Gamle sager

Det er jo herligt, at man bare kan ringe til kommunen og bestille afhentning af storskrald. Selvom vi her i huset ikke er de store forbrugere af ting og sager, ophober der sig alligevel en masse papkasser og indpakninger, elektronik der er gået i stykker, gamle sko osv. Og nu skal det hele stå parat uden for huset senest imorgen kl. 7, og så kommer der to stærke mænd og befrier os for det hele. Jeg elsker at få ryddet op, modsat Finn som af mærkelige årsager har ondt ved at skille sig af med selv det mest ubrugelige bras. ‘Ejer du mere end 8 ting, ejer tingene én’ sagde Piet Hein, og det klinger sødt i mine ører, selvom jeg dog slet ikke kan leve op til idealet.

I anledning af morgendagens afhentning af storskrald gennemgår jeg også kontoret for ting, der skal med, Kontoret er et værelse, der slet ikke fungerer som sådan, men hovedsagelig er opbevaringssted for alle de sager, som vi ikke bruger til daglig, ting vi har fået foræret, arvet eller som har haft betydning for os i gamle dage.

Jeg finder ud af, at der alligevel ikke er noget jeg nænner at skille mig af med inde på kontoret og ender med at blive helt nostalgisk, for på en af hylderne står nogle af de bøger, jeg oversatte i 70’erne og 80’erne, hovedsagelig fra engelsk, men også et par stykker fra tysk og svensk. Det var i en periode, hvor jeg beskæftigede mig meget med forskellige alternative emner, f.eks. drømmetydning, psykoterapi, yoga, meditation og kropsbevidsthed

DSCN5537

Den tids praksis har sat sig dybe spor, men entusiasmen er ikke den samme som dengang, selvom jeg stadig dyrker meditation og yoga og praktiserer sund og grøn mad. Men bøgerne står stadig på hylden derinde og minder mig om min fortid.

Der er også andre sager, der vækker minder fra dengang. I skabet ligger en rød silkepose med en lille krystalkugle og en æske med mine Tarotkort.

DSCN5543

Begge dele samt drømmene brugte jeg til at hjælpe mig selv og andre til at skabe klarhed over os selv og livet i det hele taget. Dengang var det mere almindeligt at beskæftige sig med den slags end det er i dag, hvor det for nogle måske kan lyde lidt tosset. I dag kalder man meditation for mindfulness, og bruger metoden som et redskab til at begå sig bedre i konkurrencesamfundet. Ak ja, hvor forandret!

Jeg vender tilbage til nogle af de gamle sager en anden gang. Lige nu er det storskraldet, der kalder.

Drømme og syner

I min daglige avis Information, som ellers plejer at bringe yderst saglige artikler, læste jeg en af juledagene en artikel af en kvindelig journalist om en overnaturlig oplevelse, hun havde haft på en rejse til Spanien. Journalisten beskriver sig selv som ikke konfirmeret og end ikke at kunne et fadervor og som udgående fra et marxistisk miljø, og det var derfor en omvæltende oplevelse for hende i et sakristi i en lille spansk by pludselig at se Jesus stående livagtigt og i fuld størrelse halvanden meter foran sig. Hun kunne samtale med ham på en sær ordløs måde. Han talte aramæisk, kunne hun senere konstatere, da hun hørte det i TV. Oplevelsen varede ca. et kvarter og har præget hende dybt, siden det skete for 3 år siden. I sin holdning til tilværelsen er hun efterfølgende vendt på en tallerken, og i artiklen udtrykker hun sin undren over, hvorfor man i dag ikke kan tale om undere og mirakler som en viden, der kan respekteres, men kun om bevislige hændelser der kan forklares og forstås.

Artiklen fik mig til at tænke på en oplevelse, jeg selv havde for 10 år siden, et par måneder efter at min søster var død af knoglemarvskræft. En anden af mine søstre og jeg besøgte en veninde, som vi sammen med vores afdøde søster havde foretaget flere rejser sammen med. Lige før vi skulle derfra igen og var ved at sætte os ind i bilen, så jeg min afdøde søster stå henne ved huset, helt tydeligt og livagtigt. Hun sagde ikke noget, men det var heller ikke nødvendigt, for det var ligesom essensen af hende, der stod der. Oplevelsen gjorde, at jeg var lidt fortumlet på  vejen hjem, og jeg havde ikke rigtigt lyst til at tale om den. Jeg var vist bange for, at folk ville vende det hvide ud af øjnene, lidt på samme måde som jeg selv er tilbøjelig til, når folk fortæller noget, der lyder mere end utroligt. Men bagefter var det ligesom, at oplevelsen havde lettet lidt på den dyne af sorg, der efter hendes død havde hængt over mit hoved.

Det lignede en tydelig drøm, bare i vågen tilstand. Nattedrømme kan vi jo godt tale sammen om som en naturlig del af tilværelsen. Her vender vi ikke det hvide ud af øjnene over tossede og utrolige hændelser, og for vores mentale helbreds skyld burde vi faktisk i langt højere grad beskæftige os med vores natlige, surrealistiske univers. Dette kan virke forløsende.I dag går jeg ikke så meget op i mine drømme som jeg gjorde for år tilbage, hvor jeg var med i en lille gruppe, hvor vi skrev vores drømme ned og bagefter arbejdede med dem i gruppen efter C.G.Jungs model. Vi var blevet inspireret af drømmekurser med Jes Bertelsen, den nuværende leder af Vækstcenter Nørre Snede, som dengang lige var vendt hjem fra et ophold på C.G. Jung Instituttet i Schweiz og afholdt kurser på en højskole. Her fik vi  nogle værktøjer, som vi selv kunne arbejde videre med, og på det grundlag arbejdede vi sammen om opgaven et par sæsoner.

Jeg har en masse spiralblokke fra den tid, fyldt med de mest fantastiske drømme. For det er jo nogle helt utrolige historier, drømmene kan fortælle os. Den dag i dag, hvor mine drømme ikke fylder så meget i landskabet som dengang, kan jeg undre mig over det mærkværdige i, at man i drømmen kan vide, at man drømmer, og at man midt i en drøm kan vågne op og gå på toilettet og bagefter falde i søvn igen og fortsætte drømmen som om intet var hændt. Men det allermest mærkelige er, synes jeg, at jeg i drømmeverdenen nogle gange færdes i huse og steder, som i drømme er gammelkendte, men som jeg ikke kender fra virkeligheden.En anderledes og surrealistisk virkelighed som jeg i det nye år vil beskæftige mig noget mere med.

Hermed rigtigt godt nytår til alle!

 

 

I like

I min daglige avis er der en ugentlig klumme, hvor en forfatter skriver om ‘Jeg elsker’ og ‘Jeg elsker ikke’. Her er det Kristina Stoltz, som opremser sine yndlingsfænomener:

Stoltz

Det er faktisk en god, mental træning at lave en liste med ting og sager, som virker opløftende på én og gør én gladere. Her er nogle af mine favoritter:

Jeg elsker

Varmt karbad, Dr. Hauschka Rosencreme, duft af violer, duft af liljekonvaller, fuglesang, smørstegte pandekager med brombærsyltetøj, nyvasket sengetøj, kropsmassage, Armstrong ‘What a beautiful World’, angora-bluser, neglelak, svævende sommerskyer, Keith Jarrett, Mozart, biblioteker, Buddha, kattekillinger, Blixen, elektroniske gadgets, lugt fra en jutesæk med kartofler, et smukt glas med rødvin, Fragilité-kager, blåbær, anemoner, bøgetræer, blomsterbutikker, kirkerum, lange sjove øreringe etc. etc.

Jeg har vistnok mange flere favoritter, men disse var hvad der lige faldt mig ind. De fleste af dem har jeg heldigvis adgang til, dog ikke til et varmt karbad, for vi ejer desværre ikke noget badekar, ej heller har jeg adgang til jutesækken med kartofler fra mit barndomshjems kælder. En angorabluse har jeg heller ikke, men sådan én planlægger jeg at strikke. Og så har jeg lige bestilt et nyt elektronisk udstyr, nemlig en Apple TV box ved hjælp af hvilken man som filmfreak trådløst til sin fladskærm kan streame alle de film man lyster og nemt og smertefrit kigge på sine fotos i stort format – samt endnu mere.

Der er sandelig mange ting at glæde sig over.

Fantasi eller matematik eller både/og

Man kan surfe sig frem til mange sjove sider på internettet. På http://www.alun.dk/livsstil/din-hjerne-hoejre-venstre.html hævder forfatteren, at man med denne smarte lille test måske kan afklare, hvordan ens hjerne fungerer. Den kan afgøre, om man er en person, som mest er styret af højre eller af venstre hjernehalvdel, eller er i stand til at skifte imellem dem?

Kig på billedet af danseren. Ser du hende danse med uret eller mod uret?

Hvis hun danser med uret bruger du højre hjernehalvdel, og hvis hun danser mod uret venstre hjernehalvdel.

De fleste af os vil se danseren dreje mod uret, selvom man kan prøve på at fokusere og skifte retningen.

Venstre hjernehalvdels funktioner
Bruger logik
Detaljeorienteret
Fakta styrer
Ord og sprog
Nutid og fortid
Matematik og forskning
Kan forstå
Ved
Anerkender orden/mønster opfattelse
Kender tings navn
Realitetsbaseret
Laver strategier
Praktisk
Sikker

Højre hjernehalvdels funktioner
Bruger følelser
“Store overblik” orienteret
Fantasien styrer
Symboler og billeder
Nutid og fremtid
Filosofi og religion
Kan “fange det” (F.eks. meningen)
Tror
Er taknemmelig
Rumlig opfattelse
Kender tings funktion
Fantasibaseret
Kan forestille sig muligheder
Impulsiv
Tager chancer

Jeg selv er mest tilbøjelig til at se hende danse med uret, hvilket passer meget godt med, at jeg ikke er særlig logisk orienteret og nærmest er blind for matematik, så måske vil det være en måde at blive lidt mere fornuftig at prøve at veksle mellem de to muligheder.

Placeboeffekt

Og hvad er placeboeffekt?

Jo, det er faktisk en videnskabelig påvisning af det gamle udsagn om at tro flytter bjerge. Moderne forskning viser, at dette faktisk er sandt, for hvad er det andet end tankens kraft, der bevirker, at en kalktablet kan helbrede forskellige lidelser. Man har hjernescannet patienter, der har fået ordineret indholdsløse medikamenter, idet de troede, at det drejede sig om en speciel medicin, der skulle modvirke deres lidelse. Det viste sig, at forskerne kunne registrere en tydelig klinisk effekt i hjernen, samt at patienterne blandt andet opnåede reel smertelindring, bedre færdighed og mindre depression .

Det modsatte af placebo hedder nocebo. Her oplever patienten mere smerte eller forværring af sine symptomer ved manglende tiltro til medicinen, eller hvis han tror han ved en fejl har indtaget noget som er giftigt for kroppen.

Vestligt orienterede mennesker har svært ved at acceptere, at kroppen indeholder en masse subtile energier og centre, som ikke lader sig måle og veje, og som kan påvirkes fysisk og mentalt. Men siden oldtiden har man inden for kinesisk og indisk lægekunst opereret med de såkaldte meridianer og har stimuleret dem gennem teknikker som akupunktur, tai chi, yoga og meditation. Hvis der opstår blokeringer i disse energibaner, kan det føre til ubalancer og sygdomme, og derfor har man brugt at stimulere energiflowet i meridianerne enten mentalt eller fysisk.

Som vist på billedet her er der knyttet nogle organer og muskler til disse meridianer. Organerne og musklerne er også repræsenteret på foden – derfor er det også muligt at gå ind og påvirke energibanerne via fødderne.

Siden jeg selv begyndte at dyrke yoga og meditation for snart mange år siden, har jeg erfaret og er blevet overbevist om, at man gennem disse teknikker kan gøre meget for at bevare sit helbred. Og i stedet for at gå til læge ved de mindste symptomer og få ordineret medicin med uheldige bivirkninger til følge, kan det f.eks. lønne sig med en god omgang zoneterapi.

 

Synæstesi

Ved at læse ‘Vokalfarverne’ et ungdomsdigt af Georg Brandes på Rasmines blog, gjorde jeg mig for første gang rigtigt klar, at jeg lider af noget, der hedder synæstesi, eller lider er for meget sagt, for det er jo tværtimod herligt og nærmest en fordel, at bevidstheden farves af, at alle ord og især personnavne har en særlig farve. Da jeg søgte på internettet, fandt jeg ud af, at fænomenet betyder, at to sanser er forbundet med hinanden og optræder samtidig, f.eks. ord og farve som hos mig, lyd og farve hos en trænet musiklytter eller andre samtidige sanser.

Hos mig har alle ord, talte og læste, en mere eller mindre tydelig farve, men personnavne har særligt tydelige farver, og hvis jeg var maler, ville jeg kunne vise dem på lærredet indtil mindste nuance, for ikke to navne har samme farve. Folk har engang imellem kigget lidt forundret på mig, hvis jeg har fablet om, at Inge er nærmest græsgrøn, Finn flødechocoladebrun, Birthe dybmørkerød etc. etc., og at alle personer med det samme navn tager farve af deres navn. Ikke så mærkeligt at andre undrer sig, når fænomenet tilsyneladende er rimeligt sjældent, og at kun 1 ud af 100 eller 1000 har det på denne måde. Jeg har selv været lidt forundret over, at andre ikke havde det på samme måde som mig, for det har altid forekommet mig at være en helt naturlig ting, at ord og navne havde farve.

Det forholder sig lidt anderledes med ugedage og måneder, som også har tydelige farver. Her er der straks flere, der er med på tanken. Enhver ved jo, at mandag er blå og søndag rød og januar lyseblå og december koksgrå. Men her er der andre faktorer end ordenes lyd, der spiller ind, og det hele bliver straks mere kompliceret end som så.

Det kunne være sjovt at høre, om der er andre derude i blogland, der har det ligesådan..

Zen

Jeg kan ikke selv beskrive Zen bedre end cand. psych. Kim Bach Petersen har gjort det i denne fine lille tekst om zen-buddhisme. Så den tillader jeg mig at bruge her under emner med “Z” i ABC-Bloggen:

Zen

Zen er en japansk-kinesisk buddhistisk tradition, som foreskriver en meget karakteristisk meditationsform, som enkelt og radikalt pointerer vigtigheden af årvågenhed og nærvær:

“Målet er den oplyste bevidsthed, som er at blive ét med alt i dagliglivets evige nærværenhed.”

I sin rene form fokuserer zen alene på det nærvær, man har med sig i sin daglige praksis. Zen handler derfor ikke om at gøre noget bestemt, men om at gøre det med den rette opmærksomhed:

“Før oplysning: Bære vand og hugge brænde. Efter oplysning: Bære vand og hugge brænde.”

Filosofi

Zen har en meget nøgtern og ligefrem livsanskuelse, hvor der ikke er plads til indviklet metafysik eller filosofi. Fokus ligger alene på at opleve livet som det udfolder sig lige foran os nu-og-hér – for zen er det store mysterium at verden er og at vi kan opleve den:

“[Zen] er mystisk i den forstand, at solen skinner, at blomsten blomstrer, at jeg i dette øjeblik hører nogen slå på tromme i en gade. Hvis dette er mystiske kendsgerninger, er zen fyldt til randen med dem.”

Målet med zentræning er at fjerne det, der forhindrer os i at være til stede hér-og-nu og opleve dette mysterium: Logik, sprog, vaner, gentagelser, forklaringer og retorik.

Zazen

Meditationsformen i zen kaldes zazen og i sin grundform er den meget enkel: Man sætter sig ned og er opmærksom på sit åndedræt.

Ved at være fuldt opmærksom på sit åndedræt, bringer man sig selv i ro og åndedrættet bliver gradvist langsommere. Gennem denne form for afspænding træner zen mod at gøre udåndingen så lang som mulig og her er det vigtigt, at man ikke forcerer, så man bliver stakåndet: Målet er koncentreret ro og det kan man kun opnå, hvis man lader åndedrættet foregå naturligt.

Grundformen kan suppleres med mentale koncentrationsøvelser. Det kan være at fokusere på et tal, mens man udånder, idet man gentagende tæller fra 1-10. Alternativt kan man arbejde med en koan, som beskrevet nedenfor.

I klassisk zazen-træning mediterer man mange timer dagligt indlejret i en disciplineret hverdag, men i mere moderne former mediteres der som oftest kun i kortere perioder – typisk 30-90 minutter dagligt.

Koan

I praksis bruger zen ofte virkemidler som paradokser, ironi, sarkasme og selvmodsigelser til at tvinge den mediterende til at slippe forklaringerne til fordel for nærværet og øjeblikket.

I forbindelse med meditation bruges disse virkemidler i en særlig koncentreret form, nemlig en koan. En koan er en slags gåde, som bruges til at fokusere sindet – ofte i hvad der ligner en umulig situation:

“Når alt hvad du gør og ikke gør, ikke nytter, hvad gør du så?”

“Du kender lyden af to hænder, som klapper, men hvad er lyden af én hånd?”

Koaner kan umiddelbart virke absurde eller paradoksale, men de skal tages fuldstændigt alvorligt. Zen forsøger nemlig ad denne vej at lære den mediterende, at der ikke findes nogen udvej, at man grundlæggende ikke kan flygte fra tilværelsen:

“Det eneste, der kan gøres, er at arbejde enfoldigt, men stædigt på at blive ét med sit eksistentielle problem.”

Samadhi og satori

Hvis det lykkes for én, hvis man bliver ét med sin koan, vil bevidstheden absorberes i sin transcendentale kilde. Denne tilstand kaldes samadhi:

“I samadhi er man ikke bevidst om sin tilstand. Man er vendt tilbage til sin oprindelige natur, men kan ikke erkende dens beskaffenhed, fordi man naturligvis selv er denne natur og ét med samadhi tilstanden.”

For at opnå fuld erkendelse må man derfor vækkes fra samadhi. Når det sker, erkender man i et kort glimt den oprindelige klare bevidstheds væsen – man oplever et glimt af oplysning, et satori. Satori er dog kun et glimt og derfor fortsættes den meditative praksis, så man efterhånden nuancerer og modner sin erkendelse til en mere permanent oplysningstilstand kensho. Dette gør én i stand til at bryde alle selvpålagte begrænsninger og erkende klart at:

“Livet er en kendsgerning, og ingen forklaring er nødvendig eller anvendelig. At forklare er at gøre undskyldning, og hvorfor skulle vi gøre undskyldning, fordi vi lever? At leve – er det ikke nok?”

På den måde er zen befriende ligefrem og jordnær.