Flere nye Ecco-sko

Nu har jeg igen udhulet tøjbudgettet og været på indhug i Ecco-butikken:

Nu må jeg holde mig i skindet til efteråret, hvor den nok står på et par Ecco vinterstøvler. Dog er der heldigvis længe til vinter. Men da jeg efterhånden er en levende reklame for Ecco sko, fortjener jeg da vist snart noget rabat.

Placeboeffekt

Og hvad er placeboeffekt?

Jo, det er faktisk en videnskabelig påvisning af det gamle udsagn om at tro flytter bjerge. Moderne forskning viser, at dette faktisk er sandt, for hvad er det andet end tankens kraft, der bevirker, at en kalktablet kan helbrede forskellige lidelser. Man har hjernescannet patienter, der har fået ordineret indholdsløse medikamenter, idet de troede, at det drejede sig om en speciel medicin, der skulle modvirke deres lidelse. Det viste sig, at forskerne kunne registrere en tydelig klinisk effekt i hjernen, samt at patienterne blandt andet opnåede reel smertelindring, bedre færdighed og mindre depression .

Det modsatte af placebo hedder nocebo. Her oplever patienten mere smerte eller forværring af sine symptomer ved manglende tiltro til medicinen, eller hvis han tror han ved en fejl har indtaget noget som er giftigt for kroppen.

Vestligt orienterede mennesker har svært ved at acceptere, at kroppen indeholder en masse subtile energier og centre, som ikke lader sig måle og veje, og som kan påvirkes fysisk og mentalt. Men siden oldtiden har man inden for kinesisk og indisk lægekunst opereret med de såkaldte meridianer og har stimuleret dem gennem teknikker som akupunktur, tai chi, yoga og meditation. Hvis der opstår blokeringer i disse energibaner, kan det føre til ubalancer og sygdomme, og derfor har man brugt at stimulere energiflowet i meridianerne enten mentalt eller fysisk.

Som vist på billedet her er der knyttet nogle organer og muskler til disse meridianer. Organerne og musklerne er også repræsenteret på foden – derfor er det også muligt at gå ind og påvirke energibanerne via fødderne.

Siden jeg selv begyndte at dyrke yoga og meditation for snart mange år siden, har jeg erfaret og er blevet overbevist om, at man gennem disse teknikker kan gøre meget for at bevare sit helbred. Og i stedet for at gå til læge ved de mindste symptomer og få ordineret medicin med uheldige bivirkninger til følge, kan det f.eks. lønne sig med en god omgang zoneterapi.

 

Min nyttige iPhone

Jo, den er næsten uundværlig min lille lommecomputer med dens mange funktioner. Desuden kan man downloade en masse applikationer gratis eller for næsten ingen penge.

Lige nu er jeg i gang med et italiensk-kursus med både grammatik og lyd på:

Opskriften til aftensmaden er altid lige ved hånden, når man går rundt i supermarkedet, og det kniber med inspirationen:

Der er masser af plads i den – hvordan det så end kan gå til – og man kan roligt overføre hele sit musikbibliotek til den, så man overalt kan lytte til god musik:

Jeg er stadig lige forundret over alle de funktioner, der indeholdes i sådan en lille dims.

Skulle man fare vild i alle funktionerne og mulighederne, er der hjælp at hente i denne fortrinlige håndbog:

 

Hvidsten-gruppen 2

Filmen Hvidsten-Gruppen, er blevet en kæmpesucces over hele landet. Mit tidligere blogindlæg om filmen har også været en succes, for jeg kan se af statistikken, at det har tiltrukket en masse læsere.

Nu spørger jeg mig selv, hvorfor modstandsgruppen fra Hvidsten appellerer så meget til danskere i dag, at man ligefrem tager på bustur til Randers for at se filmen i biografen og bagefter tager ud og spiser flæskeæggekage på selve åstedet Hvidsten Kro. Svaret er selvfølgelig, at den lille gruppe mennesker fra landsbyen Hvidsten mellem Randers og Mariager var sande helte, som med livet som indsats kæmpede imod den tyske besættelsesmagt for at Danmark igen kunne blive et frit land.

Men de var faktisk modigere end som så, for de var ikke kun oppe imod den tyske besættelsesmagt, men også imod den danske regering, som i krigens første år samarbejdede med tyskerne, og som umiddelbart efter besættelsen havde udsendt følgende dekret til den danske offentlighed:

»Vær med til at gøre det klart for alle, og navnlig for de Unge, at den, som begår Sabotage eller hjælper med dertil eller overfor Myndighederne tilbageholder Viden om Sabotageplaner eller undlader at medvirke til Opklaring af Sabotage, handler imod sit Fædrelands Interesse.«

Så udover at kæmpe imod tyskerne, udøvede Hvidsten-gruppen også civil ulydighed mod den danske regering. Besættelseshistorikere har stadig vanskeligt ved at få den almindelige dansker til at forstå, at det ikke var et enigt Danmark, der gjorde front mod den tyske nation. At det ikke var alle danskere, der var imod tyskerne. Det var først i august 1943, at danskerne i almindelighed fik nok og begyndte at strejke og lave omfattende sabotage.

Som svar på modstanden etablerede tysk militær og politi en langt hårdere magtanvendelse, der førte til afvæbning af det danske forsvar, forsøg på at pågribe de danske jøder, til arrestation og deportation af det danske politi samt indførelse af dødsstraf for sabotage og angreb på besættelsesmagten.

Otte af Hvidsten-gruppens medlemmer blev af den tyske krigsret dømt til døden den 26. Juni og henrettet i Ryvangen 29. Juni 1944. Henrettelserne blev årsag til en egentlig generalstrejke i København.

Aktioner foretaget af Greenpeace eller Occupy Wall Street er eksempler på civil ulydighed i vore dage. Det kan sommetider være nødvendigt at sætte sig op imod den herskende magt for at skabe en bedre verden.

Mageløse Ecco-sko

Så er foråret sparket igang med et par nye sko, som gør,at jeg nu kan svæve afsted derudad. “Skal du også have sandalerne?” spurgte ekspeditricen og hentydede til de sandaler med lignende svævesåler, jeg havde kigget på forinden. Men nej, jeg havde givet nok penge ud for denne gang, så det blev kun til sportsskoene. Nu mangler jeg kun lige at udskifte de lidt for fancy, skriggrønne snørebånd med et par hvide.

Men sandalerne ligger stadig og lurer i baghovedet, så jeg må snart ind og få fat på dem også. Jeg går for at være sko-fetichist her i huset. Lidt er der måske om snakken, for det er jo rigtigt nok, at  jeg dvæler lidt længe foran sko-vinduerne, når vi er i byen. Det er dog ikke længere høje hæle og ankelremme, der trækker. Næh, min interesse for sko er drejet i retning af sandaler, sportssko og støvler af mærket Ecco. Det er  nogle skønne sko, de laver. Ikke så underligt, at Ecco-sko går som varmt brød i Kina og Japan, og at firmaet efterhånden har en omsætning i milliardklassen.

I de næste dage er det bare om at tage de nye sko på og komme ud og trave og prøve at finde den første anemone, nu hvor foråret skulle være på vej.

Flere emner med ‘M’ her.

8. Marts

Det er Kvindernes Internationale Kampdag i dag. Indtil for 20-25 år siden havde jeg ikke tænkt så meget over, at den 8. marts faktisk er en vigtig dag for mig som kvinde. En veninde havde ganske vist engang i halvfjerdserne, hvor rødstrømpebevægelsen var på sit højeste, den 8. marts sendt mig et par røde strømpebuser vedlagt et lille hæfte med FN’s menneskerettighedserklæring. Med skam at melde tog jeg bare de røde strømpebukser i brug uden at lægge så meget i min venindes fine gestus på denne specielle dag.

Jeg blev først for alvor opmærksom på dagens betydning engang jeg underviste en indvandrerklasse, hvor der gik 3 polske mænd. Det var dengang, hvor det var rimeligt nemt at få flygtningestatus i Danmark, og mændene var sammen med deres familier flygtet til Danmark i forbindelse med urolighederne på skibsværftet i Gdansk. De var sådan lidt Lech Walesa-agtige, meget maskuline, røg som skorstene og var ikke nogle typer, man normalt anser for at kere sig særlig meget om kvinders rettigheder.

Men den dag, den 8. marts, startede timen med, at de alle tre kom hen til mig og efter tur gav mig en rød rose, kyssede mig på hånden og ønskede mig tillykke med dagen. Jeg var noget forundret, for det var jo ikke min fødselsdag, men de fik fortalt på gebrokkent dansk, at kvinderne i deres hjemland altid blev fejret og fik roser den 8. marts. Det var så rørende og uventet, at jeg siden da har bidt mærke i den 8. marts som kvindernes helt specielle dag.

Jeg har aldrig været rødstrømpe på barrikaderne, men vistnok altid rødstrømpe af hjertet, dog forstået på den måde, at det for os kvinder ikke skal være en ligestilling på mændenes præmisser, men på kvinders egne præmisser. Og på den baggrund er hele ligestillingsproblematikken straks mere kompliceret end som så.

I mit barndomshjem var ligestilling mellem kønnene en naturlig ting. Mor var meget selvstændig og far respekterede hendes autoritet, selvom det var ham, der tjente pengene.   På billedet fra engang i 1930’erne ses min mor, der skal ud at køre en tur i familiens to-personers Ford A. Det var naturligt for hende at have kørekort ligesom min far, selvom det ikke var almindeligt blandt kvinder dengang.

Alligevel kunne jeg som stor pige skumme af raseri, når jeg hørte om kvinder der blev diskrimineret eller oplevede det uden for hjemmet.Jeg var faktisk rødstrømpe, før det blev moderne.

Det rører mig og glæder mig på kvindekønnets vegne, når kvinder gør sig positivt gældende på både den hjemlige og internationale offentlige scene. Samtidig kan jeg blive stiktosset, når jeg på vores kvindelige statsministers ugentlige pressemøde oplever, at mandlige journalister har for vane at stille hende langt flere nedgørende og tåbelige spørgsmål end de plejede at gøre til de mandlige statsministre.

Rolig nu, Anna Marie! – Jo, jo, men vi har kun kampdag én gang om året.

Læsehest

Læsehest eller bogorm. Jeg er vistnok begge dele, men vil helst ligne den første, for jeg kan ikke lide orme, hvorimod en hest er dejlig, smuk og klog.

Jeg var lykkelig, da jeg som 7-8 årig sad i min bedstemors køkken med en bog, og det for alvor gik op for mig, at jeg nu faktisk selv kunne læse bøger.Jeg var i forvejen blevet godt stimuleret af far, som havde læst både H.C.Andersens eventyr, Gøngehøvdingen og Oliver Twist op for os børn, og bedstefars frit fabulerende fortællinger med bror og mig i hovedrollerne havde også givet mig smag for litteraturen Siden da er det gået huhej derudad med bøgerne.

Jeg sværger til bøger med indhold, hvor man føler sig hensat til et spændende eller magisk univers som i Haruki Murakamis ‘1Q84’, som jeg er ved at læse lige nu. Da den er skrevet på japansk, har jeg svært ved at verificere det, men det er mit indtryk, at Mette Holm, som har oversat alle Murakamis bøger til dansk, er en meget fin oversætter. Sproget flyder bare.

Det er så vigtigt, at sproget og stilen i bogen er i orden, ellers bliver jeg for distraheret og må opgive at læse videre. Livet er for kort til dårlige bøger. Men jeg må dog indrømme, at de såkaldt smalle prosabøger, hvor formeksperimenterne synes at være vigtigere end indholdet, ikke rigtigt siger mig noget. Der skal være kød på indholdet, noget der bringer mig et andet sted hen. Så hellere digte hvor formen også er vigtig, men hvor en hel verden kan udtrykkes i 3 linier som i et haikudigt.

I gamle dage elskede jeg at fylde bogreolerne i stuen med nyindkøbte bøger. I dag er jeg blevet grundigt træt af at støve dem af, og de fleste står i kælderen. Det bliver kun til køb af et par håndbøger engang imellem og så ellers til flittige lån på biblioteket. Og snart bliver det endnu mere minimalistisk, for den næste gadget, der skal investeres i her i huset, bliver en e-bogslæser, nu hvor bibliotekerne allerede har et stort udvalg af e-bøger.

Læsehesten vil slutte af for denne gang med tre haikudigte af Tomas Tranströmer, som modtog årets Nobel-pris i litteratur:

Et par guldsmede
haget fast i hinanden
svirrede forbi.

*

Nærvær af Gud.
I fuglesangens tunnel
åbnes en låst port.

*

Egetræer og månen.
Lys og tavse stjernebilleder.
Det kolde hav.

Flere emner med ‘L’ her.