Det lille vidunder

Det er lille og ser ubetydeligt ud, men dette lille høreaggregat er faktisk noget af et vidunder:

Jeg er desværre næsten helt døv på det venstre øre på grund af en lille knude på hørenerven og hører kun halvt med det højre øre og bruger derfor et kraftigt høreapparat i dette øre. Alligevel kniber det gevaldigt med hørelsen, hvilket især er belastende i sociale sammenhænge, hvor jeg  næsten ikke kan høre, hvad der bliver sagt midt i al larmen. Folk glemmer, at man hører dårligt, fordi det jo ikke umiddelbart kan ses på en, og taler lavt og utydeligt som sædvanligt.

Jeg har sikkert arvet denne skavank efter min far, som med alderen blev mere og tunghør og til sidst måtte opgive sin kæreste beskæftigelse, nemlig at spille violin. Når jeg tænker tilbage, har jeg vistnok selv været lige så lidt opmærksom på hans problem, som folk normalt er i forhold til hørehandicappede.

I dag er man så langt fremme inden for lægevidenskaben, at totalt døve eller folk med meget ringe hørelse kan få indopereret elektroder, som kan genskabe en form for hørelse. Så slemt står det ikke til med mig endnu, mener de kloge på Universitetshospitalet i Århus, så indtil videre har det ovennævnte vidunder vist sig at være en appelsin i turbanen. Den fungerer som sender til en lille modtager, der er blevet indsat i mit høreapparat, og har både retnings- og kuglemikrofon, så at den virker, både når den ligger midt på bordet i en kreds af mennesker, eller når den bliver holdt hen til munden af folk. Desuden har den flere andre funktioner, den forstærker via Bluetooth lyden fra mobiltelefonen og kan tilsluttes diverse multimedier. Som et kuriosum går lyden gennem vægge, så når jeg står og laver mad ude i køkkenet,kan jeg føre en afslappet samtale med Finn i sofaen inde i stuen.

Så jo, fruen i huset her har virkelig fået årets julegave.

 

Burger uden ko

Det var oprindelig tanken om at spise dyr, der fik mig over på det vegetariske hold. Senere blev det også hensynet til miljøet, da det gik op for mig, hvor stor en belastning den animalske produktion udgør for vores i forvejen sårbare miljø. Med tiden er flere og flere kommet over på holdet, især unge mennesker, men alligevel føler jeg mig ofte som en lidt mistænkelig person, når det kommer frem, at jeg foretrækker vegetarisk mad, selvom jeg på ingen måde er fanatisk og som regel – ofte med velbehag – spiser det, der bliver serveret for mig uden for hjemmet.

Nu fortæller Financial Times, Francisco imidlertid, at nørderne i Silicon Valley har ambitioner om at lave om på, hvad vi spiser, og hvordan det produceres, og gutterne derovrefra plejer jo at sætte trenden, når det drejer sig om nye tendenser i tiden. “Vi forsøger ikke at fremstille en køderstatning”, siger Pat Brown, grundlægger og direktør for virksomheden Impossible Foods, som er en af flere lignende virksomheder i Silicon Valley . “Vi laver kød på en bedre måde”. Det indebærer, forklarer Pat Brown, at man omdanner »billig biomasse, som findes i rigelige mængder«, på samme måde, som en ko gør det – bare uden ko. “Vi er nødt til at fylde det hul ud, som dyrene i dag fylder ud for os”, siger den 60-årige tidligere professor i biokemi ved Stanford University.

Journalisten beretter under besøget i laboratoriet, at burgeren på stegepanden foran ham syder som et stykke kød. Bøffen tager farve af varmen ligesom kød og afgiver en duft af stegt oksekød. Da han bider i bøffen, der bliver serveret i en burgerbolle med salat, smager det grangiveligt som kød, og saften løber ned ad hagen på ham.

Men man behøver slet ikke at henholde sig til nørderne fra Silicon Valley for at lave lækre, vegetariske retter. Det kræver måske lidt større opfindsomhed og tager lidt længere tid end at lave normale, kødbaserede retter, men tid har man heldigvis nok af som pensionist, og så er det ovenikøbet sjovt at eksperimentere lidt i køkkenet. Her kommer en af middagsretterne fra forleden aften – undskyld at opskriften er på slump:

Store portobellosvampe eller champignons, løg, hvidløg, nødder, timian, chilipulver, rapsolie, parmesanost. Kogte kartofler, diverse krydderurter.

Stilkene skæres af svampene, som anbringes i et ovnfast, smurt fad. Finthakkede stilke, løg, hvidløg og nødder brunes let i varm rapsolie på panden, blandes med timian og chilipulver og proppes med en lille ske ned i de hule svampe. Herover drysses et godt lag revet parmesanost. Bages i en forvarmet ovn i 15-20 min. Hertil serveres brasede kartofler drysset med fintklippede krydderurter af hvad man nu har i huset eller haven. Her i november har vi stadig basilikum, salvie og timian i vores have.

Fru Møge

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg bliver døvere og døvere, og her på det seneste  er min hørelse næsten forsvundet i venstre øre, hvilket selv de mest avancerede høreapparater ikke kan afhjælpe. Og det er jo træls at have besvær med at begå sig i social sammenhæng, når folk taler i munden på hinanden samt ikke at kunne nyde musik som før. Jeg har dog trøstet mig med, at skulle jeg her i min ret fremskredne alder ikke komme til at fejle værre ting – mit helbred i øvrigt er i top – så går det såmænd nok altsammen. Og skulle det værste ske, at jeg blev stokdøv som fru Møge, så ville Finn, min kære mand, uden tvivl straks springe ind i rollen som Misse.

Men nu er der minsandten lys forude. Efter en konsultation i det lokale hørecenter igår viser det sig, at det er muligt at genvinde hørelsen gennem en operation, og jeg er nu blevet visiteret til undersøgelse og scanning med henblik på evt. indoperation af et elektronisk apparat der overtager funktionen af et defekt indre øre (sneglen). Det gør det ved at omdanne akustisk information til elektriske impulser, som sendes direkte til hørenerven ved hjælp af indopererede elektroder.

Utroligt så avanceret lægevidenskaben er idag, og jeg er bare overlykkelig ved udsigten til at komme til at høre bare nogenlunde godt igen.

Verdens ældste mennesker

Verdens ældste menneske er netop død – igen.  Japaneren Jiroemon Kimura blev født i 1897, og han døde forleden i en alder af 116 år. Videnskaben leder efter svar på, hvorfor en mand som Jiroemon bliver så ekstremt gammel. Et svar skal hjælpe os andre til også at få lange liv.

Japanske forskere er i gang med at undersøge, om det samfund man lever i har indflydelse på det at blive gammel. De har et forskningsprojekt i gang i byen Kuyotango, hvor Jiroemon Kimura levede til han blev 116 år, og hvor flere andre borgere også bliver meget gamle. Alene i år fylder 94 af byens 60.000 indbyggere 100 år. Man vil undersøge, om området har træk til fælles med for eksempel Sardinien og Okinawa ,hvor mange mennesker også bliver over 100 år.

Fornylig så jeg en TV-udsendelse om velfungerende gamle på 100 år og derover. Det var reflekterende og kreative mennesker, som stadig dyrkede deres interesser, som de altid havde gjort og havde valgt at tilbringe den sidste del af deres liv på en institution specielt indrettet efter deres gruppes behov. Her var der dejlige boligforhold og omgivelser, men alligeved gav flere af de 100-årige udtryk for, at de ikke havde noget imod at lukke øjnene her og nu og få lov at dø. De virkede ikke desillusionerede, tværtimod meget afklarede, men det virkede, som om de havde fået det ud af livet, de skulle og nu var mæt af dage, som man kaldte det i gamle dage.

Så måske drejer det sig ikke om hvor længe man lever, men om hvordan man lever så længe man er her.

 

Mindfulness

Mindfulness er i dag en meget udbredt metode til håndtering af stress. Mindfulness betyder at være opmærksom på det der sker i sindet, at observere de følelser og tanker der defilerer forbi ens indre blik uden at vurdere dem, med henblik på at skabe ro i sindet og derigennem øge effektiviteten i arbejdslivet.

Da jeg begyndte at dyrke yoga omkring 1970, hed sådanne teknikker meditation og blev primært praktiseret med henblik på at skabe ro og klarhed i sindet og øge ens livskvalitet. Det var ikke primært arbejdssituationen, der var motivet for at sætte sig roligt ned og prøve at transcendere hverdagslivets jag, men måske er det netop fordi bevidsthedstræning i dag sættes i forbindelse med arbejdslivet, at metoden er blevet så populær.

I modsætning til dengang i de glade 70’ere, hvor man skulle lede godt og grundigt efter et kursus i yoga og meditation og være heldig, hvis man i Strubes Boghandel på Østerbrogade kunne finde en bog om emnet, udbydes der i dag masser af kurser i både yoga og meditation og mindfulness.

Jeg lærte yoga og meditation hos Swami Janakananda, som dengang lige var kommet hjem til Danmark efter lang tids undervisning i en indisk ashram. Han er stadig leder af Skandinavisk Yoga- og Meditationsskole, som i årenes løb har udviklet sig til et stort foretagende med filialer i flere lande. Foruden alle de klassiske yogaøvelser blev vi instrueret i forskellige meditationsteknikker, eksempelvis Yoga Nidra som betyder psykisk søvn og er en dybdeafspænding af hele kroppen, Antar Mouna  hvor man koncentrerer sig om alle lyde i omverdenen for til sidst at transcendere dem og således opnå indre stilhed, eller Tratak hvor man først med åbne øjne fokuserer på flammen af et stearinlys og derefter med lukkede øjne fokuserer på den flamme, der åbenbarer sig for ens indre blik, og lader alle tanker forsvinde.

Jeg har haft gavn af både yoga og meditation lige siden og har erfaret, at de har en positiv virkning på både krop og sind. Det er derfor glædeligt, synes jeg, at man i dag tager disse  metoder alvorligt og undersøger deres virkning videnskabeligt. Forskning på området viser, at mindfulness-meditation i mange tilfælde reducerer symptomer og har positiv effekt på menneskers holdninger, adfærd og selvopfattelse.

Fantasi eller matematik eller både/og

Man kan surfe sig frem til mange sjove sider på internettet. På http://www.alun.dk/livsstil/din-hjerne-hoejre-venstre.html hævder forfatteren, at man med denne smarte lille test måske kan afklare, hvordan ens hjerne fungerer. Den kan afgøre, om man er en person, som mest er styret af højre eller af venstre hjernehalvdel, eller er i stand til at skifte imellem dem?

Kig på billedet af danseren. Ser du hende danse med uret eller mod uret?

Hvis hun danser med uret bruger du højre hjernehalvdel, og hvis hun danser mod uret venstre hjernehalvdel.

De fleste af os vil se danseren dreje mod uret, selvom man kan prøve på at fokusere og skifte retningen.

Venstre hjernehalvdels funktioner
Bruger logik
Detaljeorienteret
Fakta styrer
Ord og sprog
Nutid og fortid
Matematik og forskning
Kan forstå
Ved
Anerkender orden/mønster opfattelse
Kender tings navn
Realitetsbaseret
Laver strategier
Praktisk
Sikker

Højre hjernehalvdels funktioner
Bruger følelser
“Store overblik” orienteret
Fantasien styrer
Symboler og billeder
Nutid og fremtid
Filosofi og religion
Kan “fange det” (F.eks. meningen)
Tror
Er taknemmelig
Rumlig opfattelse
Kender tings funktion
Fantasibaseret
Kan forestille sig muligheder
Impulsiv
Tager chancer

Jeg selv er mest tilbøjelig til at se hende danse med uret, hvilket passer meget godt med, at jeg ikke er særlig logisk orienteret og nærmest er blind for matematik, så måske vil det være en måde at blive lidt mere fornuftig at prøve at veksle mellem de to muligheder.

Placeboeffekt

Og hvad er placeboeffekt?

Jo, det er faktisk en videnskabelig påvisning af det gamle udsagn om at tro flytter bjerge. Moderne forskning viser, at dette faktisk er sandt, for hvad er det andet end tankens kraft, der bevirker, at en kalktablet kan helbrede forskellige lidelser. Man har hjernescannet patienter, der har fået ordineret indholdsløse medikamenter, idet de troede, at det drejede sig om en speciel medicin, der skulle modvirke deres lidelse. Det viste sig, at forskerne kunne registrere en tydelig klinisk effekt i hjernen, samt at patienterne blandt andet opnåede reel smertelindring, bedre færdighed og mindre depression .

Det modsatte af placebo hedder nocebo. Her oplever patienten mere smerte eller forværring af sine symptomer ved manglende tiltro til medicinen, eller hvis han tror han ved en fejl har indtaget noget som er giftigt for kroppen.

Vestligt orienterede mennesker har svært ved at acceptere, at kroppen indeholder en masse subtile energier og centre, som ikke lader sig måle og veje, og som kan påvirkes fysisk og mentalt. Men siden oldtiden har man inden for kinesisk og indisk lægekunst opereret med de såkaldte meridianer og har stimuleret dem gennem teknikker som akupunktur, tai chi, yoga og meditation. Hvis der opstår blokeringer i disse energibaner, kan det føre til ubalancer og sygdomme, og derfor har man brugt at stimulere energiflowet i meridianerne enten mentalt eller fysisk.

Som vist på billedet her er der knyttet nogle organer og muskler til disse meridianer. Organerne og musklerne er også repræsenteret på foden – derfor er det også muligt at gå ind og påvirke energibanerne via fødderne.

Siden jeg selv begyndte at dyrke yoga og meditation for snart mange år siden, har jeg erfaret og er blevet overbevist om, at man gennem disse teknikker kan gøre meget for at bevare sit helbred. Og i stedet for at gå til læge ved de mindste symptomer og få ordineret medicin med uheldige bivirkninger til følge, kan det f.eks. lønne sig med en god omgang zoneterapi.

 

Synæstesi

Ved at læse ‘Vokalfarverne’ et ungdomsdigt af Georg Brandes på Rasmines blog, gjorde jeg mig for første gang rigtigt klar, at jeg lider af noget, der hedder synæstesi, eller lider er for meget sagt, for det er jo tværtimod herligt og nærmest en fordel, at bevidstheden farves af, at alle ord og især personnavne har en særlig farve. Da jeg søgte på internettet, fandt jeg ud af, at fænomenet betyder, at to sanser er forbundet med hinanden og optræder samtidig, f.eks. ord og farve som hos mig, lyd og farve hos en trænet musiklytter eller andre samtidige sanser.

Hos mig har alle ord, talte og læste, en mere eller mindre tydelig farve, men personnavne har særligt tydelige farver, og hvis jeg var maler, ville jeg kunne vise dem på lærredet indtil mindste nuance, for ikke to navne har samme farve. Folk har engang imellem kigget lidt forundret på mig, hvis jeg har fablet om, at Inge er nærmest græsgrøn, Finn flødechocoladebrun, Birthe dybmørkerød etc. etc., og at alle personer med det samme navn tager farve af deres navn. Ikke så mærkeligt at andre undrer sig, når fænomenet tilsyneladende er rimeligt sjældent, og at kun 1 ud af 100 eller 1000 har det på denne måde. Jeg har selv været lidt forundret over, at andre ikke havde det på samme måde som mig, for det har altid forekommet mig at være en helt naturlig ting, at ord og navne havde farve.

Det forholder sig lidt anderledes med ugedage og måneder, som også har tydelige farver. Her er der straks flere, der er med på tanken. Enhver ved jo, at mandag er blå og søndag rød og januar lyseblå og december koksgrå. Men her er der andre faktorer end ordenes lyd, der spiller ind, og det hele bliver straks mere kompliceret end som så.

Det kunne være sjovt at høre, om der er andre derude i blogland, der har det ligesådan..

Korncirkler

I Videnskab.dk har jeg læst, at den amerikanske forsker Richard Taylor mener at kunne forklare, hvordan de store gådefulde korncirkler kan blive dannet på bare en enkelt nat, og hvordan de kan være så detaljerede. Ifølge forskeren skulle bølgerne fra en mikrobølgeovn være nok til at nedlægge afgrøder lynhurtigt, fordi bølgerne simpelthen får kornet til at falde sammen.

Igennem tiden har der eksisteret mange teorier om, hvor korncirklerne stammer fra:

• De er lavet af særlige vejrforhold (hvirvelvind systemer)
• De frembringes af energisystemer i jorden
• De er manifestationer af andre dimensioner eller parallelle universer
• De er frembragt af folks kollektive underbevidsthed
• De er skabt af andre civilisationer i universet
• Militæret laver dem ved hjælp af avanceret teknologi
• De er alle menneskeskabte.

De første korncirkler blev rapporteret i 1970’erne, og i de sidste 25 år er der blevet rapporteret over 4000 korncirkler i det meste af verden, dog hovedsagelig i England i Wiltshire og Hampshire, især omkring Stonehenge.

Selvom jeg slet ikke tror på, at den hellige videnskab kan forklare alt i denne verden, har jeg svært ved at tro på, at korncirkler skulle være andet end menneskeskabte. Alligevel er det underligt, at der aldrig er taget et luftfotografi af en halvt færdig, stor kompliceret korncirkel, som et hold korncirkelmagere har måttet flygte fra, fordi de er blevet jaget væk eller har følt sig afsløret.

Hvis korncirkler i hele verden er lavet af mennesker – ud over de få mennesker, der står frem, og de få, der er blevet betalt for det – hvem er de så, og hvor er de henne?

Ole J. Knudsen fra Aarhus Universitet er ikke i tvivl om, at korncirklerne er menneskeskabte og er positiv over for Richard Taylors teorier om, at mikrobølgeovne, GPS’er og lasere kan være en del af forklaringen på de detaljerede korncirkler.

Men uanset hvordan – gådefulde og smukke er de, disse geometrisk præcise mønstre, der dukker op i løbet af en nat i marker med afgrøder.

Undren

Man kan undre sig over, hvad det fysiske univers indeholder af finurligheder og æstetik. Se blot her: