Lotteri og spil

Nej, jeg er ikke nogen spillernatur – i modsætning til min søde mor som elskede de eftermiddage hvor hun spillede whist sammen med kortdamerne. Og jeg husker de mange gange hvor hun begejstret fortalte, at hun havde vundet i enten klasselotteriet eller varelotteriet. Dette skete tit, ganske ulig mig som næsten aldrig har vundet noget, selvom jeg for dog at række skæbnen en lillefinger har investeret i 3 kvartlodder i klasselotteriet. Det er godt nok sket et par gange, at jeg har vundet 300 kr, men det lader bestemt ikke til, at jeg skal basere min indkomst på lotteri og spil.

Forleden dag fik jeg dette brev fra Klasselotteriet ind ad døren:

Tilsyneladende mener de derinde i Klasselotteriet, at fordi mennesker i Randers-området i de sidste 3 år har vundet gevinster til en værdi af omkring 11 mill. kroner, så skulle jeg nu også have en chance. Min mor var altid stensikker på, at hun ville vinde i lotteriet, og det gjorde hun faktisk meget tit. Så måske er det det der skal til. – All right. Hvorfor ikke? Jeg vil straks bestille endnu et kvartlod over nettet.

Andre blogindlæg der starter med “L” her.

Reklamer

6 thoughts on “Lotteri og spil

  1. Ikke dårligt at vinde den store eller lille gevinst. Det ser ud til at det er den mentale indstilling – mindset – der afgør om man vinder eller ej. Her i huset er det umindelige tider siden, der var gevinst i samme lotteri, men da vi til stadighed husker nummeret, er det svært at sige sedlen op!

  2. Jeg har også en fornemmelse at, at nogen altid vinder, som din mor gjorde… Men man skal spille for at vinde – Vi andre spiller måske bare for lidt …

  3. Måske de bare håber på at Randers-boerne finder det sandsynligt, at når én i Randers kan vinde, så kan den anden også.

    Man skulle egentlig tro at klasselotteriet var for godt til den slags.

    Oprindeligt var det pensions-midler til balletdansere og skuespillere ved Det Kgl.Teater, som dog måske efterhånden får dækket deres pensioner på anden måde.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s