Langsom tid

Tiden går langsomt som næsten helt døv, når man hovedsagelig må kommunikere med omgivelserne på skrift, og jeg ser bare frem til at komme til Århus og få tilsluttet lyd til mit nye implantat den 27. Juli. Der er jo nogle, for hvem det at være totalt døv er et livsvilkår, hvis man ikke lige som mig er så heldig at kunne få indopereret et implantat og blive rimeligt hørende igen, så jeg skal bestemt ikke klage.

Operationssåret ved øret læges fint, og bortset fra at rekonvalescensen ikke er blevet sjovere af en penicilinbehandling mod kæbehulebetændelse og et kraftigt hold i lænden, så tegner det hele nu meget lysere. Som døv lever jeg i min egen verden, isoleret fra lydene omkring mig, og når jeg selv taler, lyder det som en meget svag udgave af Anders And. Jeg takker min Gud og skaber for, at der findes så mange gode bøger samt iPad, computer og TV og film med undertekster, indtil jeg får tilsluttet processoren og skal i gang med at lære at tolke lydene gennem min nye elektroniske hørelse, men jeg håber, at hjernen, det fantastiske instrument, vil stå mig bi og være hurtig til at tilpasse sig det nye lydunivers.

Man kan også altid gå og hygge sig med at lave spændende mad. Har man blomkål, kartofler, løg, frosne ærter, tomater samt diverse krydderier på lager, smager denne ret, som jeg fandt i en indisk kogebog, fremragende:

Det gamle bryghus

“Drik Thor, så bliver du stor, så drikker du alle de andre, under æ bord” plejede vi at sige i gamle dage i Randers, når vi sad bænket med en Thor øl foran os. Nu eksisterer Thor Bryggeriet ikke længere, selvom produktionen vistnok fortsætter hos Ceres i Århus, og den gamle, solide bygning fra 1920 har i længere tid stået tom hen. Som gammel randrusianer har jeg gået og frygtet, at den ville blive revet ned. I den retning har man i tidens løb ikke taget det så nøje i Randers, når det drejede sig om historiske bygninger og kvarterer. Og desuden er jeg lidt nostalgisk, fordi jeg i min grønne ungdom var i 3 måneders praktik på bryggeriets kontor, mens jeg studerrede til tresproglig korrespondent og efter de tre måneders praktik fik foræret en stor kasse øl, hvilket min far var meget begejstret for, husker jeg.

Men nu er den gamle bygning heldigvis blevet renoveret og er kommet til ære og værdighed igen. Der er kommet en flot restaurant ud af det med et fint restaureret interiør, som vi fik lejlighed til at beundre i går aftes:

 

 

Sæson for skvalderkål

Munkene indførte dem som lægemiddel mod gigt og forstoppelse, og siden er det gået med skvalderkål som med kaniner i Australien, de breder sig uhæmmet – også i blogskriverens have. Derfor er det om at benytte sig af de friske, nye skud, der skyder op netop nu, for de smager fint i flere retter, og skal man tro de gamle munke har de også en gavnlig virkning på helbredet.

Igår gik jeg ud i haven med køkkensaksen og fyldte en stor skål med nye skvalderkål. De blev omdannet til en gang stuvede skvalderkål med brasede persillekartofler og en tynd, hårdtstegt omelet, som vi spiste til aften.

 Skvalderkålene hældes i en gryde med kogende vand og koges ca. 1 minut. Hæld dem i en si, pres kogevandet ud og hak dem med en kniv. Gem dog lidt af kogevandet til saucen. Lav en tyk bechamelsauce af smør, mel, fløde 13 og kogevand og rør skvalderkål samt en håndfuld finthakket timian og oregano i. Smag til med salt, peber og muskat.

Man kan også bruge skvalderkål i falafler, selleri/kartoffelfrikadeller, salater og mange andre ting, men udrydde dem på denne måde lader sig nok ikke gøre. Det er nu også lige meget, for de har en køn, grøn farve, så bare jeg kan holde dem lidt nede, er jeg tilfreds.

 

Skrubtudser og anemoner

Jo, det er ganske vist. Anemonerne er sprunget ud i Støvringgård skov, den skov i Danmark som vist nok kan frembyde det største væld af anemoner hertillands.

Jeg er ikke helt tryg ved skrubtudser, efter at min bror for at lave sjov engang puttede en ned på ryggen af mig. Jeg lå intetanende og tog solbad i barndommens have, da jeg pludselig mærkede noget koldt og slimet kravle rundt på ryggen. Jeg skreg så højt, at det gav genlyd i hele forstadskvarteret, og siden da har jeg ikke været så meget for skrubtudser. Det er måske derfor, at dette billede af fru skrubtudse med sine to unger på ryggen, som jeg mødte på skovvejen, desværre blev lidt utydeligt.

Lidt længere henne mødte vi to andre af hendes unger, som åbenbart var noget mere selvhjulpne.

På vejen hjem skulle vi lige omkring Brugsen i Harridslev for at købe kaffebønner og kunne ikke stå for disse flotte, spanske jordbær.

Kaffen og isen smagte udmærket, men smagen af jordbærrene svarede slet ikke til udseendet, så næste gang vi spiser jordbær her i huset, bliver det jordbær af dansk avl.

 

 

Æg i påsken

At spise æg i påsken er en gammel tradition. Ligesom muslimerne i dag overholder visse spisetraditioner i forbindelse med ramadanen, praktiserede man også før i tiden faste inden for kristendommen. Fra askeonsdag og 40 dage frem, dvs. indtil påskedag, afstod man fra alle animalske produkter såsom kød, fisk, æg, mælk samt fra olie og vin/spiritus. Dette har nok været svært at overholde, selv for tidligere tiders fromme kristne, og de er nok derfor gået lidt over gevind, når fastetiden endelig var ovre og har spist masser af bl.a. æg. I hvert fald mener man, at det er herfra traditionen med påskeæg stammer.

Og jo, til påske spiser vi selvfølgelig også æg her i huset. Vi har allerede i nogen tid spist et Anthon Berg marcipanæg til eftermiddagskaffen, og i aftes kom der et spejlæg oven på den vegetariske biksemad (inspireret af  Kirsten Skaarup).

I dag har jeg tænkt mig at bage butterdejs-piroqqer (er det mon med ét eller dobbelt ‘q’?) med fyld af finthakket hårdkogte æg, røget laks og dild rørt op med rygeost og creme fraiche. Butterdejen er heldigvis købt færdig. Hertil en fyldig blandet salat.

I morgen skal vi spise frokost hos svoger inde på havnen i Randers. Så håber jeg sandelig, at han har æg på bordet.

God påske herfra!

Urtepostej

Det er sjovt at eksperimentere med at lave mad. Det er især sjovt, når man først skal til byen og købe ind om et par dage og er nødt til at lave mad efter de forhåndenværende søms princip. Igår aftes var der hovedsagelig lidt champignons og blegselleri at gøre godt med, men det blev alligevel til denne velsmagende urtepostej serveret med brasede kartofler med fintklippet purløg.

Ca. 300 g champignons, 2 stilke blegselleri, 2 løg, 2 fed hvidløg, 2 æg, 100 g knuste hasselnødder, 2 spsk. sojasauce, smør, salt, peber, paprika.

Champignons, blegselleri, løg, hvidløg hakkes fint og koges let møre i en spsk. smør. Røres derefter sammen med nødder, sojasauce, æg, salt, peber og paprika og bages i ovnen ved 175 grader i 35-40 minutter.

I aften må jeg så lægge hovedet i blød igen, for først i morgen skal vi ud og skaffe friske forsyninger til huse.

Burger uden ko

Det var oprindelig tanken om at spise dyr, der fik mig over på det vegetariske hold. Senere blev det også hensynet til miljøet, da det gik op for mig, hvor stor en belastning den animalske produktion udgør for vores i forvejen sårbare miljø. Med tiden er flere og flere kommet over på holdet, især unge mennesker, men alligevel føler jeg mig ofte som en lidt mistænkelig person, når det kommer frem, at jeg foretrækker vegetarisk mad, selvom jeg på ingen måde er fanatisk og som regel – ofte med velbehag – spiser det, der bliver serveret for mig uden for hjemmet.

Nu fortæller Financial Times, Francisco imidlertid, at nørderne i Silicon Valley har ambitioner om at lave om på, hvad vi spiser, og hvordan det produceres, og gutterne derovrefra plejer jo at sætte trenden, når det drejer sig om nye tendenser i tiden. “Vi forsøger ikke at fremstille en køderstatning”, siger Pat Brown, grundlægger og direktør for virksomheden Impossible Foods, som er en af flere lignende virksomheder i Silicon Valley . “Vi laver kød på en bedre måde”. Det indebærer, forklarer Pat Brown, at man omdanner »billig biomasse, som findes i rigelige mængder«, på samme måde, som en ko gør det – bare uden ko. “Vi er nødt til at fylde det hul ud, som dyrene i dag fylder ud for os”, siger den 60-årige tidligere professor i biokemi ved Stanford University.

Journalisten beretter under besøget i laboratoriet, at burgeren på stegepanden foran ham syder som et stykke kød. Bøffen tager farve af varmen ligesom kød og afgiver en duft af stegt oksekød. Da han bider i bøffen, der bliver serveret i en burgerbolle med salat, smager det grangiveligt som kød, og saften løber ned ad hagen på ham.

Men man behøver slet ikke at henholde sig til nørderne fra Silicon Valley for at lave lækre, vegetariske retter. Det kræver måske lidt større opfindsomhed og tager lidt længere tid end at lave normale, kødbaserede retter, men tid har man heldigvis nok af som pensionist, og så er det ovenikøbet sjovt at eksperimentere lidt i køkkenet. Her kommer en af middagsretterne fra forleden aften – undskyld at opskriften er på slump:

Store portobellosvampe eller champignons, løg, hvidløg, nødder, timian, chilipulver, rapsolie, parmesanost. Kogte kartofler, diverse krydderurter.

Stilkene skæres af svampene, som anbringes i et ovnfast, smurt fad. Finthakkede stilke, løg, hvidløg og nødder brunes let i varm rapsolie på panden, blandes med timian og chilipulver og proppes med en lille ske ned i de hule svampe. Herover drysses et godt lag revet parmesanost. Bages i en forvarmet ovn i 15-20 min. Hertil serveres brasede kartofler drysset med fintklippede krydderurter af hvad man nu har i huset eller haven. Her i november har vi stadig basilikum, salvie og timian i vores have.

Gule Ærter uden Flæsk

En rigtig mand er chauffør for sin halvdøve kone og er samtidig hendes tredje øre, når hun gang på gang besøger audiologisk afdeling på Århus Universitetshospital, for at hun forhåbentlig kan få gjort noget ved sin dårlige hørelse. Derfor fortjente han også efter turen igår en omgang gule ærter, uden flæsk vel at mærke, da han ligesom konen helst ikke spiser kød.

2 kartofler, 2 gulerødder, 2 løg, 3 stilke bladselleri, 2 fed hvidløg, 2 kopper Møllerens Gule Ærter, 1 l vand, rapsolie, urtebouillon, timian (helst frisk), purløg, salt og peber.

Grøntsagerne snittes fint og koges bløde i 3 spsk. rapsolie ca. 5-6 min. Vand og urtebouillon hældes ved, og det hele står og småkoger i ca. 15 min. Kom derefter gule ærter og timian i, rør godt rundt og lad retten simre videre i 7-8 min. Smag til med salt og  peber og tilsæt evt. lidt mere vand, men suppen skal helst være tyk.

Serveres med fintklippet purløg, Dijon-sennep og rugbrød med smør.

‘Rigtige mænd spiser kikærter’. Jo, men rigtige mænd spiser altså også gule ærter uden flæsk.

 

Danskernes nationalret

Vores udmærkede fødevareminister, som jeg ellers har en vis respekt for, fordi han, så vidt det nu lader sig gøre i hans position, gør en indsats for at højne dyrenes velfærd, har fået den temmelig tåbelige ide, at man skal kåre Danmarks nationalret. Dette ligner et rent stunt. For er danskernes hovedspiser i dag ikke pizza, pasta og burgere mens alle de klassiske danske retter, som han gerne vil have os til at vælge imellem, var mest gængse, da jeg var barn for snart mange år siden? Men for nu at gå ind på spøgen så ville jeg vælge Smørrebrød, der jo har rugbrød som basis, som noget typisk dansk.

Jeg har mange gange hørt om, hvordan danskere i udlandet savner deres danske rugbrød. Engang arbejdede og boede en af mine veninder i Paris. Hun var af italiensk afstemning og havde aldrig for vane at spise rugbrød, mens hun boede i Danmark, for familien havde fastholdt deres italienske madvaner og spiste kun hvidt brød. Men til min store forbløffelse fortalte hun en dag i telefonen, at hun havde gennemstøvet adskillige delikatessebutikker i Paris for at finde dansk rugbrød. Det var åbenbart noget, man skulle have i huset som dansker i Paris.

Engang i min ungdom arbejdede jeg i et stort københavnsk pelsfirma, som tit havde besøg af grupper fra amerikanske rejseselskaber, der var på rundtur i København. Det var rige turister, og det var selvfølgelig meningen, at de skulle købe nogle pelse, og det gjorde de da også. Efter besøget blev de inviteret til buffet med ‘Danish Smorrebrod’ på Royal Hotel, hvor de fik forklaret, at smørrebrød var en typisk dansk spise og fik anvisning på, hvordan man kunne tilberede det.

Et stykke rugbrød med gammel ost, evt. belagt med sennep og sky, må vist også betegnes som typisk dansk. Der er vist nok ikke andre end danskere, der synes det smager godt. Jeg talte engang med en svensk kvinde, som påstod, at hun fik en lugt af gammel ost i næsen, lige så snart hun havde krydset Øresund. Dog kan lugten af gammel ost vist ikke kan være meget værre end lugten af svensk surströming. Min egen far elskede gammel ost, og han havde engang af en mejeribestyrer købt en stor rund, gammel ost, som vi havde vores hyr med i huset, fordi den lugtede ganske forfærdeligt. Til sidst fandt vi ud af at gemme den væk i en fjern krog af kælderen og kun skære det af, som vi havde brug for her og nu.

Et stykke rugbrød med marineret sild, løgringe og karse kan vist også betegnes som typisk dansk. Så jeg går ind for højtbelagte rugbrødsmadder som vores egentlige nationalret.

An apple a day …..

Vi kørte ad en lille listig vej gennem Tebbestrup og Væth i et bakket og naturskønt område, hvor vi ikke mødte et øje og hvor vi for øvrigt aldrig havde været før, og fandt ud af at Løjstrup Æbleplantage ikke ligger ret langt fra hjemmet. Herligt at vide for en æbloman som mig, for hvem smagen af danske æbler giver associationer i retning af Marcel Proust og  hans Madeleine-kage. Æbleplantagen ligger et skønt sted, lunt gemt væk midt i Løjstrup Skov, og her åbenbarede der sig et eldorado af æbler for vores undrende blik. Guldborg-æblerne sang på sidste vers og lå i tykke lag på jorden. Ærgerligt med al den nedfaldsfrugt, der går til spilde. Men foruden Guldborg kunne vi køre derfra med et passende udvalg – Filippa, Gråsten, Pigeon, Holstener Cox, Aroma, Summer Red og Grev Moltke pærer. Senere bliver der endnu flere modne, og så må vi afsted igen. Jeg skal i hvert fald nå at sikre mig nogle Ananas-æbler.

 

 

 

 

 

I eftermiddag kommer der gæster til Kaffe. Så skal de foruden hjemmebagte boller have denne smuldre-æblekage med flødeskum:

Ingredienser: 6 æbler, 1 spsk. kanel, 3 spsk. sukker, 90 g fine havregryn, 100 g smør, 100 g sukker

Tænd ovnen på ca. 225 grader C. alm. ovn.

Bland sukker og kanel sammen til kanelsukker. Skær de syrlige æbler i tynde både og vend dem i kanelsukkeret.

Smuldr havregryn, sukker og smør hurtigt med fingrene.

Smør en tærteform og kom æblerne deri. over smuldres smuldredejen.

Kagen bages i en forvarmet ovn i ca. 30 minutter.