Ved at læse ‘Vokalfarverne’ et ungdomsdigt af Georg Brandes på Rasmines blog, gjorde jeg mig for første gang rigtigt klar, at jeg lider af noget, der hedder synæstesi, eller lider er for meget sagt, for det er jo tværtimod herligt og nærmest en fordel, at bevidstheden farves af, at alle ord og især personnavne har en særlig farve. Da jeg søgte på internettet, fandt jeg ud af, at fænomenet betyder, at to sanser er forbundet med hinanden og optræder samtidig, f.eks. ord og farve som hos mig, lyd og farve hos en trænet musiklytter eller andre samtidige sanser.
Hos mig har alle ord, talte og læste, en mere eller mindre tydelig farve, men personnavne har særligt tydelige farver, og hvis jeg var maler, ville jeg kunne vise dem på lærredet indtil mindste nuance, for ikke to navne har samme farve. Folk har engang imellem kigget lidt forundret på mig, hvis jeg har fablet om, at Inge er nærmest græsgrøn, Finn flødechocoladebrun, Birthe dybmørkerød etc. etc., og at alle personer med det samme navn tager farve af deres navn. Ikke så mærkeligt at andre undrer sig, når fænomenet tilsyneladende er rimeligt sjældent, og at kun 1 ud af 100 eller 1000 har det på denne måde. Jeg har selv været lidt forundret over, at andre ikke havde det på samme måde som mig, for det har altid forekommet mig at være en helt naturlig ting, at ord og navne havde farve.
Det forholder sig lidt anderledes med ugedage og måneder, som også har tydelige farver. Her er der straks flere, der er med på tanken. Enhver ved jo, at mandag er blå og søndag rød og januar lyseblå og december koksgrå. Men her er der andre faktorer end ordenes lyd, der spiller ind, og det hele bliver straks mere kompliceret end som så.
Det kunne være sjovt at høre, om der er andre derude i blogland, der har det ligesådan..
Anna Maries Skriveblok 
Kæreste…
Som du måske ved “lider” jeg af samme gave. Også jeg har forundret måttet konstatere at mange mennesker ikke aner hvad man taler om. Jeg har også 3D former vedhæftet. Mest med navne. F.eks er Dorthe en grøn agurk. Else en hvid marguerit, og Lene er desværre en grafitgrå fed streg, som et penselstrøg.
Ja, ‘lidelsen’ er betinget af flere genetiske faktorer i samspil, så vi er begge ramt, du måske endda ekstra med disse 3D-former.
Kærlig hilsen
Kære Anna Marie
Det var spændende at om din særlige synssensitivitet. Det minder om aurasyn. Der er ingen tvivl om,at det er en gog evne at være i besiddelse af.
Bo
Hej Bo
Ja gid man dog også havde aurasyn. Men det er der uden tvivl nogle der har, sikkert ikke flere end folk med synæstetisk syn, men de findes, og dette er utroligt spændende, synes jeg.
Hvor sjovt. For mig har alle bogstaver sin egen farve og ord med mange A’ er er fx rødt. Da jeg var yngre forsøgte jeg at forklare andre bogstaver og ords farver, men fandt hurtigt ud af, at ikke alle delte min farveinddeling af verden 🙂
Dejligt at vi er flere i ‘klubben’.
Jeg har ikke farver knyttet til hverken navne, ting, ugedage eller andet. Som ung blev jeg opmærksom på, at visuelle forestillingsbilleder ikke var mig særligt klart forundt, en mente jeg måtte være syg, når jeg ikke kunne danne billeder, men sådan ca. er det og det går endda. Opdagelsen medførte en vis interesse for fænomenerne, og jeg købte engang en bog om særlige studier af et særligt herhenhørende fænomen: Frithiof Brandts “formkolorisme” fra 1958.
Han omtaler indledningsvist: “Ved gennemgangen af associationslæren (ved Filosofikum-undervisningen) omtales kort de synæstetiske fænomener, især den visuelle synæstesi, og kaldet synopsi, eller farve- og figurvisioner”.
Man spurgte efter deltagernes erfaringer, og på et tidspunkt fandt man en studerende med total synopsi, idet hun kunne fremkalde farve- og figurvisioner gennem alle sanser. Det viste sig også at hun havde farver knyttet til geometriske figurer og forskellige farver afhængigt af figurens størrelse (lille, større, stor cirkel) – og meget mere.
Er du interesseret, skal jeg gerne sende en kort litt. oversigt fra bogen, men måske kan den lånes via biblioteket.
Vi er måske allesammen forsynet med ‘særlige evner’, som vi ikke tillægger større betydning, fordi vi tror de er alment gældende.
Jeg vil kigge på biblioteket efter Frithiof Brandt, hvis navn jeg mener at kunne huske fra mit for tidligt afsluttede psykologistudium i tresserne.
Det var spændende at læse! Jeg har engang hørt en radioudsendelse om fænomenet, men jeg kender det ikke fra mig selv. Jeg har derimod en følelse af at kunne mærke, hvad andre tænker, og det kan jo være både godt og skidt.
Kærlig hilsen og god weekend til dig!
Sjovt at vi alle sammen har vores særlige ekstrasensoriske evner.
Kan se at tråden er lidt gammel.
Jeg har farver på, bogstaver, tal, ord, sætninger og egenavne. Derudover ser jeg følelser. Ser jeg fx på en murstensvæg, er det som at røre på selve væggen. Eller ser jeg en mafiafilm, hvor en person får klippet en finger af, mærker jeg smerten, kort varigt, i nogen lunde samme tidsinterval som Inge som foresten er grå.
Jeg har googlet lidt, og denne synæstesiform hedder
Mirror-touch synesthesia og er meget sjældent. Jeg føler mig dog ikke speciel sjældent, men det har altid været en naturlig del af mine sanseindtryk.
Det forekommer mig, at du har en ekstrem form for empati. Dette kan godt være smerteligt, ved jeg fra mig selv.