Så skønt at sommeren endelig indfandt sig .





Så skønt at sommeren endelig indfandt sig .
Vi ledte efter foråret i skoven igår, men vi fandt det ikke, kun opblødte skovveje samt et par, der sad på den vakkelvorne bænk ved skovsøen, som vi troede, vi havde patent på. I det hele taget en skuffende skovtur – og i dag sner det minsandten. Det kan måske skimtes gennem vinduet.
Heldigvis har vi det lunt inden døre med en pind i kakkelovnen. Jeg er snart halvfærdig med det lette sommersjal i isblåt baby alpakka jeg har gang i og læser Ruth Rendells sidste bog ’13 Trin Ned’. Hun skriver også under navnet Barbara Vine og er min yndling nr.1 blandt spændingsforfattere. Desværre bliver denne nok hendes sidste. Hun er en gammel dame og har fået et slagtilfælde her i januar, har jeg læst mig til på Wikipedia. Forinden har jeg haft fornøjelse af at læse Jens Andersens bog om Astrid Lindgren, som meget fortjent har fået Politikens litteraturpris. Han er god til biografier, Jens Andersen, og har bl.a. også skrevet en interessant bog om Thit Jensen. Store damer fortjener gode eftermæler.
Vi var blevet godt trætte i fødderne, søstrene og jeg, efter det meste af dagen igår at have travet omkring på Aros. Men som altid på Aros var det alle anstrengelserne værd. Først havde vi dog indtaget en lækker brunch på Café Foodfein i Sønder Allé med økologiske delikatesser og hjemmebagt brød. Selvom jeg normalt ikke er særligt meget for installationskunst, må jeg indrømme, at den mest spektakulære udstilling på Aros netop nu er ‘Something Strange this Way’, seks fantastiske multimedie-installationer af det canadiske kunstnerpar Janet Cardiff og George Bures Miller. Værkerne lader sig ikke gengive fotografisk, men fortjener at blive set og oplevet. Efter at være kommet hjem sad jeg igår aftes og så ‘Smagsdommerne’ på DR K. De havde også været på Aros og var ligesom mig enige om, at denne udstilling var en oplevelse i særklasse. Men vi startede i Regnbuen og fik et lille vue over Århus.
Psykedeliske i hovederne efter turen i Regnbuen vandrede vi nedad og tog en allround tur gennem dansk kunst. Helt nostalgiske blev vi, da vi faldt over Julius Exners billede af den lille bondedreng med violinen, for dette var jo originalen til det billede, der i barndomsårene hang over fars skrivebord derhjemme sikkert som et minde om ham selv som den lille dreng derhjemme på gården, der hellere ville spille violin end være landmand.
Længere henne ser vi J.F. Willumsens billede af Sophus Claussen, der læser sit digt ‘Imperia’ op for kunstneren selv og Helge Rohde:
Og så kommer der billeder af Richard Mortensen:
Videre nedad går det, for vi er jo slet ikke færdige endnu, selvom fødderne værker.
Vi skal jo også igennem Michael Kviums maleri-serie Fools bestående af 200 malerier i formatet 30×30 cm af Kviums karakteristiske ansigter:
Endelig er vi kommet helt ned til ‘Boy’ og afslutter med installations-udstillingen:
Fin, fin tur. Fødderne er kommet sig.
Som sædvanlig en vellykket juleaften hos søster og famlie i Fønsskov på Fyn. Svoger er eksperimenterende mesterkok og står altid for julemiddagen. Dette år overgik han sig selv med velstegte ænder, lækker rødkål med hakkede valnødder og valnøddeolie samt en sublim sauce.Til dessert naturligvis risalamande med kirsebærsauce. Finn vånder sig endnu over, at det ikke som sædvanlig var ham, der løb med mandelgaven.
Så er det vistnok den sidste gave:
Grundtvig var også med:
Himlen var blå og luften mild, da vi i weekenden afholdt familietræf på Fyn. Min far og mor vil fryde sig i deres himmel over, at deres børn med familie og efterkommere, 42 i alt ved denne lejlighed, stadig kan samles og hygge sig sammen og mindes gamle dage.
Vi sang også denne sang, en af vores afdøde søster Evas yndlingssange:
Vores dejlige søster døde af kræft for 10 år siden i en alder af kun 59 år:
Vi kørte ad en lille listig vej gennem Tebbestrup og Væth i et bakket og naturskønt område, hvor vi ikke mødte et øje og hvor vi for øvrigt aldrig havde været før, og fandt ud af at Løjstrup Æbleplantage ikke ligger ret langt fra hjemmet. Herligt at vide for en æbloman som mig, for hvem smagen af danske æbler giver associationer i retning af Marcel Proust og hans Madeleine-kage. Æbleplantagen ligger et skønt sted, lunt gemt væk midt i Løjstrup Skov, og her åbenbarede der sig et eldorado af æbler for vores undrende blik. Guldborg-æblerne sang på sidste vers og lå i tykke lag på jorden. Ærgerligt med al den nedfaldsfrugt, der går til spilde. Men foruden Guldborg kunne vi køre derfra med et passende udvalg – Filippa, Gråsten, Pigeon, Holstener Cox, Aroma, Summer Red og Grev Moltke pærer. Senere bliver der endnu flere modne, og så må vi afsted igen. Jeg skal i hvert fald nå at sikre mig nogle Ananas-æbler.
I eftermiddag kommer der gæster til Kaffe. Så skal de foruden hjemmebagte boller have denne smuldre-æblekage med flødeskum:
Ingredienser: 6 æbler, 1 spsk. kanel, 3 spsk. sukker, 90 g fine havregryn, 100 g smør, 100 g sukker
Tænd ovnen på ca. 225 grader C. alm. ovn.
Bland sukker og kanel sammen til kanelsukker. Skær de syrlige æbler i tynde både og vend dem i kanelsukkeret.
Smuldr havregryn, sukker og smør hurtigt med fingrene.
Smør en tærteform og kom æblerne deri. over smuldres smuldredejen.
Kagen bages i en forvarmet ovn i ca. 30 minutter.
Vejret var dejligt i Italien, vi oplevede kun et par regnskyl den sidste dag i Rom. Vi startede turen i søster og svogers hus i Blera, en lille hyggelig bjergby 70 km nord for Rom, og sluttede med 2 dage i Rom.
Huset er en lille labyrint af rum og terrasser, og en etage oppe kommer man ud i en dejlig have med udsigt over kløften med alle etruskergravene.
En af bilturene i omegnen gik til Civita di Bagnoregio, Det er en lille by, som blev grundlagt af etruskerne for 2500 år siden, højt beliggende på et tuf-plateau med vidt udsyn til alle sider. Byen er meget sårbar over for jordskred, og man er gået i gang med at forstærke plateauet med stålkonstruktioner for at forhindre yderligere geologisk skade. Om vinteren bor her kun 12-15 mennesker og om sommeren ca. 100. Der var lykkeligvis ikke mange turister, da vi var der, så det føltes næsten som at gå omkring i eventyrland.
Heldigvis var her også et par restauranter. På en af dem fik vi en lækker frokost.
Domkirken i Orvieto er stor og flot med en meget smuk mosaikfacade.
I Maurizios restaurant hænger der et billede af restaurantens grundlægger samt hendes kloge ord om, at den der ikke drikker vin nægter Gud også vand. Så meget italiensk har jeg lært.
Bleras skyline i aftensol.
I Tarquinia kan man på museet i et gammelt smukt kardinal-palads se sarkofager og mange brugs- og kunstgenstande fundet i de smukt bemalede etruskiske gravkamre. Etruskerne var et højt udviklet folk, som man ikke ved så meget om. Deres kultur synes græsk inspireret, men efterhånden blev den opslugt af den romerske kultur.
Efter min smag var der for mange turister på Den spanske Trappe – men jeg var jo selv en af dem.
Caffé Greco var tilholdsssted for datidens store kunstnere – Goethe, H.C. Andersen, Thorvaldsen etc. Vi selv foretrak at sidde mere bekvemt og til en lavere pris på den anden side af gaden.
I Rom kan man overnatte helt luksuriøst i en lejlighed i city med to soveværelser, to badeværelser, opholdrum og køkken.
Blogskriver foran Basilica di San Maria Maggiora i regnvejr.
På Peterspladsen sammen med et lille udsnit af næsten hele jordens befolkning.
Udsigt fra Vatikanmuseet. Rafael og Michelangelo! Ubeskriveligt.
Og så en sidste omgang spaghetti og andet godt før hjemrejsen.
Op kl. 5.30 for at nå flyet hjemad.
En rigtig skøn tur. – Og mine fødder har genvundet deres normale størrelse.
Blogskriveren forlænger lige sommeren med en uge i skønne Italien sammen med tre skønne søstre. Vi skal bo i søster og svogers hus i den lille hyggelige by Blera 70 km nord for Rom:
og skal nyde morgenkaffen i deres have med udsigt til etruskerland:
Der bliver også tid til et par dage i Rom, hvor bl.a. Det sixtinske Kapel skal undersøges nøjere.
Nærmere herom følger efter hjemkomsten på søndag.
Arrivederci!