Kage-nostalgi

Indtil nu er det lykkedes mig at holde normalvægten, men det er ikke som i ungdoms grønne vår, hvor jeg bare kunne spise og spise uden at tage et gram på og kunne krybe i ethvert dress, jeg faldt for i butikkerne. Det var ikke nødvendigt at passe på med kalorierne, så dengang blev der virkelig sat nogle lækre kager til livs.

I gamle dage da jeg var ung og gik i gymnasiet, var der i Randers flere konditorier, hvor min veninde og jeg på vej hjem fra skole spenderede en stor del af vores lommepenge. Hvorfor findes der næsten ingen konditorier mere? Jo, jeg ved godt, at der stadigvæk findes La Glace i København, men det er da også lidt af et særsyn.

I Randers lå der dengang på et hjørne i Houmeden lige over for Helligåndshuset Staugårds Konditori. Man gik op ad et par trin og kom ind i et lokale, der lignede et interiør fra århundredskiftet med små marmorborde og røde plyssofaer, og her kunne vi sidde og sladre i ro og mag og for en rimelig pris spise os stopmætte.

På Randers Kulturhistorisk Museums hjemmeside har jeg fundet opskrifterne på tre af vores yndlingskager. En af dem var Hofdesserten, som bestod af en blanding af makron, marengs, chokolade og nødder. Så var der Strandskallerne, som var små skåle af lækkert bagværk, der blev bagt i specialfremstillede forme og fyldt med jordbærsyltetøj og flødeskum. Og endelig Scholanderkagen, opkaldt efter en berømt svensk visesanger, som havde givet koncert i Randers. Det var en særlig fornem kage, ligeledes bagt i en specialfremstillet form, derefter fyldt med med karamel og flødecreme og udvendigt glaseret med karamel og pyntet med hakkede mandler.

Ejendommen og dermed konditoriet er ligesom så mange andre gamle huse i Randers forlængst revet ned, men her er et lille foto af Hansigne Staugaard, som etablerede konditoriet i 1903.

Ude i Østergade lå A.O. Hansens Konditori, som var særlig berømt for sin forårslagkage. Konditoriet lukkede i slutningen af 1970’erne. Den sidste konditors barnebarn fortæller her om konditoriet og om opskriften på forårslagkagen.

I min barndom blev der søndag eftermiddag tit sendt bud ind til Hvidberg efter en Rungstedkage til eftermiddagskaffen. Hvidberg var ikke et konditori, men et bageri som stadig findes i midten af byen, og som også i dag fremstiller en himmerigsfuld af en gærkage med marcipanfyld. Den sætter vi stadig med fryd tænderne i her i huset.

I København findesi heldigvis stadig La Glace. Der skal jeg ind næste gang jeg kommer til staden og smage deres Blixen-kage:

Flere emner der begynder med ‘K’ her.

Reklamer

11 thoughts on “Kage-nostalgi

  1. Du får da lige mundvandet til at løbe – med alle de kager.

    Ja, det var dengang med konditorierne- det er desværre ikke moderne mere – men det kan da være at det bliver det igen engang. Man kan da håber.

  2. Dejligt indlæg – jeg husker også hofdesserterne, som vi lavede på husholdningsskolen. Konditorierne har vist ændret sig en smule, og fx er der en moderne type hos Tante T i Viktoriagade i København. Kh

  3. Jeg kan beundre synet og det flotte håndværk af konditorkagerne, men de får ikke mine tænder til at løbe i vand. Det ender de fleste gange med, at jeg tager en lille bid, og Allan spiser resten. Jeg ER generelt bare slet ikke til kager. Allans mundvand løber bare han ser et skilt med ordet bager 🙂

  4. Der FINDES andre konditorier end La Glace i København. her er et link til fem af dem, men der mangler et par stykker: http://ibyen.dk/restauranter/guide/ECE590381/guide-byens-laekreste-konditorier/
    I midten af det 19. århundrede var der 42 konditorier inden for bymurene – I forhold til indbyggerantallet må det have svaret nogenlunde til antallet af cafeer i dag – og antallet steg med, at byen voksede, lige indtil 1950’erne, hvor fjernsynet to livet af de fleste. Det var godt nok en skam!

  5. Kunne du beskrive Scholanderkagen lidt mere evt. tegne den? Jeg vil gerne bage den til mit fødselsdagskagebord, hvor temaet er kager tilegnet kunstnere. Jeg har mailet med museet i Randers, men de har ingen billeder og kun forsøgt sig med at bage kagen ud fra opskriften, der ikke er helt fyldestgørende. Fx er karamellaget uden på kagen hårdt eller blødt. Jeg håber du kan hjælpe.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s