Zen

Jeg kan ikke selv beskrive Zen bedre end cand. psych. Kim Bach Petersen har gjort det i denne fine lille tekst om zen-buddhisme. Så den tillader jeg mig at bruge her under emner med “Z” i ABC-Bloggen:

Zen

Zen er en japansk-kinesisk buddhistisk tradition, som foreskriver en meget karakteristisk meditationsform, som enkelt og radikalt pointerer vigtigheden af årvågenhed og nærvær:

“Målet er den oplyste bevidsthed, som er at blive ét med alt i dagliglivets evige nærværenhed.”

I sin rene form fokuserer zen alene på det nærvær, man har med sig i sin daglige praksis. Zen handler derfor ikke om at gøre noget bestemt, men om at gøre det med den rette opmærksomhed:

“Før oplysning: Bære vand og hugge brænde. Efter oplysning: Bære vand og hugge brænde.”

Filosofi

Zen har en meget nøgtern og ligefrem livsanskuelse, hvor der ikke er plads til indviklet metafysik eller filosofi. Fokus ligger alene på at opleve livet som det udfolder sig lige foran os nu-og-hér – for zen er det store mysterium at verden er og at vi kan opleve den:

“[Zen] er mystisk i den forstand, at solen skinner, at blomsten blomstrer, at jeg i dette øjeblik hører nogen slå på tromme i en gade. Hvis dette er mystiske kendsgerninger, er zen fyldt til randen med dem.”

Målet med zentræning er at fjerne det, der forhindrer os i at være til stede hér-og-nu og opleve dette mysterium: Logik, sprog, vaner, gentagelser, forklaringer og retorik.

Zazen

Meditationsformen i zen kaldes zazen og i sin grundform er den meget enkel: Man sætter sig ned og er opmærksom på sit åndedræt.

Ved at være fuldt opmærksom på sit åndedræt, bringer man sig selv i ro og åndedrættet bliver gradvist langsommere. Gennem denne form for afspænding træner zen mod at gøre udåndingen så lang som mulig og her er det vigtigt, at man ikke forcerer, så man bliver stakåndet: Målet er koncentreret ro og det kan man kun opnå, hvis man lader åndedrættet foregå naturligt.

Grundformen kan suppleres med mentale koncentrationsøvelser. Det kan være at fokusere på et tal, mens man udånder, idet man gentagende tæller fra 1-10. Alternativt kan man arbejde med en koan, som beskrevet nedenfor.

I klassisk zazen-træning mediterer man mange timer dagligt indlejret i en disciplineret hverdag, men i mere moderne former mediteres der som oftest kun i kortere perioder – typisk 30-90 minutter dagligt.

Koan

I praksis bruger zen ofte virkemidler som paradokser, ironi, sarkasme og selvmodsigelser til at tvinge den mediterende til at slippe forklaringerne til fordel for nærværet og øjeblikket.

I forbindelse med meditation bruges disse virkemidler i en særlig koncentreret form, nemlig en koan. En koan er en slags gåde, som bruges til at fokusere sindet – ofte i hvad der ligner en umulig situation:

“Når alt hvad du gør og ikke gør, ikke nytter, hvad gør du så?”

“Du kender lyden af to hænder, som klapper, men hvad er lyden af én hånd?”

Koaner kan umiddelbart virke absurde eller paradoksale, men de skal tages fuldstændigt alvorligt. Zen forsøger nemlig ad denne vej at lære den mediterende, at der ikke findes nogen udvej, at man grundlæggende ikke kan flygte fra tilværelsen:

“Det eneste, der kan gøres, er at arbejde enfoldigt, men stædigt på at blive ét med sit eksistentielle problem.”

Samadhi og satori

Hvis det lykkes for én, hvis man bliver ét med sin koan, vil bevidstheden absorberes i sin transcendentale kilde. Denne tilstand kaldes samadhi:

“I samadhi er man ikke bevidst om sin tilstand. Man er vendt tilbage til sin oprindelige natur, men kan ikke erkende dens beskaffenhed, fordi man naturligvis selv er denne natur og ét med samadhi tilstanden.”

For at opnå fuld erkendelse må man derfor vækkes fra samadhi. Når det sker, erkender man i et kort glimt den oprindelige klare bevidstheds væsen – man oplever et glimt af oplysning, et satori. Satori er dog kun et glimt og derfor fortsættes den meditative praksis, så man efterhånden nuancerer og modner sin erkendelse til en mere permanent oplysningstilstand kensho. Dette gør én i stand til at bryde alle selvpålagte begrænsninger og erkende klart at:

“Livet er en kendsgerning, og ingen forklaring er nødvendig eller anvendelig. At forklare er at gøre undskyldning, og hvorfor skulle vi gøre undskyldning, fordi vi lever? At leve – er det ikke nok?”

På den måde er zen befriende ligefrem og jordnær.

Reklamer

6 thoughts on “Zen

  1. Hvor var det godt at se det, jeg har hørt om Zen i 40 år, men har aldrig set hovedlinierne så enkelt og forståeligt forklaret som her. Det minder mig om nogle gange, hvor jeg har tænkt: Livet nu og her, hvor jeg kan se og opdage ting, er et mirakel, som jeg tager til mig og er med til at skabe. Jeg er ikke sikker på at jeg går ind for Koan og Samadhi beskrivelsen, selv om elementerne er mig bekendt, men det er en mindre ting, det væsentlige er at erkende tilknytningen mellem vilje og nuet, mellem væren og gøren — sådan hører jeg det første du skriver 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s