Maleriudstilling – Poul Anker Bech

På Randers Kunstmuseum kan man indtil 20. februar se en fantastisk udstilling “Det tabte Land” med Poul Anker Bechs billeder i kæmpeformat, de fleste af dem er 2 meter i højden og 3,5 meter i bredden. Dette er i sig selv en visuel oplevelse, men som betragter bliver man yderligere  ramt i hjertekulen ved at der i hans smukke, romantiske univers hele tiden optræder uvedkommende genstande og situationer, som giver billederne en surrealistisk og lidt uhyggelig drejning.

“Efterårsmail fra en kabeltromle”
Her ser man f.eks. på stranden ved Vesterhavet en kvinde i P.S. Krøyer-outfit sidde og skrive på en bærbar computer i skyggen af en stor kabeltromle.

På billedet her, som hedder “Sommernat”,  er det som om marklandskabet til venstre er skåret af og forsvinder ud i intetheden.

Man forstår bedre udstillingens titel “Det tabte Land”, når man ser billedet “Asfaltserenade”, hvor en flok arbejdere plastrer jorden til med asfalt.

I billedet “Over Karup” ser kunstneren sig selv over skulderen under indflyvningen til Karup lufthavn. Han tog flyvercertifikat, fordi han ønskede at kunne bevæge sig frit som fuglen i himmelrummet, og hans oplevelse af verden fra cockpittet fik indflydelse på den måde, hvorpå han fremstillede himmel og jord i sin kunst. Krængende horisonter er ofte forekommende i hans landskabsbilleder.

Efter at hans kone døde af kræft i 2006 og hans syn blev stadig dårligere, tog Poul Anker Bech sit eget liv i 2009 67 år gammel.

Se flere blogindlæg der begynder med “M” her.

Udgivet af

Anna Maries Skriveblok

Pensioneret indvandrerlærer, oversætter. Interesser: Bøger, film, katte, mennesker, eksistens, mad, yoga, meditation, sundhed, natur, historie, Randers og omegn.

5 kommentarer til “Maleriudstilling – Poul Anker Bech”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s