Sundhed – mænds og kvinders

Den gennemsnitlige levealder for danske mænd er ca. 77 år og for kvinder ca. 81 år. Til sammenligning er middellevetiden for japanske kvinder 86,2 år. Både danske mænd og kvinder har den korteste middellevetid i Norden, så selvom vi danskere generelt bliver stadig ældre, er der noget i vores levevis, der gør, at vi halter bagefter, ikke bare i forhold til de andre nordiske lande, men også i forhold til Europa som helhed. Men måske har vi så et sjovere liv, vil nogle mene. Men vi ved det jo godt, vi får det hele tiden at vide, at vi lever forkert – drikker, ryger, spiser for meget og forkert, får for lidt motion – you name it – og hvis folk efterhånden føler trang til at vende det døve øre til, er det måske ikke så mærkeligt. Alligevel vil jo gerne have et langt, godt liv uden sygdom.

Statistikken viser, at især mændene har vanskeligt ved lægge deres livsstil om og leve et sundere liv. De er usikre og berøringsangste over for sygerollen og føler at sygdom og sundhed er kvinders domæne. Derfor er der også så mange danske mænd, der dør af hjerte-kar sygdomme, lungekræft, prostatakræft og diabetes. En rigtig mand føler, at han er usårlig og vægrer sig ved at tage imod gode råd og søge hjælp, når det brænder på.

Kvinder er mere indstillet på at forebygge og håndtere sygdom. Dette gælder til en vis grad også her i huset, men husbonden har i årenes løb har taget ved lære af sin forstandige hustru og spiser sundt, mestendels vegetarisk og fisk, og husker som regel at spise de obligatoriske 6 stk. grøntsager og frugt om dagen. Og han er selv den, der uddeler det daglige kosttilskud til morgenmaden:

Efter at jeg selv fik to kunstige hofter, har jeg desværre ikke kunnet lave min daglige yoga, som jeg ellers har praktiseret i henved 30 år. Men meditere gør jeg stadigvæk, og det er min erfaring, at yoga og meditation faktisk er den allerbedste vej til et godt helbred. Heldigvis kan man jo holde kroppen i vigør i motionscentret og gennem traveture i naturen.

I nedenstående video fra New Scientist kan man lære, hvordan ens sindstilstand – der er forbundet med hjernens aktivitet –  kan have en reel effekt på kroppens fysiologi.

Flere emner der begynder med ‘S’ her.

Svampejagt

Jeg havde sommersko på og fik våde fødder, da vi gik svampetur i skoven, så derfor fik vi ikke så mange med hjem:

Men der blev dog lige nok til et par stykker ristet brød med flødestuvede svampe. Svampene blev skåret i stykker og brunet i lidt smør på panden sammen med finthakket løg og hvidløg. Så kom der et skvæt citronsaft, lidt fløde, salt og peber i, hvorefter det hele stod og snurrede et par minutter. Det smagte godt, og vi lever endnu, selvom champignonerne havde en vis lighed med hvid fluesvamp.

Randrusianer

Når man bor i Randers er man randrusianer, et mærkeligt ord afledt af Randrusium, som betyder ‘byen på bakken ved åmundingen’.

På Rådhustorvet midt i Randers står der en statue af byens frihedshelt Niels Ebbesen:

Det var ham der i 1340 dræbte den kullede (skaldede) greve. Greven, som han slog ihjel, var den holstenske Grev Gerhard, der havde overtaget kontrollen over store dele af Jylland i den kongeløse tid og med sin hær på den tid opholdt sig i Randers. Niels Ebbesen blev hjulpet af sin væbner Svend Trøst, som dog ifølge overleveringen var for bange til at tage med ind til byen for at slå greven ihjel, men som i stedet løsnede plankerne i broen over Gudenåen, så de kunne vippes i åen og forhindre forfølgerne i at nå Niels Ebbesen og hans mænd, når de flygtede fra stedet.

Hele historien er fortalt i middelalder-folkevisen Niels Ebbesen på hele 69 vers. Et af versene fortæller om en kone, som giver Niels Ebbesen et brød på hans vej fra gerningsstedet:
Så gæsted han en kjærling,
hun havde ikke uden to leve;
den ene gav hun Niels Ebbesen,
for han slog den kullede greve.

I foyeren til Kulturhuset hænger der et stort billedtæppe, vævet af Randers-borgere, som fortæller byens historie fra middelalderen og frem:

Se hele Randers-tæppet her og få et overblik over byens historie ved at klikke på tæppets enkelte motiver.

Flere emner der begynder med ‘R’ .

Quinder

Ugens emne skal begynde med ‘Q’, og det er en svær opgave, men hvad kan være mere relevant end at fortælle, hvor forfriskende jeg synes det er, at magten i landet nu ligger hos 3 kompetente og flotte quinder, og så selvfølgelig en mand som den fjerde i kurven. Han ser lidt forpjusket ud, men er dygtig og har sikkert hjertet på rette sted. Jeg synes bare ikke, han egner sig som udenrigsminister. Vi har et mere relevant emne i Mogens Lykketoft, synes jeg. Men i det hele taget bliver det rart at se nogle nye hoveder som ministre. Værdipolitikken skal man nok blive enig om og også udenrigspolitikken Det bliver straks sværere med den grundlæggende økonomiske politik. Men jeg krydser fingre.

Her i huset er det quinden, der står for madlavningen. Hun er så heldig at skulle lave mad til en mand, der ikke er så meget for store bøffer og stegt flæsk, så hun kan heldigvis excellere i lettere og grønnere retter. I går aftes serverede hun denne her ret:

Kartofler, pastinakker og gulerødder skæres i mindre stykker og koges møre. Derefter moses de, og en klat smør, lidt mælk, salt og en stor håndfuld finthakkede krydderurter fra haven – persille, oregano, timian, basilikum og rosmarin – røres i. Serveres med en skive røget hellefisk til samt en tomatsalat af fintskårne tomater ligeledes fra haven med klippet purløg og lidt revet peberrod.

En klassisk kartoffelmoser er et uundværligt redskab i køkkenet, og så har vi fået en fedende vane med at spise en marcipantærte med blomme i madeira eller drue i muscatvin til aftenteen.

Valg og mekaniker og – De Dødes Rige

Mærkelig overskrift, ikke sandt? Den kommer sig af, at vi skulle aflevere bilen til smøring hos mekanikeren kl. 9, og så var det jo smart samtidig at få afgivet stemme i det nærliggende valglokale. Vi troppede op 5 minutter før valghandlingen startede. Flaget var hejst og der var allerede livlig trafik af mennesker og munter stemning.

Gad dog vist om ikke de sidste 3 ugers intense mediedækning skulle sikre en høj valgdeltagelse.

Hvordan kommer så ‘De Dødes Rige’ ind i billedet. Det drejer sig om Henrik Pontoppidans bog fra 1912-14, som jeg nu efter mange år har læst igen og lige er blevet færdig med.

Det er en af de bøger, man fordyber sig i og ikke bare bliver færdig med i en fart, og jeg ærgrede mig over at måtte lukke den i for sidste gang og stille den tilbage på hylden. Det er en psykologisk roman, som også skildrer, hvordan en politisk løbebane påvirker mennesker. Kan det lade sig gøre at drive politik uden at blive mere eller mindre moralsk anløben? Bogen er ikke en direkte historisk skildring af datidens politiske liv, men en skildring af den politiske metier, som vist  nok desværre er aktuel den dag i dag.

Torben Kroghs fine analyse af bogen kan læses her.

Ikke desto mindre glæder jeg mig til at se spændende underholdning i TV i aften.

God valgaften!

Portrætkunst

I Information læste jeg forleden om en udstilling på Bode Museum i Berlin med portrætter fra renæssancen. Desværre er der lidt langt til Berlin, ellers ville jeg være styrtet afsted for at se dem, for jeg synes at disse ansigter fra fortiden og tøjet afbildet af store malere er enormt fascinerende. Vi kender jo allesammen Leonardo da Vincis Mona Lisa, men hans portræt af hende her, som til daglig hænger på et museum i Krakow er mindst lige så smukt, synes jeg:

Det hedder ‘Damen med hermelinen’ og er et portræt af Cecilia Gallerani malet 1489/90.

Jeg googlede for sjovs skyld efter flere portrætter fra renæssancen og fandt dette fantastiske billede af Dogen, malet af Bellini i 1501:

I dag har det fotografiske portræt næsten fortrængt det malede og er en kunst i sig selv. Især synes jeg at sort/hvide portrætfotografier har noget særligt over sig. Da jeg var ung, skulle jeg finde på en fødselsdagsgave til min kæreste –  nuværende husbond, og en ældre veninde anbefalede mig at give ham et billede af mig selv taget af Rie Nissen, en af tidens fine fotografier. God ide, tænkte jeg, og vandrede ind til hende i atelieret og blev fotograferet, såvidt jeg husker var det i Bredgade eller Store Kongensgade. Det blev et fint fotografi, som hang på væggen i stuen i flere år. I dag har vi ikke længere fotografier hængende på væggen, så det befinder sig helt sikkert i en af kasserne i kælderen. Jeg må også se at få ryddet op i de kasser!

På nettet fandt jeg i stedet disse to Rie Nissen portrætter af henholdsvis Tove Ditlevsen og Karen Blixen, som meget godt udtrykker henholdsvis poesien og dæmonien hos de to damer.

Paella

Hvad skal jeg dog lave til aftensmad? Et evigt tilbagevendende spørgsmål. Jeg kigger i mappen med opskrifter på computeren, men der er ikke rigtigt noget, der svarer til de ingredienser, jeg har i huset. Vi plejer at købe stort ind til hele ugen om fredagen, så her torsdag aften er ressourcerne ved at være udtømte. Så slår lynet ned – fattigmands-paella selvfølgelig! Den har jeg lavet før i en kritisk situation, ris har jeg altid i skabet, og der er rejer i fryseren.

Den laves sådan her:

1 stort løg, 2 fed hvidløg, 1 grøn og 1 gul peber skæres i små stykker og svitses et par minutter i 2 spsk. varm rapsolie. 1½ dl. ris tilsættes og svitses sammen med det øvrige i yderligere ½ minut. Så tilsættes ½ dåse grofthakkede tomater, 3 dl. vand, 1 tsk. salt, ½ tsk. chilipulver og do karry. Låg på og det hele snurrer ved svag varme i 15 minutter. Så er tiden kommet til at røre en lille håndfuld frosne ærter i, og dække retten med 200 g optøede rejer. Låg lægges på igen, og det hele snurrer videre i 10 minutter. Serveres med lidt krydderurter fra haven og efterfølges af forskellig frisk frugt.

Så lykkedes det endnu engang at improvisere en god og sund ret til aften. Vi var begge to tilfredse og mætte.

Velbekomme og god weekend!

Andre emner der begynder med ‘P’ her.

Ondt i ryggen

Det falder mig umiddelbart svært at finde på  noget at skrive om et emne, der begynder med ‘O’. Efter de mange valgudsendelser i TV falder ordene Ordgejl eller Ordskvalder mig ind, for jeg er allerede så lang tid før valget træt af at høre på politikernes skænderier og vidtløftigheder, men heldigvis kan jeg jo bare slukke for tossekassen samt nøjes med at læse kultursiderne i avisen og så til valget stemme på det parti, som jeg allerede har bestemt mig for.

Og lige her og nu er det faktisk mere relevant for mig at fortælle, at jeg har rigtigt ondt af mig selv, fordi jeg har ondt i ryggen, et dumt hold i lænden, der forhindrer mig i at lave andet end  at sidde stablet op i sofaen med en bog eller den bærbare på skødet samt indtage smertestillende medicin, hvilket jeg ikke ynder. Jeg fejler normalt ikke noget – syv, ni, tretten – og er en meget dårlig patient. Patient betyder jo at være tålmodig, hvilket jeg absolut ikke er, for nu har dette varet i 6 dage.

Men i morgen er det hverdag igen, og så skal der bestilles tid hos kiropraktoren lige så snart hun åbner.

God søndag!