Blogs

Jeg har minsandten fået en blog award. Tak til Anne som ovenikøbet er fra Randers og bibliotekar på biblioteket, som er et af mine yndlingssteder, når jeg er inde i byen. Desuden bestyrer hun bogbussen, når den er på sin runde her i Mellerup, hvor jeg bor. Fantastisk!

Jeg er ikke selv den store blog-surfer, så jeg er ikke den rette til at give awarden videre, men har lyst til at nævne et par af de blogs, som jeg engang imellem besøger:

Madame – en stor dyreven som nærmest kan tale med dyrene. To gæve kvinder fra Nordjylland Fru Nielsen og MetteBech. Samt Annette, min gode bekendt fra Randers, som er en ørn udi strikkekunst, hus og have. Desuden er der ABC-Bloggen, bestyret af Ihja, som inspirerer mig til at holde min blog opdateret.

Jeg har selv skrevet blog siden 2009, hovedsagelig fordi jeg synes det er sjovt og er med til at strukturere min pensionisttilværelse. Flere positive tilbagemeldinger samt et stigende besøgstal – op til 70-100 om dagen som det fremgår af min blogstatistik – inspirerer mig til at fortsætte. Men det ville være ekstra inspirerende, hvis flere føjede en kommentar til mine skriverier, så jeg kunne få en ide om, hvem der kommer på besøg.

God søndag herfra til alle der læser med!