Tarot

I denne uge gælder det om at finde et godt emne, der begynder med ‘T’, og ud af den blå luft meldte sig ordet Tarot. Egentlig et emne som jeg ikke har beskæftiget mig med i flere år, men som jeg tidligere har studeret indgående og har anvendt som psykologisk redskab både i forhold til mig selv og andre. Så derfor fandt jeg de gode gamle Tarotkort frem af gemmerne, blandede dem grundigt, mediterede lidt og stillede spørgsmålet. Hvordan ser morgendagen ud for mig? Så trak jeg et kort, og det skulle vise sig at være dette her:

Et sæt Tarot-kort består af 78 kort. 22 af kortene kaldes Arkana Major (den store arkana) – de resterende kort kaldes Arkana Minor (den lille arkana). Arkana Major anskues ofte som billeder på de psykologiske arketyper og/eller de kosmiske kræfter, der berører menneskeheden og dens åndelige udvikling, mens Arkana Minor, som består af fire kortserier med symbolerne stokke, bægre, sværd og mønter (i almindelige spillekort hedder de klør, hjerter, spar og ruder), oftest  anskues som symboler på en lang række menneskelige betingelser og livssituationer.

Kortet, som jeg trak, er fra den lille arkana fra serien stokkene, som symboliserer ildelementet, det kreative element, og det er lige et kort til at blive i godt humør af, for som man kan se, er der ved at springe nye skud ud på stokken og superkort fortalt kan kortet tolkes som en ny begyndelse med kreativitet, entusiasme, selvtillid og mod.

Måske skal jeg til at finde mine Tarotkort frem engang imellem og trække et kort for at blive inspireret og få sat min livssituation lidt i perspektiv.

Andre emner der begynder med ‘T’ her.

Udgivet af

Anna Maries Skriveblok

Pensioneret indvandrerlærer, oversætter. Interesser: Bøger, film, katte, mennesker, eksistens, mad, yoga, meditation, sundhed, natur, historie, Randers og omegn.

4 kommentarer til “Tarot”

  1. Det var spændende at læse – jeg har altid gerne ville sætte mig ind i Tarot-kortenes mysterier, men indtil videre er det ikke blevet til noget. Jeg kastede mig i stedet over astrologien i mine yngre dage og tog kurser på Irene Christensen Instituttet.
    Ha’ en dejlig weekend, Anna Marie!

Skriv en kommentar