Indhug i budgettet

Der bliver vist ikke nogen julegaver til den dame i år. Hun har allerede i november gjort indhug i budgettet. Ud over at besidde to bærbare, en stationær samt en iPhone har hun nu også anskaffet sig en iPad, dette lille vidunder som nok skal blive til glæde i familien.

Nu skal jeg bare lige finde ud af at få den til trådløst at streame film fra Filmstriben til AppleTV og fladskærm. Det er ikke lykkedes endnu, men det SKAL lykkes. Jeg elsker dagligdagens små digitale udfordringer. Filmstriben er jo bibliotekernes filmbase, som indeholder langt flere lødige film end Netflix og Viaplay, som begge indtil videre er blevet opsagt –  indtil ‘House of Cards’ dukker op på Netflix igen. Er der nogen derude i æteren, der kan hjælpe mig med den trådløse forbindelse – Filmstriben-iPad-AppleTv-Fladskærm? – eller skal der virkelig et kabel til? Jeg selv arbejder målrettet videre på sagen.

Desuden er jeg også kommet til at købe tøj og taske:

Sort og kedeligt ser det måske ud, men det passer fint som basics for de mere farvestrålende jakker og cardigans, jeg har hængende i skabet, for slet ikke at snakke om den limegrønne sag, som snart er hæklet færdig.

Hvad tøj og sko angår holder jeg mig til mine to favoritshops på internettet, ECCO og ESPRIT,  som har et stort udvalg i smarte kvalitetsvarer, og hvor jeg bare uden videre kan passe bestemte størrelser. Så er jeg så herligt fri for at prøve tøj i diverse butikker.

Hjælp

Er der mon en WordPress-nørd, der kan hjælpe? Som det fremgår, er der et punkt (403 no title) i menu-linjen under header-billedet. Dette skal ikke være der og er af uransagelige årsager opstået af sig selv. Jeg har prøvet alt for at fjerne det og har søgt hjælp hos WordPress uden resultat. Det irriterer mig bare grænseløst. So please…..

 

 

Fotobogen

Så blev den endelig færdig, fotobogen om mine forældres og deres børn og børnebørns liv. Min far blev født i 1910 og min mor døde i 2000, så deres liv spænder over i alt 90 år.

Det er fotos fra denne periode, som jeg har fundet frem fra gamle gemmer og udvalgt og scannet. Opgaven har trukket lidt i langdrag, men nu foreligger resultatet altså. Meget bedre end jeg havde håbet, for jeg havde frygtet at de gamle, uskarpe sort-hvide fotos taget med boxcamera for mange år siden ville se lidt sølle ud i endelig udgave. Men nej, alt er skarpt og fint udført, rigtig tysk kram lavet hos CEWE, som jeg kun kan anbefale.

En fotobog kan være en god gaveide. Jeg har et par gange benyttet mig af at få lavet en fotobog over en bestemt begivenhed eller et bestemt emne som gave.

De mest populære

Jeg har lige modtaget året statistik fra WordPress.com, den udmærkede server som huser min blog. Heraf fremgår, at bloggens 4 mest besøgte sites i 2012 er følgende:

1. Hvidsten-Gruppen 1

2. De blå Øjne

3. Maleriudstilling – Poul Anker Bech

4. Kar til udendørs bad

Disse er nu ikke de bedste indlæg, jeg har bragt, synes jeg, men det er jo nok de emner, der er søgt mest på.

Endvidere kan jeg med tilfredshed konstatere, at bloggen en dag i april har haft ikke mindre end 351 besøg. Så mange besøgende er dog ikke hverdagskost, en 60-100 besøg om dagen er mere normalt. Men dette er fuldt ud tilfredsstillende. Jeg skriver hovedsagelig blog til ære for mig selv og mine nærmeste og for at strukturere min hverdag, og derudover er det bare skønt, at andre også gider læse den og ovenikøbet responderer engang imellem. Så jeg fortsætter ufortrødent med bloggen i det nye år.

Om lidt skal jeg afsted for at byde 2013 velkommen i champagne, men ønsker forinden alle mine rare bloglæsere et rigtigt godt nytår!

Ny scanner

Noget må ske. Gamle familiefotos ligger i albums og i vild uorden i kasser i kælderen og anråber min samvittighed om at blive sorteret, scannet og trykt til en fotofamiliebibel til glæde for yngre generationer. Til den ende har jeg benyttet mig af Aldis tilbud – Aldi er et godt og billigt sted at købe elektronik – og har købt en scanner som er kompatibel med min bærbare. Den kan desuden printe og fotokopiere – og det til en pris af 650 kr. Utroligt! Jeg går snart i gang med opgaven, for nu kan jeg jo sidde her i kakkelovnsvarmen med den bærbare på skødet og scanneren ved hånden. Men indtil videre er jeg ikke kommet længere end til at kigge løseligt på nogle af billederne, og dette kan godt sætte gang i hukommelsen.

Her er et billede af husbond på toppen af huset på Knudshoved Odde, en lang tange vest for Vordingborg, hvor vi engang boede. Han skulle ordne noget ved antennen. Imens sad nevø og jeg inde i stuen og sludrede hyggeligt over en kop te, mens vi hørte musik.

Vi havde ikke tænkt over, at der var gået en rum tid siden Finn klatrede op til antennen, før det pludselig ringede på døren. Udenfor stod en mand, som sagde at der sad en mand oppe på taget og råbte om hjælp.

Oppe fra taget har Finn haft en fantastisk udsigt over Smålandshavet og Avnø Fjord, og hvis han har været heldig, har han kunnet få et glimt af en af bisonokserne ude på den alleryderste ende af tangen, men han må have følt sig temmelig ensom, efter at stigen væltede og ingen hørte hans råb om hjælp, for der kommer kun sjældent en vandrer eller cyklist forbi helt derude i det fredede område, hvor al motorkørsel er forbudt, og vi andre havde ikke hørt hans råb på grund af musikken.

Langt om længe kom der heldigvis en vandrer forbi, som hørte det fortvivlede råb fra den ensomme mand oppe på taget og kunne hidkalde vores hjælp til at få rejst stigen, så han kunne kravle ned og komme ind og få sig en velfortjent kop te.

Det grinede vi meget ad den sommer.

Google Vignetter

Google er et fantastisk søgeredskab, som i ekspresfart kan skaffe viden om hvadsomhelst. Med Google på iPhonen har man et universalleksikon med sig overalt.

I anledning af mærkedage rundt omkring i verden kan man undertiden på Google-signaturen  finde små vignetter. I går var det i anledning af Bram Stokers fødselsdag:

Ham havde jeg aldrig hørt om før, men fandt via Google ud af, at han er irsk, født i 1847 og forfatter til Dracula og andre gyserromaner.

Også Danmark har sat sit præg på nogle af vignetterne.

Og her er det i anledning af mærkedage for Karen Blixen, Niels  Bohr og den store anatom og geolog fra 1600-tallet Niels Steensen.

Maleren P.S. Krøyer er også fundet værdig som Google vignet. Ham har jeg lige læst om i ‘Balladen om Marie Krøyer’ og fandt her ud af, at han er langt mere internationalt kendt, end jeg vidste af.

Denne her ser også dansk ud:

Og Dickens’ fødselsdag har rigtigt sat Google-fantasien i sving:

Min nyttige iPhone

Jo, den er næsten uundværlig min lille lommecomputer med dens mange funktioner. Desuden kan man downloade en masse applikationer gratis eller for næsten ingen penge.

Lige nu er jeg i gang med et italiensk-kursus med både grammatik og lyd på:

Opskriften til aftensmaden er altid lige ved hånden, når man går rundt i supermarkedet, og det kniber med inspirationen:

Der er masser af plads i den – hvordan det så end kan gå til – og man kan roligt overføre hele sit musikbibliotek til den, så man overalt kan lytte til god musik:

Jeg er stadig lige forundret over alle de funktioner, der indeholdes i sådan en lille dims.

Skulle man fare vild i alle funktionerne og mulighederne, er der hjælp at hente i denne fortrinlige håndbog:

 

IT

Utroligt at tænke på, at det kun er 55 år siden, at Danmark fik sin første computer. Vidunderet blev bygget på Regnecentralen, og blev kendt over hele landet under kælenavnet DASK.  Den fyldte en mindre dagligstue og havde vel samme kapacitet, som  i dag kan rummes i en tændstikæske.

I dag indgår informationsteknologi som en naturlig del i næsten ethvert hjem, og det er jo herligt for de unge og for os gamle, som nåede at hoppe med på vognen i tide. Knapt så morsomt er det for de gamle, som hverken har lyst eller evne til at sætte sig ind i IT-mysteriet, men som i fremtiden henvises til udelukkende at kommunikere med de sociale myndigheder via IT.

Mit eget forhold til computere startede i 1989. Jeg havde i nogen tid gået og tænkt på at investere i en computer, men havde ikke rigtigt vovet at kaste mig ud i foretagendet, ukendt som jeg var med alt det tekniske. Desuden ville det betyde et greb i lommen på 14.-15.000 kr. for bare en billig én af slagsen. Men så fik jeg et tilbud om en bogoversættelse under forudsætning af, at manuskriptet blev afleveret på diskette. Og så var sagen afgjort. For den nette sum af  14.000 kr. købte jeg et stort skrummel af en Olivetti computer med DOS styresystem hos Fona i Næstved og fik den slæbt hjem.

Sammen med computeren fulgte der et par manualer på størrelse med bibelen, og jeg tilbragte nu flere dage og nætter med at prøve at få uhyret til at fungere, dog uden det store held må jeg desværre indrømme. Til alt held kom min svoger på besøg. Han havde lidt mere forstand på det end mig og sad og puklede med dyret en hel nat, før systemet endelig begyndte at virke. Jeg kunne nu noget forsinket begynde på oversættelsen, men overholdt dog deadline og var samtidig blevet mere vant til at håndtere en computer.

Jeg var nu for alvor blevet bidt af computerverdenen, og det varede ikke længe, før jeg inspireret af min IT-guru Ole Grünbaum anskaffede mig en Macintosh Performa og samtidig kom på internettet.

Alt dette bevirkede, at jeg blev IT-ansvarlig på sprogskolen, hvor jeg arbejdede som lærer, og foranledigede, at skolen anskaffede Mac-computere til computerværkstedet, hvilket nok ikke var særlig smart, for kursisterne havde nok mere brug for at gøre sig fortrolig med Windows, som var et langt mere udbredt system, og Mac’erne blev da også efter få år udskiftet med Windows-maskiner. Samtidig måtte jeg med blødende hjerte selv udskifte min egen Mac med en stor Compaq stationær, som fungerer udmærket den dag i dag.

Men det er dog min bærbare Acer, som jeg kan slæbe med mig overalt, som jeg bruger mest.

Mit hjerte hænger dog stadig ved Mac, så hvem ved, måske bliver det en Mac næste gang, der skal købes computer.

Flere emner der begynder med I kan findes her.

Mac eller Windows – en computerhistorie

Min søster har en Mac computer, og det er egentlig min skyld, hvis man da kan tale om skyld i den forbindelse. For selvom jeg selv bruger Windows, hænger min hu og mit hjerte stadig ved Mac. I 1998 skiftede jeg af forskellige årsager over til Windows, og søster arvede min gamle Mac. Den var nem at betjene, og da hun ikke er nogen nørd, fortsatte hun med Mac, da den skulle udskiftes.

Men det er nu ikke særlig smart med en Mac, når man bor i Randers og omegn, for der er ikke megen hjælp at hente, hvis der bliver problemer med dyret. Jeg blev af den grund hidkaldt igår, og det lykkedes mig gennem trial og error metoden igen at få det hele til at fungere.

Hvorfor har jeg så ikke selv en Mac, når jeg nu faktisk foretrækker Mac og bliver helt blød om hjertet, hver gang jeg ser æblet på låget af en bærbar. Jo, det er en længere historie. Mit computerunivers starter helt tilbage i 1989, hvor jeg får tilbudt en bogoversættelse på betingelse af, at oversættelsen bliver afleveret på diskette. Det lyder selvfølgelig meget smartere end de papirdynger med gennemslag, jeg normalt producerer, når jeg laver oversættelser, men gode råd er dyre, for selvom jeg er fascineret af dette forholdsvis nye medie, har jeg ikke en pind forstand på det.

Det ender alligevel med, at jeg går ind i Fona i Næstved, hvor vi dengang boede, og køber den Olivetti computer til 14.000 kr., som de reklamerer med i vinduet. Jeg får den installeret derhjemme, og jeg studerer de tykke manualer og tilbringer søvnløse nætter med at finde ud af funktioner og DOS styresystem og hvad ved jeg.

Endelig kommer jeg i gang, rystende nervøs for at der skal gå i koks i det hele, og det lykkes mig da også et par gange at få slettet store dele af det, jeg har skrevet. Men oversættelsen bliver trods alt færdig til tiden, og jeg er temmelig stolt, da jeg endelig kan sende en lille fiks A-diskette ind til forlaget.

Herefter går det slag i slag, og jeg er godt på vej til at blive en dedikeret computernørd. Jeg studerer ivrigt Politikens computertillæg, redigeret af Ole Grünbaum, som stærkt reklamerer for Mac, og det ender da også med, at jeg skifter Olivettien og det bøvede DOS-system ud med en lille handy Mac. Pragtfuld lille maskine, nem at betjene.

Derfor har jeg da også en stor finger med i spillet, da sprogskolen, min daværende arbejdsplads, til deres nyoprettede computerværksted, indkøber Mac-maskiner. Dette er faktisk ikke særlig smart, da kursisterne efterfølgende skal videre ud i virkelighedens verden og som regel her konfronteres med Windows.

Men alt går strygende dels med mine private computer-færdigheder dels med skolens computerværksted, hvor jeg nyder ry som computer-ekspert, indtil kommunen i 1998 vil donere penge til et bedre computerudstyr på skolen under forudsætning af, at det bliver Compaq maskiner og dermed Windows styresystem. Og således gik det til, at jeg også selv fik et godt tilbud om en stor Compaq, som jeg ikke kunne sige nej til, sagde farvel til min Mac og gav den til søster.

Alt dette ligger til grund for, at jeg bruger  Windows og – skam få mig – ikke Mac. Compaq’en blev ovenikøbet sidste år suppleret med en lille fiks Acer bærbar, som jeg lige nu sidder og skriver på her i sofaen. Men næste gang – tro mig – bliver det en Mac, og så får lillesøster storesøsters Windows – hvis hun overhovedet vil have den.