Xenofobi

Desværre er der mange danskere, som lider af xenofobi eller fremmedangst. Jeg selv lider af en let fobi over for edderkopper og slanger, men ikke over for fremmede. Jeg har arbejdet som indvandrerlærer i over 20 år og har været i tæt kontakt med et utal af udlændinge fra hele verden, og jeg har tit og ofte undret mig over og været  frustreret over den fordomsfuldhed og modvilje, som mange af mine landsmænd udviser over for udlændinge, der kommer her til landet. Pudsigt nok er det ofte danskere, som knapt nok kender en udlænding, der udviser en sådan fobi.

Men der er hjælp at hente. Da jeg søgte på nettet efter xenofobi, stødte jeg på en psykologisk klinik, der behandler denne lidelse http://www.mentaline.com/da/articles/xenofobi.aspx. Her står der bl.a., at symptomerne på xenofobi er følgende: “Mennesker, der lider af xenofobi, udviser en intens frygt for mennesker, som de ikke forstår, eller mennesker, som de finder fremmede. Denne frygt kan intensiveres af racemæssige, sociale eller religiøse forskelle, hvorfor den xenofobe person fremstår som værende uvidende og fordomsfuld. Sandheden er dog den, at deres adfærd er baseret på en frygt, som de ikke kan forstå eller kontrollere. Disse mennesker vil gøre alt for at undgå fremmede eller mennesker af en anden race, etnicitet eller religion. I underbevidstheden identificeres årsagen til deres frygt som noget fremmed, noget som de tror, alle mennesker har noget imod, selvom dette ikke er tilfældet.”.

Jeg søgte videre og fandt følgende kloge kommentar af forhenværende overrabbiner Bent Melchior: “For Danmarks vedkommende drømmer jeg om, at vi må vende tilbage til vores udgangspunkt som danskere og vise forståelse for de fremmede og komme fri af den angst og frygt, som er spredt over for de fremmede. Vi praler af at være et kristent land, og kristendommen understreger betydningen af at vise kærlighed til den fremmede, men det er ikke det, som dominerer den politik, der føres i Danmark.”

Udgivet af

Anna Maries Skriveblok

Pensioneret indvandrerlærer, oversætter. Interesser: Bøger, film, katte, mennesker, eksistens, mad, yoga, meditation, sundhed, natur, historie, Randers og omegn.

5 kommentarer til “Xenofobi”

  1. Det eller andet sted er det en skræmmende tankegang at hvis det “blot” var det som var galt i vores land med problemer overfor fremmede.
    Jeg vil godt tror at nogle, som fx min farmor, kan være skræk på den måde men tror mange bare er uvidende. Ellers må vi sende DF og alle dem til psykolog^^

  2. Jeg overvejede ordet længe før vi kom til x – og må have glemt det igen. Jeg kender ej heller til xenofobiske reaktioner hos mig selv. I mit arbejde har jeg mødt mange, mange udlændinge og foretaget arbejdspsykologiske vurderinger i massevis, med og uden tolk. Det har været fint at møde disse gode mennesker, men ikke at se, hvorledes der skæbne har reduceret, tidvis totaltskadet deres arbejdsevne.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s