Yndigt Land

Det er noget af en udfordring at finde på emner til ABC-Bloggen her i slutningen af alfabetet, men hvad kan dog være mere relevant end ordet yndig, når man bor i Danmark, H.C. Andersens fædreland. Det var dog ikke ham, men Adam Øhlenschlæger, en anden af guldalderens store digtere, der i 1820 forfattede teksten til den ene af landets to nationalsange Der er et yndigt land. Vi har allesammen hørt den, når fodbolddrengene med en klump i halsen står og afsynger den efter at have vundet en landskamp. Det første vers lyder sådan her:

Der er et yndigt  land,
Det staar med brede bøge
Nær salten Østerstrand;
Det bugter sig i bakke, dal,
Det hedder gamle Danmark,
Og det er Freias sal.

Her er nogle fotos fra min egen yndige egn i Østjylland:

Jeg må ikke glemme at fortælle, at teksten til den anden af Danmarks nationalsange lyder sådan her:

Kong Kristian stod ved højen mast
i røg og damp.
Hans værge hamrede så fast,
at gotens hjælm og hjerne brast.
Da sank hvert fjendtligt spejl og mast
i røg og damp.
Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan!
hvo står for Danmarks Kristian,
hvo står for Danmarks Kristian, i kamp?

Melodien egner sig fint til messingblæsere, og den spilles ved statsbesøg her, og når dronningen er på statsbesøg i udlandet. Og hvem er så denne drabelige Kong Kristian? Det er ingen ringere end Christian IV, som var konge i 60 år fra 1588 til 1648.

Han har nærmest heltestatus her til lands, forstå det hvem der kan, for han var skyld i, at landet gik bankerot, og at Danmark mistede landsdelene Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Til gengæld var han en stor bygherre, som lod opføre mange flotte bygninger, bl.a. Rosenborg Slot i hjertet af København:

Udgivet af

Anna Maries Skriveblok

Pensioneret indvandrerlærer, oversætter. Interesser: Bøger, film, katte, mennesker, eksistens, mad, yoga, meditation, sundhed, natur, historie, Randers og omegn.

7 kommentarer til “Yndigt Land”

  1. Mycket intressant Y-inlägg med fina bilder :))
    Tusen tack för ditt trevliga besök och sååå snälla ord. Blir jätteglad.
    Mvh Halina

    PS
    Väldigt vacker och spännande blogg
    Jag ska försöka komma oftare :))

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s