Så skønt at sommeren endelig indfandt sig .
Glimt fra en sensommersøndag
Kategori: Billeder
Fotografi Classic
Jeg bliver ganske flov, når han roser mine fotos, den gamle mesterfotograf, for min fotografering sker på husmandsvis, som regel med mit lille Nikon Coolpix digitalcamera, som er så nemt at betjene, det er bare at trykke på en knap for at zoome eller indstille apparatet efter den aktuelle situation, eller også bruger jeg iPhonen. Når jeg er ude, har jeg altid et fotoapparat i lommen eller i tasken, og når jeg møder et godt motiv, skyder jeg bare løs. Sommetider er jeg så heldig, at motiv og skarphed går op i en højere enhed, og så er det, at jeg får ros.
I dag er det således mig, der er fotograf her i familien. Tidligere, før den digitale tidsalders indtog, var det Finn der var fotografen, mens jeg kun fungerede som fotomodel og nysgerrig iagttager af processen i mørkekammeret. Det var jo hundrede gange mere besværligt at være fotograf dengang, men på sin vis også mere spændende at se billederne dukke frem af fremkaldervæsken. Man kunne heller ikke bare skyde løs som nu, for til Rollei’en f.eks. var der kun 12 billeder på en film.
Hele hans gamle udstyr bliver ikke brugt mere, det ligger bare i skabet og samler støv.
Men de gamle fotos eksisterer heldigvis endnu. Vi har i kassevis af dem i kælderen. Til ære for fotografen og til glæde for andre interesserede har jeg fundet nogle af dem frem:
Torveindkøb og Trampedach
Det er et sikkert forårstegn, når der kommer gang i torvehandelen på Erik Menveds Plads. Alligevel fik Finn røde og kolde ører, da vi gik omkring på torvet, efter at frisøren havde befriet ham for noget af hårpragten. Her står han og varmer dem lidt i Kosmisk Rum, Trondur Paturssons glasinstallation på Randers Kunstmuseum
før vi går videre for at kigge nærmere på udstillingen Kurt Trampedach in Memoriam, som løber indtil 6. april.
Nogle vil nok kalde Trampedach en skør kugle – mon ikke de fleste billedkunstnere har en rem af huden, men i hvert fald er det et fascinerende univers han tegner. Mange af billederne og skulpturerne er selvportrætter:
En af mine gamle veninder identificerede sig i den grad med hans ensomme univers, at hun havde anskaffet sig et af hans store, brunlige malerier af en ensom person, der strider sig frem gennem mørket. Det var et flot og imponerende billede, der hang i deres spisestue, men det var ikke ligefrem stimulerende for appetitten, når vi var der til middag.
Han har også malet et billede af Yoko Ono, måske fordi hun ligner ham lidt:
Randers Kunstmuseum har i forvejen et par af hans nærmest uhyggeligt livagtige skulpturer i deres faste udstilling, men denne her er ikke en af dem.
Fugl Føniks hedder billedet her. Ser man nøjere efter, opdager man, at der står Moralsk Fallit forneden i billedet.
Fornemmer man et glimt i højre øje på personen i Hulemaleri, er det fordi der er indsat et lillebitte stykke blåt glas i øjet:
Kurt Trampedach døde i 2013, 70 år gammel.
Brunch og AROS
Vi var blevet godt trætte i fødderne, søstrene og jeg, efter det meste af dagen igår at have travet omkring på Aros. Men som altid på Aros var det alle anstrengelserne værd. Først havde vi dog indtaget en lækker brunch på Café Foodfein i Sønder Allé med økologiske delikatesser og hjemmebagt brød. Selvom jeg normalt ikke er særligt meget for installationskunst, må jeg indrømme, at den mest spektakulære udstilling på Aros netop nu er ‘Something Strange this Way’, seks fantastiske multimedie-installationer af det canadiske kunstnerpar Janet Cardiff og George Bures Miller. Værkerne lader sig ikke gengive fotografisk, men fortjener at blive set og oplevet. Efter at være kommet hjem sad jeg igår aftes og så ‘Smagsdommerne’ på DR K. De havde også været på Aros og var ligesom mig enige om, at denne udstilling var en oplevelse i særklasse. Men vi startede i Regnbuen og fik et lille vue over Århus. 
Psykedeliske i hovederne efter turen i Regnbuen vandrede vi nedad og tog en allround tur gennem dansk kunst. Helt nostalgiske blev vi, da vi faldt over Julius Exners billede af den lille bondedreng med violinen, for dette var jo originalen til det billede, der i barndomsårene hang over fars skrivebord derhjemme sikkert som et minde om ham selv som den lille dreng derhjemme på gården, der hellere ville spille violin end være landmand. 
Længere henne ser vi J.F. Willumsens billede af Sophus Claussen, der læser sit digt ‘Imperia’ op for kunstneren selv og Helge Rohde: 
Og så kommer der billeder af Richard Mortensen: 
Videre nedad går det, for vi er jo slet ikke færdige endnu, selvom fødderne værker. 
Vi skal jo også igennem Michael Kviums maleri-serie Fools bestående af 200 malerier i formatet 30×30 cm af Kviums karakteristiske ansigter: 
Endelig er vi kommet helt ned til ‘Boy’ og afslutter med installations-udstillingen:
Fin, fin tur. Fødderne er kommet sig.
Efter vinter kommer vår
Skal vi ikke bare for et lille øjeblik glemme, at det er jul og december og huske på, at det bliver forår igen:
Sommer i byen
Åh, man bliver et helt andet menneske her om sommeren. Selv en ganske almindelig tur i byen fremstår i et nyt lys. Pludselig står konen fra gården i Sønderbæk igen med sin bod på hjørnet af Dytmærsken og sælger friske jordbær og nye kartofler og lidt senere på sæsonen hindbær og ærter: 
Og pludselig opdager man igen de smukke gamle huse i gadebilledet: 
Lidt efter sidder man på hjørnet af Rådhuspladsen og spiser en softice og lytter til en fyr, der sidder for foden af Niels Ebbesen og spiller indsmigrende guitarmusik: På Sct. Mortens kirkeplads er der lørdagsmarked og sydlandsk stemning: 
Jeg må vist lige en tur ind i kirken og besigtige prædikestolens billedskærerarbejde. For nogen tid siden så jeg en udsendelse i TV Øst, hvor kirkens sympatiske præst viste rundt i Sct. Mortens kirke. Her præsenterede han stolt de 11 smukt udskårne billeder på prædikestoler, der viser Jesus påvejen til Golgatha: 
Prædikestolen og de fleste andre af kirkens træskærerarbejder stammer fra slutningen af 1600-tallet og er udført af billedskærer Lauritz Jensen fra Assentoft, en østjysk billedskærer som også har udsmykket andre af omegnens kirker. Billederne på prædikestolen viser på den smukkeste måde og helt tegneserieagtigt begivenhederne omkring vejen til Golgatha. I TV-udsendelsen berettede kirkens præst lidt fortørnet, at han på et tidspunkt havde vist nogle københavnske kunsthistorikere rundt i kirken, og de havde lidt nedladende karakteriseret de smukke træskærerarbejder på prædikestolen som ‘provinsbarok’. Jeg forstår hans fortørnelse. Dette lugter lidt af københavneri, synes jeg.
Inden jeg forlader kirken, når jeg at kaste et blik på Per Kirkebyes berømmede altertavle fra 2004, der forestiller Jesus og disciplenes nat i Gethsemane Have. Jeg må ærligt indrømme, at det er den kedeligste altertavle jeg nogensinde har set. Det eneste positive man kan sige om den er, at den ikke ødelægger noget i kirken, men den er heller ikke noget plus.
På vejen hjemad op til parkeringspladsen kommer jeg forbi Randers gamle rådhus, en smuk lille klassisistisk bygning, som i dag kun bliver brugt til vielser og repræsentation, men som vist nok mest er kendt for i 1930 at være blevet blive flyttet 2½ m, fordi Rådhusstræde skulle udvides:
Dejligt at sommeren er ung endnu!
Trampedach
Når man går omkring på Randers Kunstmuseum, får man et mindre chok, når man støder på Kurt Trampedachs på samme tid hyperrealistiske og drømmeagtige værk fra 1977 af den unge mand, der står og fører en tilsyneladende problemfyldt telefonsamtale i telefonboksen, mens hans kæreste står og venter udenfor.
Kurt Trampedachs kunst lærte jeg at kende for snart mange år siden hos nogle venner, som havde købt et stort maleri af ham. Det hang på væggen i deres spisestue, et fascinerende billede i Rembrandt-brune farver, hvor en ensom skikkelse dukkede frem af alt det mørke, og det kunne derfor være svært at koncentrere sig om den gode mad, der altid blev serveret. Da de købte maleriet, havde de inviteret Trampedach til middag, men sammenkomsten havde angiveligt ikke været helt så vellykket. Dæmonerne har nok været på spil, for Trampedach havde forsynet min venindes fine hvide dug med diverse kruseduller og skitser. Ikke desto mindre opbevarede hun siden dugen som et kært minde.
På mit kontor på sprogskolen hvor jeg i sin tid arbejdede, blev jeg hver dag mindet om Trampedach gennem denne plakat, som hang over skrivebordet.
Kurt Trampedach døde den 10.november i sit hjem i Sydfrankrig 70 år gammel.
Sensommer i Italien
Vejret var dejligt i Italien, vi oplevede kun et par regnskyl den sidste dag i Rom. Vi startede turen i søster og svogers hus i Blera, en lille hyggelig bjergby 70 km nord for Rom, og sluttede med 2 dage i Rom.
Huset er en lille labyrint af rum og terrasser, og en etage oppe kommer man ud i en dejlig have med udsigt over kløften med alle etruskergravene.
En af bilturene i omegnen gik til Civita di Bagnoregio, Det er en lille by, som blev grundlagt af etruskerne for 2500 år siden, højt beliggende på et tuf-plateau med vidt udsyn til alle sider. Byen er meget sårbar over for jordskred, og man er gået i gang med at forstærke plateauet med stålkonstruktioner for at forhindre yderligere geologisk skade. Om vinteren bor her kun 12-15 mennesker og om sommeren ca. 100. Der var lykkeligvis ikke mange turister, da vi var der, så det føltes næsten som at gå omkring i eventyrland.
Heldigvis var her også et par restauranter. På en af dem fik vi en lækker frokost.
Domkirken i Orvieto er stor og flot med en meget smuk mosaikfacade.
I Maurizios restaurant hænger der et billede af restaurantens grundlægger samt hendes kloge ord om, at den der ikke drikker vin nægter Gud også vand. Så meget italiensk har jeg lært.
Bleras skyline i aftensol.
I Tarquinia kan man på museet i et gammelt smukt kardinal-palads se sarkofager og mange brugs- og kunstgenstande fundet i de smukt bemalede etruskiske gravkamre. Etruskerne var et højt udviklet folk, som man ikke ved så meget om. Deres kultur synes græsk inspireret, men efterhånden blev den opslugt af den romerske kultur.
Efter min smag var der for mange turister på Den spanske Trappe – men jeg var jo selv en af dem.
Caffé Greco var tilholdsssted for datidens store kunstnere – Goethe, H.C. Andersen, Thorvaldsen etc. Vi selv foretrak at sidde mere bekvemt og til en lavere pris på den anden side af gaden.
I Rom kan man overnatte helt luksuriøst i en lejlighed i city med to soveværelser, to badeværelser, opholdrum og køkken.
Blogskriver foran Basilica di San Maria Maggiora i regnvejr.
På Peterspladsen sammen med et lille udsnit af næsten hele jordens befolkning.
Udsigt fra Vatikanmuseet. Rafael og Michelangelo! Ubeskriveligt.
Og så en sidste omgang spaghetti og andet godt før hjemrejsen.
Op kl. 5.30 for at nå flyet hjemad.
En rigtig skøn tur. – Og mine fødder har genvundet deres normale størrelse.
Bella Italia
Blogskriveren forlænger lige sommeren med en uge i skønne Italien sammen med tre skønne søstre. Vi skal bo i søster og svogers hus i den lille hyggelige by Blera 70 km nord for Rom:
og skal nyde morgenkaffen i deres have med udsigt til etruskerland:
Der bliver også tid til et par dage i Rom, hvor bl.a. Det sixtinske Kapel skal undersøges nøjere.
Nærmere herom følger efter hjemkomsten på søndag.
Arrivederci!
Lidt sommer endnu
Lunhed i luften og måne der spejler sig i Randers Fjord:
Og på dagens gåtur finder jeg minsandten stadig mælkebøtte, hybenrose og valmue:
God weekend til alle blogvenner!
Anna Maries Skriveblok 