Musik på amfiscenerne

Her i Randers har vi lige overstået den årlige Randers-uge med alskens musik, gøgl og tant. Også på byens to udendørs amfiscener var der musik – jo, byen har hele to af slagsen. På den lille, som er en del af musikhuset Værket, gav Randers Big Band en udmærket koncert. Musikken svingede, men jeg savnede bare et par gode gamle klassiske numre af f.eks. Duke Ellington eller Count Basie.

Den musikalske afslutning på ugen foregik på den store amfiscene på Skovbakken. Her var der kommet flere tusinde mennesker for at høre Randers Kammerorkester med kor og Ivan Pedersen som solist spille Beatles og Queens numre. Rigtig lækker musik og god stemning.