Skrubtudser og anemoner

Jo, det er ganske vist. Anemonerne er sprunget ud i Støvringgård skov, den skov i Danmark som vist nok kan frembyde det største væld af anemoner hertillands.

Jeg er ikke helt tryg ved skrubtudser, efter at min bror for at lave sjov engang puttede en ned på ryggen af mig. Jeg lå intetanende og tog solbad i barndommens have, da jeg pludselig mærkede noget koldt og slimet kravle rundt på ryggen. Jeg skreg så højt, at det gav genlyd i hele forstadskvarteret, og siden da har jeg ikke været så meget for skrubtudser. Det er måske derfor, at dette billede af fru skrubtudse med sine to unger på ryggen, som jeg mødte på skovvejen, desværre blev lidt utydeligt.

Lidt længere henne mødte vi to andre af hendes unger, som åbenbart var noget mere selvhjulpne.

På vejen hjem skulle vi lige omkring Brugsen i Harridslev for at købe kaffebønner og kunne ikke stå for disse flotte, spanske jordbær.

Kaffen og isen smagte udmærket, men smagen af jordbærrene svarede slet ikke til udseendet, så næste gang vi spiser jordbær her i huset, bliver det jordbær af dansk avl.

 

 

Hyldeblomster og midsommer

Nu breder hylden
de svale hænder
mod sommermånen

Sådan skrev Johs. V. Jensen i 1910 i dette lille haiku-digt. Efter i aftes at have siddet og spist og drukket omkring bordet i naboens have måtte vi i dag simpelthen ud og have noget motion. Det blev til en rask skovtur i en duft af hyld og skøn midsommerstemning.

Hæklet lampeskærm m.m.

Den gamle keramiklampe er egentlig mere sjælden end køn, og det er skærmen vist desværre også, men lampen er et gammelt arvestykke, og en skærm skal der jo til, når den gamle  er blevet for gammel og grim. Og her er så min nye hæklede kreation inspireret af den forrige hippie-model, som blev udtænkt engang i halvfjerdserne.  Men skærmen spreder et smukt, gyldent lys om aftenen. Jeg er blevet hooked på at hækle, bare at sidde og nørkle fredeligt med en lille hæklenål og et par nøgler garn uden at få ondt i skuldre og nakke. De næste projekter bliver nok en lille smart jakke og en tevarmer til søster:

Den største rododendronbusk jeg kender er forlængst sprunget ud. Vi måtte lige standse på vejen ind til byen for at forevige blogskriveren i egen høje person foran rododendronen på konventualindernes gamle kirkegård ved Støvringgård Kloster:

På vejen foran Støvringgård er der skilte, der reklamerer for årets sommer-festspil. Det er amatører, der opfører ‘Annie get your Gun’. “When I’m with a pistol, I sparkle like a crystal, yes I shine like the morning sun¨ – jeg husker endnu linjerne fra pladen, som vi spillede igen og igen på radiogrammofonen derhjemme i teenage-årene. Min veninde og jeg, som så alt hvad der var værd at se i byens biografer dengang i fjernsynets barndom, så sikkert filmen med Betty Hutton i rollen som Annie mere end én gang. Senere så jeg musicalen i København med Daimi som Annie, en Super-Annie, der var som skabt til rollen

Tilfældigvis og heldigvis så jeg oppe fra terrassen for nogle dage siden skoleskibet Danmark, desværre uden sejl på, mens det sejlede forbi ude på fjorden efter at have aflagt besøg i Randers:

 

 

Sommer i haven

Vores smukke abetræ blæste desværre omkuld under Bodil, men det har vist sig at have sine fordele, for nu kan vi pludselig sidde og nyde livet her under blodbøgen:

Der er blevet plantet blomster i krukkerne på terrassen. Nu venter jeg bare på, at de vokser sig store og flotte:

Liljekonvallen, en af mine yndlingsblomster, er heldigvis begyndt at brede sig på et skyggefuldt sted i haven. Den er så smuk og dufter himmelsk, men er giftig. Jeg behøver dog ikke at bekymre mig om, at den nemt kan forveksles med ramsløg, for disse vokser åbenbart ikke her på egnen. Jeg har ledt og ledt med henblik på at lave noget ramsløg-pesto, men indtil videre uden held:

Inde midt i skvalderkålene vokser denne søde blomst, som jeg ikke ved, hvad hedder. Skvalderkålene bliver stuvet og serveret til nye kartofler:

 

Så er det sommer

Hvis bare insekterne aflægger et besøg, er der udsigt til mange pærer i år.

Det er lige før syrenerne springer ud.

Bellis og bare ben i nye sommersandaler

Frokost i nyudsprunget bøgeskov.

Sightseeing.

Hindbærsnitter på kajen.

Syrenskud

Den store syrenbusk havde omklamret det lille haveskur lidt for meget, så den måtte beskæres en smule. Nogle af de afklippede grene står nu her lunt og lyst i vindueskarmen og skulle meget gerne snart springe ud i velduftende syrenblomster.

Jeg ved slet ikke, om det kan lykkes. Men jeg kan da huske, at da husbond og jeg  i sin tid  blev gift midt om vinteren den 29. december var der hvide syrener i brudebuketten, så på en eller måde må det kunne lykkes at drive dem frem uden for sæsonen.

Jeg venter og ser.

Forårsstegn

Tulipaner på bordet:

‘Ragna’ sejler igen folk og fæ over fjorden:

Og naboen kan igen ligge og nyde livet i sin båd og fange en fisk:

Flødestuvede Champignons

Jeg var lige en tur i haven og plante et par roser.  Der er kun én eneste rosenbusk derude, som ganske vist giver pænt med røde roser hele sommeren og efteråret igennem, men jeg skal snuse rigtigt   godt til for at konstatere, at der er tale om en rose. En pæn og nydelig rød rose uden duft.  Nu krydser jeg fingre for, at der er lidt mere duft i de nye, jeg lige har plantet.

Mens jeg gik rundt derude, gik jeg og funderede lidt over, hvad jeg dog skulle finde på at servere af lækkerier for husbond her til aften (han er nemlig et taknemligt offer for alt hvad jeg finder på), men pludselig stod planen klar, for til min store tilfredshed opdagede jeg en mængde markchampignons i plænen lige for næsen af mig:

Menuen i aften skal selvfølgelig bestå af spaghetti med flødestuvede champignons.

Svampene skæres af ved roden – som bliver siddende tilbage i håb om at der kommer champignons igen til næste år. De børstes grundigt af, må ikke komme i berøring med vand, og skæres i småstykker, som simrer bløde i en god klat smør. Så hældes der en passende mængde fløde 13 ved, og det hele koges ind til en cremet substans. Til sidst tilsættes et skvæt citronsaft samt salt og peber. Stuvningen hældes over den kogte spaghetti og drysses med et tykt lag friskrevet parmesanost.

Voila, aftensmaden er hjemme!

Terrasse med blomster, fugle og udsigt

Her om sommeren har vi en ekstra stue i vores dejlige terrasse. Herudefra kan vi kigge på skibene ude på fjorden, fodre fuglene og passe blomsterne i krukkerne:

 

Bonderose

Det var ikke bonderoser men silkepæoner, jeg købte i byen igår.

Silkepæonerne, som jeg købte, er desværre en afglans af bonderoserne i min barndoms have i landsbyen, som havde store tætfyldte blomsterhoveder, enten dybrøde eller hvide. Men de holdt ikke længe, kort tid efter lå alle de sødtduftende, silkeagtige blade på jorden i et tykt lag. Måske er det derfor, at silkepæonen, som er mere holdbar, er blevet mere populær i dag.