De blå Øjne

1. Juni 2010

På sin blog har Petunia vist nogle meget fine fotos af gallionsfigurer. Denne her fik mig til at tænke på Karen Blixens fortælling ‘De blå Øjne’, som er indlagt i fortællingen ‘Peter og Rosa’ i ‘Vintereventyr’.  Karen Blixen brugte jo nogle gange et slags kinesisk æskesystem og indlejrede små fortællinger i den store fortælling. Dette gælder f.eks.også ‘Kong Herodes’ Vin’ som indgår i fortællingen ‘Et familieselskab i Helsingør’ fra ‘Syv fantastiske Fortællinger’.

‘De blå Øjne’ foregår i 1800-tallet og handler om en ung skipper fra Helsingør, som elsker både sin  kone og sit skib meget højt, og han får derfor lavet en gallionsfigur, som ligner hans unge kone og får den sat på skibet.

Engang da han er på togt i sydhavet sker der det, at han redder en gammel konge, som er faldet i sørøveres hænder. Som tak giver kongen ham to smukke blå, mandelformede safirer, som dronningen lader indsætte som øjne i skibets gallionsfigur. Da skipperen kommer hjem til Helsingør, og hans unge kone ser de blå safirer, bliver hun meget jaloux og siger, at det var meget bedre, om han i stedet gav hende safirerne til et par ørenringe, men det kan skipperen ikke bringe over sit hjerte.  Om natten tager hun derfor en håndværker med ned til skibet, som tager de blå safirer ud og sætter et par blå glasøjne ind i stedet. Om aftenen inden han skal afsted har skipperen været ude og solde med sine venner, og han lægger  derfor ikke mærke til noget, da han om morgenen sejler afsted til Guldkysten.

Men den unge kone begynder nu at få problemer med sine øjne og får stadig sværere ved at se klart, og en gammel finnekone, som hun går til, siger at hun vil ende med at blive blind. Og en dag kommer der et brev fra konsulen i Porto i Portugal, hvor der står at hendes mands skib er gået til bunds med mand og mus, og det mærkelige og uhyggelige var, at skibet ved højlys dag var løbet lige ind i en stejl, høj klippe, der ragede højt op af vandet.

Reklamer

4 thoughts on “De blå Øjne

  1. Det er en gribende historie! Jeg kan huske, jeg har hørt Karen Blixen fortælle i radioen om oplevelser med en afrikansk mand, hun havde i sin tjeneste, hvor der også var den slags mærkelige hændelser – men det var altså fra virkelighedens verden.
    God weekend til dig, kærlig hilsen …

    • Ja, det var hendes somaliske tjener Farah, som hun var gode venner med, og som var hendes støtte i Afrika, da hele hendes liv brændte sammen. Nogle har beskyldt hende for at være racist, men det er langt fra tilfældet. Tværtimod lå hun på sine grædende knæ foran guvernøren, da hun selv havde mistet alt, og bad om, at hendes folk fik deres eget stykke land, da hun selv var nødt til at forlade Kenya. Og dette skete da også.

  2. Jeg læste lige “Madame”‘s kommentar om at Karen Blixen havde nogle oplevelser med en afrikansk mand hvor der også var mærkelige hændelser.
    Jeg er ved at skrive en stor opgave til min afgangseksamen, og skal i forbindelse med de analysere Karen blixens: De blå øje. Jeg synes det ville være en interessant ting at nævne at Karen Blixen også selv havde mærkelige oplevelser der kan relateres til historien, så jeg ville høre om nogen kunne uddybe den historie?
    Derudover: er der nogen der ved hvornår henholdsvis “Peter og Rosa”, og “De blå øjne” som enkeltstående fortælling blev skrevet? Så jeg ved om det var “De blå øjne” der udsprang af “peter og rosa”, eller om “de blå øjne” blev skrevet først?
    Hilsen Maria

  3. Peter og Rosa er fra samlingen “Vinter -eventyr” fra 1942. De blaa øjne er en historie som Peter fortæller Rosa. Altså en historie indeni historien (typisk Blixen)
    Hilsen Signe

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s