Peter Øvig Knudsen har gjort det igen og skrevet en bog, som nok også skal gå hen og blive en bestseller. Hans forrige bog ‘Blekingegadebanden’ drejede sig om den politiske side af ungdomsoprøret i tresserne og halvfjerdserne, og hvad dette i værste fald førte med sig, mens hans nye bog handler om hippiebevægelsen med alt hvad den indebar af nedbrydelse af autoriteter, seksuel frigørelse, spiritualitet, stoffer og opbrud med gamle normer.
For mange af de mest radikale hippier fik den uhæmmede omgang med stoffer, med hinanden og normerne meget alvorlige konsekvenser, men jeg er tilbøjelig til at give Peter Øvig ret, når han i et interview i Politiken siger, at hippie-bevægelsen faktisk forandrede vores måde at leve på. Den har bevirket, at det er en helt anden måde vi opdrager vores børn på i dag, en anden måde vi ser på autoriteter, maden vi spiser, musikken, kunsten, miljøet. Alt, der betyder noget i hverdagen, er fuldstændig gennemsyret af det oprør, der begyndte i 1967.
Fra 1970 og indtil midten af halvfjerdserne kom Finn og jeg ofte på højskolen Søtoftegård, et kursussted i nærheden af Ringsted, indrettet i en tidligere gård der lå skønt ud til Gyrstinge sø. Søtofte var ikke Thylejren, men alligevel et åbent og eksperimenterende sted hvor der kom en masse forskellige mennesker, der var interesseret i tidens strømninger.
Forstanderen hed Johs. Dragsdahl. Han var cand theol. og tidligere præst på Christianshavn og havde arvet gården efter sin morfar biskoppen, der sjovt nok var forfatteren til ‘Jul i Nøddebo Præstegård’. Johs. var optaget af esoteriske og åndelige emner, og på stedet blev der afholdt kurser, der afspejlede de nye tendenser i tiden. Eksperimenter med et nyt verdensbillede, kaldte han det.
I 1970 afholdt Søtofte to kurser med Swami Janakananda, senere leder af Skandinavisk Yoga- og Meditationsskole. Han var lige var kommet hjem fra Indien efter lang tids træning i en yoga ashram, og kombinationen af de smukke omgivelser og atmosfæren på stedet og yogaens indvirkning på krop og sind var en kæmpe oplevelse for os. Det resulterede i, at vi senere deltog i længere yogaforløb på Janakanandas centre i København og Sverige.
Senere deltog vi i kurser med Jes Bertelsen, som i dag er kendt for sine bøger om drømme og personlig udvikling og som leder af Vækstcentret i Nr. Snede. På det tidspunkt havde han skrevet doktordisputats om bl.a. Kierkegaard, Jung og Kant og var lige kommet hjem fra et studieophold på Junginstituttet i Schweiz. På Søtofte holdt han foredrag om Jungs dybdepsykologi og symbolverden og underviste i, hvordan man selv kunne arbejde med sine drømme.
Vi deltog også i sensitivitetskurser, psykodrama og flere andre ting, og ferierne i udlandet blev i flere år afløst af ophold på Søtoftegård. Det var en skøn tid, som rokkede grundlæggende ved vores livsgrundlag og måde at anskue tilværelsen på.
Anna Maries Skriveblok 
Hej. Jeg kom på Søtofte hvert år i 60’erne. Min far holdt kunstforedrag. Vi børn badede i søen, her var en vidunderlig lille vig med sand, eller vi sejlede på søen i Søtoftes fine træjolle, og ud til en lille ø der dengang var fuglereservat, nu oversvømmet, eller vi legede i en lille stendysse som lå til venstre fra gården tæt på søen, vi så aldrig langdyssen, denne stendysse kan jeg ikke finde mere! Hver dag var der et lille værksted hvor man ku udfolde sig kreativt, her lavede vi emaljesmykker, ler osv. En gang sad jeg model til en buste i ler, en kvinde ved navn? Lavede den. Gyrstingesø og naturen omkring den var langt flottere end det den er Idag efter Københavns kommune begyndte at bruge den til drikkevand i 70’erne.
Søen fik to dæmninger og vandstanden blev hævet, tror der er 2.5 m. Badepladsen blev ødelagt, og øen forsvandt. Det er en natur katastrofe af værste art. På gården fik vi vegetarmad, og meget var dyrket på Søtoftegård af en forpagter der boede der. I staldene var der grise, og på markerne gik køerne. Forpagterne havde en hvid samojedehund, hver morgen læste Johannes Draghsted op,af nogle, tror der var indiske bøger imen lille kapel. Jo,det var nogle fantastiske år. Ku Vibe
Jeg husker tydeligt tiden omkring ‘ødelæggelsen’ af Gyrstinge sø. Når vi var på Søtofte, gik vi og skumlede sammen med de fastboende over ødelæggelsernes vederstyggelighed. Men efter et par år var paradiset på en eller anden måde alligevel blevet genoprettet. Det må have været et skønt sted at opholde sig som barn..
Er der nogen der kan huske den lille stendysse, altså ikke langdyssen, men en lille fin intakt en som lå nord for Søtoftegård lidt inde på en flad mark. Forstår simpelthen ikke hvad der er sket med den. Legede så tit i den. Jo Søtofte var mit foretrukne ferie sted. KH Vibe
Jeg kan godt huske den lille stendysse, men har ikke været på Søtofte i mange, mange år, så jeg ved ikke nærmere om den.
Spørgsmål – jeg kan huske at jeg kom på Søtoftegård som barn. Der var en bus i haven hvor jeg og de andre børn legede, er der andre end mig der kan huske den magiske bus?