Fin fødselsdag

Umuligt at fatte hvor tiden bliver af. I lørdags fejrede min lillesøster, som jeg har kørt rundt med i barnevogn, sin 60 års fødselsdag. Det blev en rigtig dejlig dag fejret på en gammel landkro med lækker mad, sang fra højskolesangbogen, musik og dans.

Talen til fødselsdagsbarnet blev suppleret med dette digt af Benny Andersen, som heller ikke forstår hvor tiden bliver af, selvom han har 12 ure i huset:

Vi har tolv ure i huset
Alligevel slår tiden ikke til
man går ud i sit køkken
henter kakaomælk til sin spinkle søn
men når man vender tilbage
er han blevet for gammel til kakaomælk
kræver øl piger revolution
man må udnytte tiden mens man har den
Ens datter kommer fra skole
går ud for at hinke
kommer ind lidt efter
og spør om man vil passe den lille
mens hun og manden går i teatret
og mens de er i teatret
rykker den lille med noget besvær
op i 3.G.
Man må udnytte tiden mens man har den
Man fotograferer sin hidtil unge hustru
med blodrigt sigøjnertørklæde
og som baggrund et yppigt springvand
men næppe er billedet fremkaldt
før hun forkynder at det så småt
er hendes tur til at få folkepension
så sagte vågner enken i hende
…Man vil gerne udnytte tiden
Men den bliver væk hele tiden
Hvor bliver den af
Har den nogensinde været der
Har man brugt for megen tid
På at trække tiden ud
Man må udnytte tiden i tide
Flakke om en tid uden tid og sted
Og når tiden er inde
Ringe hjem og høre
“De har kaldt 95 94 93 92?
Der er ingen abonnent på det nummer.”Klik.

Og dagen efter var vi her i huset såå trætte og gentog det sædvanlige mantra over for hinanden: Man kan sandelig godt mærke man ikke er 25 år længere!