Isvinter set fra terrassen

Her i huset er vi ikke vintermennesker, så vi kommer ikke så meget ud i denne tid. Det bliver kun til en tur til byen engang imellem for at forrette ærinder, ud og fodre vores faste fugleflok samt hente brænde ind. Ja, og så engang imellem en tur ud på terrassen for at tage et snapshot af udsigten, som er god uanset årstiden.

En kold, kold fuldmåne. Nu rumler russerne og NASA med planer om at oprette en rumstation på Månen. Det må blive en kold og ensom omgang at skulle opholde sig der i længere tid.

Jeg skal da også lige kontrollere, om pindsvinet er flyttet ind i det nyetablerede pindsvinehus i haven.

Flere emner der begynder med med ‘I’ her.