Hvidsten-Gruppen 1

10-12 km uden for Randers på vejen mod Mariager ligger Hvidsten Kro.  Det er en  gammel, priviligeret kro i en idyllisk bindingsværksbygning, hvor man kan køre ud om søndagen og drikke kaffe med hjemmebagt kringle eller spise deres mangeårige specialitet, æggekage med flæsk.

Kroen har været i den samme families eje i mange år og har en helt særlig historie, som jeg lærte at kende allerede som barn, da jeg, læsehest som jeg var, slugte en af min fars bøger, der hed “Hvidsten-Gruppen”.

Bogen var særlig interessant for mig, fordi  far fortalte om nogle af de personer, som bogen handlede om, og som han kendte særdeles godt, nemlig familien Fiil, som ejede Hvidsten Kro.

Kroværten Marius Fiil, som havde overtaget kroen efter sin far, engagerede sig under den tyske besættelse sammen med sin familie og andre af egnens folk i en illegal modstandsgruppe,  som udførte  et omfattende og effektivt arbejde med  at modtage og skjule nedkastede engelske faldskærmsfolk, våben og sabotagemateriel. De fleste modtagelser fandt sted ikke langt fra kroen og blev skjult i en nærliggende mose. Hele gruppen blev  et vigtigt led i den illegale organisation i Jylland.

Men i marts 1944 var det slut. En arresteret faldskærmsmand havde under tortur røbet gruppen, og tidligt om morgenen den 11. marts slog Gestapo til efter at have holdt gruppen under observation et stykke tid. 30 tyskere deltog i aktionen, og samtlige 14 gruppemedlemmer, deriblandt kromandens to døtre, blev arresteret. De blev ført til Århus, derefter til Horserødlejren og siden til Vestre Fængsel i København.

Den 26. juni faldt dommene over Hvidstengruppens medlemmer. Marius Fiil, hans søn og svigersøn og fem andre mænd blev dømt til døden. Hans to døtre idømtes henholdsvis tugthus på livstid og to års ungdomsfængsel. To mænd fik tugthus på livstid og to andre fire års tugthus. Dødsdommene fuldbyrdedes torsdag den 29. juni. De blev skudt i Ryvangen.

De andre, som var idømt livsvarig fængsel, blev sendt til det tyske fængsel Dreibergen syd for Rostock, og her opholdt de sig, indtil de blev hentet af Folke Bernadottes berømte hvide busser og kom til Danmark den 10. maj 1945.

Den ældste datter, Kirstine – som alle kaldte Tulle, og som var idømt livsvarigt tugthus – sendte samme dag et brev til den tyske Rigsbefuldmægtigede, Dr. Werner Best, besættelsesmagtens øverste civile myndighed.

Hun bebrejdede ham, at han ikke forstod danskernes frihedstrang, og sluttede med ordene: ‘Alle dem, der gav deres liv for Danmark, vil vidne om, at selv et lille land som Danmark må have lov at tænke og tale selvstændigt. Nu har jeg ikke mere på hjerte, kun dette vil jeg sige, at jeg er stolt over, at jeg havde en mand, far og bror, der var værdige til at dø for Danmark.

Fra den gamle bog om Hvidsten-gruppen, jeg læste som barn, husker jeg især de rørende breve, som de dømte skrev til deres familier, inden dommene blev eksekveret.

 

Reklamer

6 thoughts on “Hvidsten-Gruppen 1

  1. Åh ja, det er en gribende historie. Jeg hørte første gang om den, da jeg var 9 år, og min far tog med med på en tur Danmark rundt, og vi boede blandt andet på Hvidsten Kro. Siden har jeg været med til at lave mange radioudsendelser om denne og andre modstandsgrupper.
    Kh til dig

  2. Jeg har for tiden om Danske modstandsgrupper og Hvidstens Gruppen er min klart favorit! Hvidsten Kro, har en gribende historie og jeg er helt vanvittig med den. Dog er der også en rørende historie includeret med familien Fill. Jeg glæder mig til den dag hvor jeg for arrangeret en tur til Hvidsten Kro.
    Super dejlig indlæg du har lavet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s