Langsom tid

Tiden går langsomt som næsten helt døv, når man hovedsagelig må kommunikere med omgivelserne på skrift, og jeg ser bare frem til at komme til Århus og få tilsluttet lyd til mit nye implantat den 27. Juli. Der er jo nogle, for hvem det at være totalt døv er et livsvilkår, hvis man ikke lige som mig er så heldig at kunne få indopereret et implantat og blive rimeligt hørende igen, så jeg skal bestemt ikke klage.

Operationssåret ved øret læges fint, og bortset fra at rekonvalescensen ikke er blevet sjovere af en penicilinbehandling mod kæbehulebetændelse og et kraftigt hold i lænden, så tegner det hele nu meget lysere. Som døv lever jeg i min egen verden, isoleret fra lydene omkring mig, og når jeg selv taler, lyder det som en meget svag udgave af Anders And. Jeg takker min Gud og skaber for, at der findes så mange gode bøger samt iPad, computer og TV og film med undertekster, indtil jeg får tilsluttet processoren og skal i gang med at lære at tolke lydene gennem min nye elektroniske hørelse, men jeg håber, at hjernen, det fantastiske instrument, vil stå mig bi og være hurtig til at tilpasse sig det nye lydunivers.

Man kan også altid gå og hygge sig med at lave spændende mad. Har man blomkål, kartofler, løg, frosne ærter, tomater samt diverse krydderier på lager, smager denne ret, som jeg fandt i en indisk kogebog, fremragende:

DSCN6019

Reklamer

Det gamle bryghus

“Drik Thor, så bliver du stor, så drikker du alle de andre, under æ bord” plejede vi at sige i gamle dage i Randers, når vi sad bænket med en Thor øl foran os. Nu eksisterer Thor Bryggeriet ikke længere, selvom produktionen vistnok fortsætter hos Ceres i Århus, og den gamle, solide bygning fra 1920 har i længere tid stået tom hen. Som gammel randrusianer har jeg gået og frygtet, at den ville blive revet ned. I den retning har man i tidens løb ikke taget det så nøje i Randers, når det drejede sig om historiske bygninger og kvarterer. Og desuden er jeg lidt nostalgisk, fordi jeg i min grønne ungdom var i 3 måneders praktik på bryggeriets kontor, mens jeg studerrede til tresproglig korrespondent og efter de tre måneders praktik fik foræret en stor kasse øl, hvilket min far var meget begejstret for, husker jeg.

Men nu er den gamle bygning heldigvis blevet renoveret og er kommet til ære og værdighed igen. Der er kommet en flot restaurant ud af det med et fint restaureret interiør, som vi fik lejlighed til at beundre i går aftes:

IMG_1310

IMG_1315

IMG_1301-001

IMG_1317

 

 

Sæson for skvalderkål

Munkene indførte dem som lægemiddel mod gigt og forstoppelse, og siden er det gået med skvalderkål som med kaniner i Australien, de breder sig uhæmmet – også i blogskriverens have. Derfor er det om at benytte sig af de friske, nye skud, der skyder op netop nu, for de smager fint i flere retter, og skal man tro de gamle munke har de også en gavnlig virkning på helbredet.

Igår gik jeg ud i haven med køkkensaksen og fyldte en stor skål med nye skvalderkål. De blev omdannet til en gang stuvede skvalderkål med brasede persillekartofler og en tynd, hårdtstegt omelet, som vi spiste til aften.

DSCN5782

 Skvalderkålene hældes i en gryde med kogende vand og koges ca. 1 minut. Hæld dem i en si, pres kogevandet ud og hak dem med en kniv. Gem dog lidt af kogevandet til saucen. Lav en tyk bechamelsauce af smør, mel, fløde 13 og kogevand og rør skvalderkål samt en håndfuld finthakket timian og oregano i. Smag til med salt, peber og muskat.

Man kan også bruge skvalderkål i falafler, selleri/kartoffelfrikadeller, salater og mange andre ting, men udrydde dem på denne måde lader sig nok ikke gøre. Det er nu også lige meget, for de har en køn, grøn farve, så bare jeg kan holde dem lidt nede, er jeg tilfreds.

 

Skrubtudser og anemoner

Jo, det er ganske vist. Anemonerne er sprunget ud i Støvringgård skov, den skov i Danmark som vist nok kan frembyde det største væld af anemoner hertillands.

DSCN5766

Jeg er ikke helt tryg ved skrubtudser, efter at min bror for at lave sjov engang puttede en ned på ryggen af mig. Jeg lå intetanende og tog solbad i barndommens have, da jeg pludselig mærkede noget koldt og slimet kravle rundt på ryggen. Jeg skreg så højt, at det gav genlyd i hele forstadskvarteret, og siden da har jeg ikke været så meget for skrubtudser. Det er måske derfor, at dette billede af fru skrubtudse med sine to unger på ryggen, som jeg mødte på skovvejen, desværre blev lidt utydeligt.

DSCN5754

Lidt længere henne mødte vi to andre af hendes unger, som åbenbart var noget mere selvhjulpne.

DSCN5764

På vejen hjem skulle vi lige omkring Brugsen i Harridslev for at købe kaffebønner og kunne ikke stå for disse flotte, spanske jordbær.

DSCN5774

Kaffen og isen smagte udmærket, men smagen af jordbærrene svarede slet ikke til udseendet, så næste gang vi spiser jordbær her i huset, bliver det jordbær af dansk avl.

 

 

Æg i påsken

At spise æg i påsken er en gammel tradition. Ligesom muslimerne i dag overholder visse spisetraditioner i forbindelse med ramadanen, praktiserede man også før i tiden faste inden for kristendommen. Fra askeonsdag og 40 dage frem, dvs. indtil påskedag, afstod man fra alle animalske produkter såsom kød, fisk, æg, mælk samt fra olie og vin/spiritus. Dette har nok været svært at overholde, selv for tidligere tiders fromme kristne, og de er nok derfor gået lidt over gevind, når fastetiden endelig var ovre og har spist masser af bl.a. æg. I hvert fald mener man, at det er herfra traditionen med påskeæg stammer.

Og jo, til påske spiser vi selvfølgelig også æg her i huset. Vi har allerede i nogen tid spist et Anthon Berg marcipanæg til eftermiddagskaffen, og i aftes kom der et spejlæg oven på den vegetariske biksemad (inspireret af  Kirsten Skaarup).

DSCN5712

I dag har jeg tænkt mig at bage butterdejs-piroqqer (er det mon med ét eller dobbelt ‘q’?) med fyld af finthakket hårdkogte æg, røget laks og dild rørt op med rygeost og creme fraiche. Butterdejen er heldigvis købt færdig. Hertil en fyldig blandet salat.

I morgen skal vi spise frokost hos svoger inde på havnen i Randers. Så håber jeg sandelig, at han har æg på bordet.

God påske herfra!

Urtepostej

Det er sjovt at eksperimentere med at lave mad. Det er især sjovt, når man først skal til byen og købe ind om et par dage og er nødt til at lave mad efter de forhåndenværende søms princip. Igår aftes var der hovedsagelig lidt champignons og blegselleri at gøre godt med, men det blev alligevel til denne velsmagende urtepostej serveret med brasede kartofler med fintklippet purløg.

DSCN5593Ca. 300 g champignons, 2 stilke blegselleri, 2 løg, 2 fed hvidløg, 2 æg, 100 g knuste hasselnødder, 2 spsk. sojasauce, smør, salt, peber, paprika.

Champignons, blegselleri, løg, hvidløg hakkes fint og koges let møre i en spsk. smør. Røres derefter sammen med nødder, sojasauce, æg, salt, peber og paprika og bages i ovnen ved 175 grader i 35-40 minutter.

I aften må jeg så lægge hovedet i blød igen, for først i morgen skal vi ud og skaffe friske forsyninger til huse.

Burger uden ko