Xenofobi

Desværre er der mange danskere, som lider af xenofobi eller fremmedangst. Jeg selv lider af en let fobi over for edderkopper og slanger, men ikke over for fremmede. Jeg har arbejdet som indvandrerlærer i over 20 år og har været i tæt kontakt med et utal af udlændinge fra hele verden, og jeg har tit og ofte undret mig over og været  frustreret over den fordomsfuldhed og modvilje, som mange af mine landsmænd udviser over for udlændinge, der kommer her til landet. Pudsigt nok er det ofte danskere, som knapt nok kender en udlænding, der udviser en sådan fobi.

Men der er hjælp at hente. Da jeg søgte på nettet efter xenofobi, stødte jeg på en psykologisk klinik, der behandler denne lidelse http://www.mentaline.com/da/articles/xenofobi.aspx. Her står der bl.a., at symptomerne på xenofobi er følgende: “Mennesker, der lider af xenofobi, udviser en intens frygt for mennesker, som de ikke forstår, eller mennesker, som de finder fremmede. Denne frygt kan intensiveres af racemæssige, sociale eller religiøse forskelle, hvorfor den xenofobe person fremstår som værende uvidende og fordomsfuld. Sandheden er dog den, at deres adfærd er baseret på en frygt, som de ikke kan forstå eller kontrollere. Disse mennesker vil gøre alt for at undgå fremmede eller mennesker af en anden race, etnicitet eller religion. I underbevidstheden identificeres årsagen til deres frygt som noget fremmed, noget som de tror, alle mennesker har noget imod, selvom dette ikke er tilfældet.”.

Jeg søgte videre og fandt følgende kloge kommentar af forhenværende overrabbiner Bent Melchior: “For Danmarks vedkommende drømmer jeg om, at vi må vende tilbage til vores udgangspunkt som danskere og vise forståelse for de fremmede og komme fri af den angst og frygt, som er spredt over for de fremmede. Vi praler af at være et kristent land, og kristendommen understreger betydningen af at vise kærlighed til den fremmede, men det er ikke det, som dominerer den politik, der føres i Danmark.”

Tarot

I denne uge gælder det om at finde et godt emne, der begynder med ‘T’, og ud af den blå luft meldte sig ordet Tarot. Egentlig et emne som jeg ikke har beskæftiget mig med i flere år, men som jeg tidligere har studeret indgående og har anvendt som psykologisk redskab både i forhold til mig selv og andre. Så derfor fandt jeg de gode gamle Tarotkort frem af gemmerne, blandede dem grundigt, mediterede lidt og stillede spørgsmålet. Hvordan ser morgendagen ud for mig? Så trak jeg et kort, og det skulle vise sig at være dette her:

Et sæt Tarot-kort består af 78 kort. 22 af kortene kaldes Arkana Major (den store arkana) – de resterende kort kaldes Arkana Minor (den lille arkana). Arkana Major anskues ofte som billeder på de psykologiske arketyper og/eller de kosmiske kræfter, der berører menneskeheden og dens åndelige udvikling, mens Arkana Minor, som består af fire kortserier med symbolerne stokke, bægre, sværd og mønter (i almindelige spillekort hedder de klør, hjerter, spar og ruder), oftest  anskues som symboler på en lang række menneskelige betingelser og livssituationer.

Kortet, som jeg trak, er fra den lille arkana fra serien stokkene, som symboliserer ildelementet, det kreative element, og det er lige et kort til at blive i godt humør af, for som man kan se, er der ved at springe nye skud ud på stokken og superkort fortalt kan kortet tolkes som en ny begyndelse med kreativitet, entusiasme, selvtillid og mod.

Måske skal jeg til at finde mine Tarotkort frem engang imellem og trække et kort for at blive inspireret og få sat min livssituation lidt i perspektiv.

Andre emner der begynder med ‘T’ her.

Hvem tror på telepati??

Ikke min husbond. Men jeg selv tror fuldt og fast på tankeoverføring som en realitet efter et livslangt ægteskab, hvor jeg så ofte har oplevet, at Finn og jeg næsten samtidig har tænkt på nøjagtigt det samme. Det kan dreje sig om et begreb, en oplevelse, et navn, alt muligt. Finn er så rationelt indstillet, at han som regel har nogle bortforklaringer, der lyder mere usandsynlige, end at tankeoverføring faktisk har fundet sted.

Men her til morgen kom han til kort med sine sædvanlige rationelle bortforklaringer. Det var lige før vores sædvanlige stå-op-tidspunkt ved 8-tiden, hvor jeg lå og tænkte på, at jeg skulle finde på et emne, der begynder med ‘Q’ til ABC-bloglegen på nettet, som jeg deltager i, og det er jo lidt svært at finde et passende emne, der begynder med Q. Jeg tænkte lidt på Quasimodo, navnet på Klokkeren fra Notre Dame, og kom så til at tænke på emnet, jeg skrev om sidste gang, vi var nået til ‘Q, nemlig sangen ‘Que Sera Sera’, som Doris Day sang i filmen ‘Manden der vidste for meget’ med hende og James Stewart i hovedrollerne, og jeg lå faktisk og nynnede sangen indvendig for mig selv.

Lidt efter vågner Finn, strækker sig og siger: ”Jeg drømte om Doris Day, og jeg har fået den her melodi i hovedet.” Og så  begynder han at nynne ‘Que Sera Sera’.

Det lader til, at han er ved at komme over på mit hold og tro på, at tankeoverføring faktisk kan finde sted.

Her er et billede af Doris Day fra filmen:

Tankens kraft

DR 2 kører for tiden hver torsdag aften en serie om forskellige emner og fænomener, som i vid udstrækning bliver afvist som overtro og det rene sludder.  Det drejer sig bl.a. om, hvordan vi gennem tankernes kraft kan helbrede os selv,  at vi besidder en sjette sans der gør os i stand til at  udøve telepati eller se ind i fremtiden samt om nærdødsoplevelser, hvor mennesker har forladt deres krop og er vendt tilbage til livet igen.

Jeg synes, det er fint, at man i TV viser noget om parapsykologiske og metafysiske emner, som det normalt ikke er in at beskæftige sig med. De første udsendelser, som er blevet vist de to foregående torsdage, har på en meget sober måde vist undersøgelser,  der påviser, hvordan meditation indvirker på hjernen og generne og kan modvirke sygdom. Det kommer slet ikke bag på mig, som har dyrket yoga og meditation i mange år og har erfaring med, hvordan man gennem disse teknikker kan holde kroppen sund og modvirke smerter og diverse skavanker.  Det har altid undret mig og gør det stadig, hvorfor der ikke bliver forsket meget mere i disse områder, og hvorfor det skal forblive så stor en hemmelighed, at der findes nogle virksomme kræfter i os selv og naturen, som vi overser. Man kunne få den tanke, at nye teorier vinder så langsomt frem  hos forskerne, fordi det sætter deres karriere på spil.

Jeg ser i hvert fald frem til at se de næste udsendelser i serien, bl.a. om nærdødsoplevelser, som får mig til at tænke på en oplevelse, som min meget nøgterne far engang berettede om. Han havde været uarbejdsdygtig i længere tid på grund af en ryglidelse og gennemgik en kompliceret rygoperation. Mens han lå på operationsbordet i bedøvet tilstand, havde han en oplevelse, som han fandt så mærkværdig, at han ikke vovede at fortælle os den før flere år efter.  Han befandt sig oppe under loftet og så sin krop ligge dernede i færd med at blive opereret. Han følte sig så let og fri til mode, at han slet ikke havde lyst til igen at blive forenet med kroppen dernede. Men så meldte tanken sig om familien og ansvaret derhjemme, og synet var forbi. Jeg har læst om andre, der har haft lignende oplevelser under operationer.

http://www.dr.dk/DR2/S/Sjael_videnskab/De+seks+afsnit.htm

Drømmetydning

Forleden nat drømte jeg, at jeg havde flyvercertifikat og skulle flyve et lille jetfly til Israel for at hente en person der, som skulle reddes ud af landet. Jeg var ikke meget for det, for jeg var ikke rigtig i træning, men jeg måtte afsted. Hvordan det videre gik, ved jeg ikke, for jeg vågnede forinden. Tidligere på natten havde jeg også drømt om Naser Khader, i  hvilken forbindelse kan jeg ikke rigtig huske.

For snart mange år siden havde Finn og jeg og en af vores venner en lille drømmegruppe, hvor vi mødtes en gang imellem og i fællesskab snakkede om og behandlede de drømme,  vi omhyggeligt havde skrevet ned hver morgen, når vi vågnede. Vi havde alle tre deltaget i flere kurser hos Jes Bertelsen, som på det tidspunkt netop havde afsluttet en analyse på C.G. Jung-instituttet i Zürich og havde skrevet flere bøger om drømme, inspireret af C.G. Jungs teorier, og han var nu begyndt at holde kurser om emnet. Det var før han oprettede sit eget spirituelle center i Nørre Snede, som i dag er mest kendt for bl.a. at huse forfatteren Peter Høeg.

Vi tre mødtes hver 14. dag og  havde det rigtigt hyggeligt i vores lille drømmeklub og kom vidt omkring i vores snak om drømmene. Som Jes Bertelsen havde fortalt, arbejdede vi ud fra tesen om, at drømme fortæller os om de vigtige udviklingstrin, vi står overfor, og at uanset hvor underlig og urealistisk en drøm er, vil den fortælle os noget, så vi kan blive klogere på os selv og få mulighed for at udvikle nye sider. Vi var opmærksomme på dagsrester, dvs. de ting vi havde oplevet den forudgående dag, som kunne ligge til grund for drømmen, og vi konsulterede forskellige bøger om drømmenes symbolik. Det var faktisk en rigtig spændende periode, og jeg har stadig en stor stak kollegiehæfter med drømme fra den tid. Som følge af mit kendskab til drømmenes symbolverden oversatte jeg senere to bøger om drømme.

Hvor meget dette intense arbejde med drømme har betydet for mit senere liv, er svært at afgøre, og i dag går jeg ikke på samme måde op i mit drømmeliv. Men jeg drømmer stadigvæk meget og repeterer som regel mine drømme, når jeg vågner om morgenen, og mit humør i vågentilstanden er som regel afhængig af, om jeg har haft gode eller dårlige drømme.

Aftenen før min ovennævnte drøm om flyveturen til Israel havde jeg set den israelske instruktør Ari Folmans fantastiske film ‘Waltz with Bashir’ , en animeret tegnefilm om instruktørens egne traumatiske oplevelser som ung israelsk soldat i forbindelse med den forfærdelige massakre på de palæstinensiske flygtningelejre Shabra og Shatila i Libanon, så filmen kan være dagsresten, der får  mig til at drømme om Israel. Naser Khader, som jo er af palæstinensisk oprindelse, optræder også i drømmen. Ham husker jeg fra min tid som indvandrerlærer, hvor han kom på sprogskolen og holdt nogle gode og humoristiske foredrag om sin egen integration i det danske samfund. En flyvemaskine, siger drømmebogen, kan bl.a. tolkes som en hurtig og nem rejse til målet uden bekymring om detaljer undervejs. Så i gamle dage i drømmegruppen ville vi nok tolke min drøm som et ubevidst ønske om bryde op fra det bestående og rejse ud for at redde folk i nød, i drømmen palæstinenserne i flygtningelejrene.

I dag er jeg for gammel til den slags udfordringer og sætter stor pris på min trygge pensionisttilværelse, så det må blive ved drømme og flyvske tanker.

Læs om flere emner der begynder med D her.

Tarot – et fint psykologisk redskab

I fredags-udgaven af min daglige avis er der en serie, hvor journalisten, som har ondt i krop og sjæl, besøger forskellige terapeuter og coaches for at komme videre i sit liv og sin karriere. I denne uge har han besøgt en Tarot-coach for at finde svar på, om hans karriere bevæger sig i den rigtige retning.

Efter endt session er hans konklusion, at den Tarot-coaching, han har modtaget, føles som et mindre overgreb på hans fornuft, end hvad han ellers har været udsat for på det alternative marked, fordi Tarot-coachen blankt indrømmer, at der i behandlingen ikke er andet meningsfuldt mønster end det, man selv ser i kortene.

Dette er jeg helt enig i, men for at få et meningsfuldt resultat kræves der også en kyndig Tarot-oplægger, og kommer man i hænderne på den rigtige person, er Tarot-kortene et fantastisk redskab til at få afdækket og belyst omstændighederne omkring ens liv og karriere.

Et Tarot-sæt består af 78 Tarot-kort, nemlig den store arkana der består af 22 kort, som siges at være symbol for de 22 prøvelser i livet, som et menneske skal igennem for at opnå indsigt og forståelse af sig selv og universets sammenhæng, de 16 hofkort som henviser til personer, der er vigtige i vores liv. Og endelig den lille arkana, der består af 40 kort, som igen er inddelt i fire kategorier – Stokke, Bægre, Sværd og Mønter. Disse er udtryk for de fire elementer ild, vand, luft og jord, som hver symboliserer forskellige aspekter af personligheden.

Tarot-kortene kan lægges op i det såkaldte keltiske kors, dvs. 10 kort, udtrukket af hovedpersonen selv, som lægges på en måde, så kortene kommer hele vejen rundt om personen og fortæller om hendes konfliktområde, grundlag, potentielle muligheder, umiddelbare fortid og fremtid, forventninger og til sidst giver en konklusion på hele oplægget. Hovedpersonen kan enten stille et konkret spørgsmål eller ønske at få afdækket og belyst sin aktuelle livssituation. Man kan også få et hurtigt svar ved at trække tre kort og tolke svaret på sit spørgsmål ud fra dem.

For år tilbage har jeg selv arbejdet meget med Tarot-kort enten til at belyse min egen livssituation eller som en hjælp til andre, og da jeg i forbindelse med den omtalte avisartikel igen fandt kortene frem, fik jeg fik lyst til at stille kortene et relevant spørgsmål, som jeg undertiden stiller mig selv:
Hvorfor blive ved med at skrive blog, Anna Marie?

Jeg trak disse tre kort:

og tolkede dem meget kort fortalt på følgende måde:

Jeg kan godt lide at dele noget med andre. Blogskriveriet giver tilfredshed og glæde. Andre har glæde af at jeg giver noget af mig selv.

Sådan. Nu kan jeg roligt slappe af og opgive enhver tanke om at holde pause endsige helt stoppe blogskriveriet.