Stimulere de gamle hjerneceller

Jeg tager lige en halvtimestid hver aften med ørepropperne i og lærer lidt italiensk på Busuu, et udmærket program som fås i mange sprog til en billig penge.

DSCN4324

DSCN4327

De kloge siger, at sprogindlæring stimulerer de små grå. Det tror jeg gerne, og det er nok en god ide at smidiggøre hjernen, når man nu betænker, hvor meget der er fyldt på den i alle de år. Måske skulle det ovenikøbet lykkes mig at begå mig lidt på italiensk, når jeg skal til Italien her i efteråret og besøge søster og svoger.

Reklamer

Min nyttige iPhone

Jo, den er næsten uundværlig min lille lommecomputer med dens mange funktioner. Desuden kan man downloade en masse applikationer gratis eller for næsten ingen penge.

Lige nu er jeg i gang med et italiensk-kursus med både grammatik og lyd på:

Opskriften til aftensmaden er altid lige ved hånden, når man går rundt i supermarkedet, og det kniber med inspirationen:

Der er masser af plads i den – hvordan det så end kan gå til – og man kan roligt overføre hele sit musikbibliotek til den, så man overalt kan lytte til god musik:

Jeg er stadig lige forundret over alle de funktioner, der indeholdes i sådan en lille dims.

Skulle man fare vild i alle funktionerne og mulighederne, er der hjælp at hente i denne fortrinlige håndbog:

 

Sprog

Vi synes, at vores sprog er noget helt naturligt, noget vi bare lærer som børn og betjener os af i alle livets forhold. Vi skænker det ikke mange tanker, at sproget i virkeligheden er noget helt fantastisk, faktisk forudsætningen for at vi kan tænke og dermed forudsætningen for vores civilisation i det hele taget. Uden sprog ingen menneskeskabt civilisation.

Som dansker synes jeg, at vi skal være meget mere opmærksomme på vores sprog og ikke bare sjuske med det i skrift og tale, som vi faktisk gør. Tænk blot på hvor tydeligt og flot f.eks. tyskere, franskmænd og svenskere taler. Såvidt jeg ved, er retorik et fag i franske skoler. Det kunne vi godt bruge herhjemme. Jeg kan blive lettere ophidset, når folk i danske medier og film taler så utydeligt og sjusket, som de ofte gør. Det er et generelt problem, men især for hørehæmmede og for indvandrere, som gør en indsats for at lære dansk. Jeg kan undre mig over, at jeg på film bedre kan forstå hvad Mikael Persbrandt siger på svensk end hvad Mads Mikkelsen siger på dansk. Jeg tror også, at andre skandinaver synes, at dansk af alle skandinaviske sprog er det vanskeligste at forstå.

På hjemmesiden http://www.brukskandinavisk.no har man udskrevet en konkurrence for unge om vores skandinaviske sprogfællesskab, og her har den 17-årige Dorthea Johansen vundet en førstepræmie med Eventyret om de tre skandinavene. Og det er jo egentlig fantastisk, at vi i Danmark, Norge og Sverige kan læse hinandens sprog, og hvis vi anstrenger os lidt ekstra også kan forstå og tale de andre skandinaviske sprog.

Flere emner der begynder med ‘S’ her.

rØdgrØd med flØde

Udlændinge der lærer dansk skal altid prøve at sige rødgrød med fløde, og det afstedkommer som regel stor munterhed. Der var også altid stor munterhed i klassen, når mine indvandrerkursister skulle træne udtalen af bogstaverne y, æ, ø og å.

Bogstaverne æ, ø og å er noget ganske særligt i det danske alfabet, for foruden norsk og færøsk er det kun dansk, der indeholder disse tre bogtstaver.  På svensk og tysk bruger man  ä og ö i stedet for æ og ø.  Disse bogstaver er blevet brugt i det danske skriftsprog siden 1100-tallet, og man mener at de opstod i gamle romerske skrifter som en sammenskrivning af ae og oe som udtryk for de nordiske sprogs specielle lyde. Å kom først til verden i det danske alfabet for 60 år siden, da det ved en sprogreform overtog dobbelt-a’s rolle.

Men nu er de tre sidste bogstaver i det danske alfabet i fare for at glide ud af sproget, vurderer både Dansk Sprognævn og Institut for Fremtidsforskning. Det giver en masse bøvl at bruge æ, ø og å i digitaliserede tekster, fordi de fleste computerprogrammer og styringssystemer er udviklet på engelsk, så derfor frygter man, at de tre sidste bogstaver i alfabetet med tiden vil udgå. Men forskere mener, at æ, ø og å er med til at gøre vores sprog til noget særegent dansk, og håber, at der mobiliseres fornødne kræfter til at kæmpe for disse bogstavers overlevelse.

Selvom digitaliseringen har bragt os så mange goder, synes jeg også, at det ville være forfærdelig trist, hvis æ, ø og å forsvinder fra det danske alfabet. Ville mit efternavn Kalsbøll så i stedet skulle staves Kalsboell? Eller ville nogle af Danmarks 406 oer komme til at hedde Sjaelland, Aeroe. Laesoe, Moen, Roemoe? Men måske er der ikke andet at gøre end at trække vemodigt på skulderen og sige med Bob Dylan The Times They Are a-Changin’.

Klik på ABC-Bloggen for at læse om flere emner der begynder med bogstavet Ø.

Yndigt Land

Det er noget af en udfordring at finde på emner til ABC-Bloggen her i slutningen af alfabetet, men hvad kan dog være mere relevant end ordet yndig, når man bor i Danmark, H.C. Andersens fædreland. Det var dog ikke ham, men Adam Øhlenschlæger, en anden af guldalderens store digtere, der i 1820 forfattede teksten til den ene af landets to nationalsange Der er et yndigt land. Vi har allesammen hørt den, når fodbolddrengene med en klump i halsen står og afsynger den efter at have vundet en landskamp. Det første vers lyder sådan her:

Der er et yndigt  land,
Det staar med brede bøge
Nær salten Østerstrand;
Det bugter sig i bakke, dal,
Det hedder gamle Danmark,
Og det er Freias sal.

Her er nogle fotos fra min egen yndige egn i Østjylland:

Jeg må ikke glemme at fortælle, at teksten til den anden af Danmarks nationalsange lyder sådan her:

Kong Kristian stod ved højen mast
i røg og damp.
Hans værge hamrede så fast,
at gotens hjælm og hjerne brast.
Da sank hvert fjendtligt spejl og mast
i røg og damp.
Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan!
hvo står for Danmarks Kristian,
hvo står for Danmarks Kristian, i kamp?

Melodien egner sig fint til messingblæsere, og den spilles ved statsbesøg her, og når dronningen er på statsbesøg i udlandet. Og hvem er så denne drabelige Kong Kristian? Det er ingen ringere end Christian IV, som var konge i 60 år fra 1588 til 1648.

Han har nærmest heltestatus her til lands, forstå det hvem der kan, for han var skyld i, at landet gik bankerot, og at Danmark mistede landsdelene Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Til gengæld var han en stor bygherre, som lod opføre mange flotte bygninger, bl.a. Rosenborg Slot i hjertet af København: