Fastfood

Nej, jeg er ikke meget for fastfood. Som pensionist har jeg vænnet mig til the slow way, når jeg laver mad, og jeg hygger mig som regel  med at nusse omkring i køkkenet og lave gedigen, hjemmelavet mad i langsomt tempo, mens jeg sipper et glas rødvin, og jeg bilder mig ind, at det mentalt set er rigtigt sundt, både det ene og det andet. Men her i 28 graders varme er vi ikke særligt lækkersultne her i huset – lige med undtagelse af is med jordbær – og kokken er absolut ikke fit for fight til madlavning i denne varme. Lægen påstår at klimakteriets hedeture såmænd godt kan vare ved til man dør, så det er noget jeg har lært at leve med, når temperaturen når over de 25 grader.

I sådan en situation kan det være svært at finde fastfood som pesco-vegetar. Det plejer jeg at kalde sådan nogle som os, der hovedsagelig spiser vegetarisk eller fisk, men forleden dag faldt jeg over disse vegetarbøffer fra Daloon, som smagte rigtigt godt:

DSCN5243

De fik lige 18 minutter i en varm ovn og blev serveret sammen med marinerede bønner:

Frosne haricots verts hældes i en gryde kogende vand og koges 4 minutter. Derefter vendes de i en marinade bestående af rapsolie, hvidvinseddike, dijonsennep, presset hvidløg, salt og peber og trækker 15-30 minutter. Hives op af marinaden over i en anden skål og drysses over med friskhøvlet parmesan.

Sådan klarede jeg det igår. Nu må jeg prøve at komme lige så nemt om ved det i dag.

 

 

 

Skovhindbær

Det er søndag eftermiddag, og vi er på spanden, for vi har hverken jordbær eller hindbær til vores is. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi er bær-entusiaster her i huset. I haven har vi kun ribs og en smule solbær. Sidstnævnte har husbond næsten gjort kål på, mens jeg har planer om snart at fremtrykke noget ribsgelé. Dette smager fint på is, men ikke ribsene in natura. De er for sure. Men så får jeg en lys ide. Skulle der måske være modne skovhindbær i Støvringgård skov? Så vi drager derhen med en plasticpose. Jo minsandten, enkelte er modne, nok til en lille portion til isen.

Hindbær

Nu vi er her, skal vi selvfølgelig også gå en lille tur i skoven og opdager en lille sti, vi ikke har lagt mærke til før. Den fører ned til en lille romantisk skovsø med en gammel frønnet bænk. Her sætter vi os og kommer i vores begejstring over dette fantastiske sted til at spise bærrene.

Skovsø2 (2)

Skovsø1

Der blev ikke bær til isen denne søndag eftermiddag, men vi må snart hen i skoven igen, når alle bærrene er blevet modne. Det varer  heller ikke længe, før vi skal en tur i Ø Bakker og plukke blåbær.

Min jordbærpusher

Min jordbærpusher Ole står på Østervold med sin bil og sælger Danmarks største og sødeste jordbær samt lækre ærter og nyopgravede kartofler, som man bare behøver at gnide i hænderne for at få skindet af. DSCN5229

Her i denne søde sommertid er eftermiddagskaffen udskiftet med vaniljeis med jordbær eller hindbær, så vi må hele tiden sørge for at have bær i huset.

Når jeg nu er i byen, skal jeg – bogorm som jeg er – foruden jordbær også lige et smut omkring et af mine yndlingssteder for at skaffe mig noget lekture til liggestolen i haven. Foruden biblioteket rummer Kulturhuset også Museum Østjylland, Stadsarkivet, Randers Kunstmuseum og Kulturcafeen, så bygningen er en lille kulturel oase midt i byen. Jeg har boet i flere provinsbyer i Danmark, og har kunnet drage sammenligning mellem deres biblioteker, og Randers løber så afgjort med prisen hvad angår både stemning, service og udbud, så det er altid en fornøjelse lige at kigge ind.

DSCN5218

Jeg har overskredet datoen for aflevering af  ‘Anna Karenina’, Tolstojs fantastiske klassiker, som jeg har genlæst bid for bid her i sommervarmen, afvekslende med Peter Høegs ‘Effekten af Susan’ som jeg desværre har måttet kæmpe mig igennem. Han er jo verdensberømt, Peter Høeg, og jeg synes jeg skylder mig selv at læse hans bøger, og det har jeg da også pligtskyldigst gjort gennem årene uden nogensinde at føle mig særligt grebet. Det skulle da lige være af en af hans første bøger ‘Fortællinger om Natten’, men dette skyldes måske, at den er en slags Karen Blixen pastiche, Karen Blixen som er en af mine hofpoeter. Ellers har jeg den største sympati for manden. Som verdensberømt forfatter, der tjener en styrtende bunke penge, lever han et tilbagetrukket liv uden at gøre stort postyr af sig selv i Jes Bertelsens meditationskollektiv i Nr. Snede samt donerer såvidt jeg ved en stor del af sine indtægter til godgørende formål.

Nå, men jeg må se at få fat på noget let sommerlæsning, måske en krimi. Liggestolen kalder.

 

Agurketid

Jeg har ikke selv drivhus med agurker, men det har genboen, som lige har været herovre med nogle stykker af sin høst.

DSCN5193

Men hvad gør man med 4 tykke agurker til to mennesker, hvoraf den ene ikke kan lide rå agurker. Man søger i Google og finder to opskrifter i Alletiders Kogebog, som skal afprøves her i weekenden:

 Agurkesuppe med rejer

1 løg
1 fed hvidløg
30 g. smør
1 tsk. hvedemel
4 dl. varm bouillon
1 salatagurk
1.5 dl. fløde
lidt salt
lidt sukker
friskmalet hvid peber
lidt sennepspulver
200 g. kogte rejer m. skal
2 bdt. dild

Løg og hvidløg pilles, hakkes fint og snurrer klare i 10 g smør. Mel tilsættes, brunes let, og bouillon hældes ved lidt ad gangen. Agurken skylles, 4 tynde skiver skæres fra til pynt. Resten af agurken skrælles, deles på langs, kernerne tages ud med en ske, og frugtkødet skæres i 2 cm store terninger. Agurketerninger koger i suppen 15 minutter. Suppen pureres i blender, og fløde tilsættes. Agurkesuppen smages godt til med salt, sukker, peber og sennepspulver og koger ved ganske svag varme i endnu 5 minutter. Rejer pilles, den sorte tarmstreng fjernes. Resten af smørret varmes op på en pande, og rejerne svitses et øjeblik heri. Dild skylles, klippes fint og røres i suppen. Suppen anrettes i forvarmede suppetallerkener, og rejerne fordeles i suppen. Hver portion garneres med en skive agurk.

Fyldt Agurk med Capers

1 agurk
1 kop franskbrødskrummer
1 dl. piskefløde
1.5 spsk. kapers
salt
chilipeber

Flæk agurken og skrab den ren for kerner. De afskrabede agurker lægges i et ildfast fad. Kernerne moses samen med franskbrødskrummerne, tilsæt fløde og hakkede kapers, salt og chilipeber efter smag. Fyldet fordeles i skallerne og drys evt. med lidt smørklatter. bages i 15 min. ved 220 gr.

Server med ristet toastbrød og kold smør.

Vitaminer eller ej

I dag hørte jeg i radioen en såkaldt autoritet udtale for jeg ved ikke hvilken gang, at når bare man spiser en sund og varieret kost, behøver man ikke vitaminer og andre kosttilskud. De er tværtimod nærmest skadelige. Og endnu engang bliver jeg lidt småirriteret over den lægelige arrogance, når det drejer sig om pøbelens egne erfaringer med kosttilskud. Her i huset har vi i årevis spist diverse kosttilskud og mener selv, at vi på den måde forebygger diverse skavanker. Trods vores fremskredne alder fejler vi i hvert aldrig noget  Jeg udelukker ikke, at det er troen der flytter bjerge, men så har nedenstående imponerende opbud af midler jo under alle omstændigheder en virkning:

DSCN4834

Glucosamin er et naturlægemiddel mod slidgigt i leddene og er ret dyrt. Det har tidligere været tilskudsberettiget, men er det ikke længere, fordi Sundhedsstyrelsen mener, at det er virkningsløst. For evt. at spare penge og afprøve deres påstand valgte jeg at holde en pause med det, men efter kort tid begyndte småskavankerne i knæ og ankler igen at melde sig, og jeg spiser nu igen 3 piller dagligt af et lægemiddel, som jeg kan konstatere bare virker –  hvad Sundhedsstyrelsen så end mener.

Et af argumenterne mod kosttilskud er, at det er penge ud ad vinduet, men hvad så med alle de penge der gives ud på dyr – og undertiden skadelig og virkningsløs – syntetisk medicin? Et andet argument er, at man i stedet for vitaminer skal spise en sund og varieret kost. Korrekt. Men hvor mange fortravlede mennesker gør det idag med fastfood og diverse tilsætningsstoffer i maden?

Har jeg et horn i siden på Sundhedsstyrelsen? Ja, det har jeg. Den eneste gang jeg i årevis har været syg var, da jeg fik influenza efter ved en fejltagelse at være blevet gratis vaccineret mod influenza  som anbefalet af Sundhedsstyrelsen.

Små fester – glade gæster

Svigermors gamle scapbog med diverse udklip fra aviser og blade om familiens liv gennem tiderne var alligevel ikke gået tabt under en af vores flytninger. I dag fandt jeg den under en stak papirer i kælderen, og jeg kom rigtigt i det nostalgiske hjørne, da jeg genså de gamle, mørnede udklip, som desværre er ved at smuldre. Men det er jo herligt, at man i dag kan scanne og digitalisere de gamle historier og billeder og bl.a. vise dem på sin blog.

Her er fra ungdommens dage et par udklip fra Politiken, hvor Finn og jeg til ære for fotografen står og forestiller at skulle lave løgsuppe i køkkenet i vores lille bondehus i Brøndbyøster. Anledningen er, at vi har vundet i en konkurrence om forslag til en god fest, og dem holdt vi mange af i vores lille, lavloftede stue i bondehuset. I dag undrer jeg mig over, hvor mange mennesker der kunne rummes der, ovenikøbet var der efter festen undertiden nogle der overnattede.

Præmien i konkurrencen var såvidt jeg husker en kasse rødvin.

Fest vinder

Mens vi boede derude, opdagede vi en dag i Politiken denne lille vignet af vores hus.

Vignet hus

Der var trivsel det lille hus, og både vi selv og vores familie og venner mindes ofte de hyggelige og festlige stunder, vi havde sammen der.

Søde kartofler

Igår fik vi søde kartofler. Dem har jeg aldrig smagt før, men det bliver bestemt ikke sidste gang, for de smager rigtigt godt. De stammer oprindeligt fra Sydamerika og er slet ikke i familie med den almindelige kartoffel, som bestemt heller ikke er at kimse af. De søde kartofler er svagt lyserøde, noget  i retning af gulerødder men bare mere velsmagende, synes jeg.  Kartoflerne blev skrubbet grundigt og skåret i små stykker, hvorefter de blev blandet med salt, peber, chilipulver og rapsolie og bagt i en 200 grader varm ovn i 20 minutter. Hertil falafel og en klat mayonnaise med presset hvidløg, efterfulgt af avocado/tomat salat med citronsaft.

ssøde kartofler

De søde kartofler fik mig til at tænke på en mærkelig historie, jeg engang læste i Lyall Watsons bog: Livstidevandet. Her berettes der om  grupper af aber på forskellige japanske øer, hvis adfærd blev observeret af forskere. Aberne spiste mange forskellige ting, men ikke søde kartofler, som også voksede på øerne, sandsynligvis fordi disse var fulde af sand, når de blev gravet frem og ikke umiddelbart lod sig spise. Men så var der en særlig kvik abe på en af øerne, som fandt ud af at vaske sandet af kartoflerne i en bæk, så de lod sig spise, og snart benyttede alle de andre aber på øen den samme fremgangsmåde og begyndte at spise søde kartofler. Men ikke nok med det. Efter en tid observerede forskerne, at aberne på de andre fjerntliggende øer også begyndte at vaske og spise søde kartofler. Forskerne konkluderede, at når et tilstrækkeligt antal aber på ét sted havde indoptaget en bestemt adfærd, ville dette skabe en bevægelse i det kollektive ubevidste og påvirke lignende aber på steder  langt derfra.

Dette lyder mystisk, men måske ville en kvantefysiker ikke mene, det er så mærkeligt.

Det fik vi igår

Jeg har to kulinariske favoritter, som ikke rigtigt falder i min husbonds smag, nemlig spidskål og pandekager, men engang imellem er jeg simpelthen nødt til at give efter for min længsel. Igår blev den tilfredsstillet med blinis, små russiske pandekager, som jeg vistnok har givet opskriften på før, men en god ting kan ikke gøres for tit. Her er gårsdagens aftensmad med lidt røget laks og tangkaviar ovenpå, serveret med hakket rødløg, creme fraiche og icebergsalat med appelsinstykker, tranebær og pinjekerner.

Blinis2

Her følger opskriften:
Ingredienser: 2 dl mel, 2 dl sødmælk, 10 g gær, 1 æg, 2 spsk. creme fraiche, salt. Gær udrøres i lun mælk og røres godt sammen med mel, æggeblomme, creme fraiche og salt. Sættes i køleskab i 2 timer. Herefter røres den stiftpiskede æggehvide forsigtigt i dejen, og pandekagerne steges i SMØR på en meget varm pande, ca. 2 spsk. dej til hver pandekage.

Selleripostej med ærtepuré

Jeg var egentlig alt for udmattet efter 45 minutters intensiv træning i motionscentret til at lave middagsmad, men det lykkedes alligevel. Finn rev et lille selleri i køkkenmaskinen, som ved hjælp af mine renskurede hænder blev blandet med 2 finthakkede løg, 1 syrligt finthakket æble, 3 æg, 2 spsk. creme fraiche, 3 spsk rasp, salt, peber og bagt i varmluftsovn ved 180 grader i 45 minutter. Hertil ærtepure, dvs. fine ærter kogt let med en lille smule vand, blendet og rørt sammen med en klump smør, timian og salt.

Til dessert spiste vi æblemos kogt af Belle Boskop æbler hugget i Denis’ have iblandet rørsukker og vanilje og serveret med kold flødeskum.

Middagsmad

 

Så blev vi mætte endnu engang.

Mors Gryde

I mors gryde, den blå-emaljerede jerngryde med tyk bund som jeg engang fik af hende i julegave for snart mange år siden, lykkes alting.  Her er det en gang spidskål, der bliver stegt.

174

Forleden aften kom gryden igen frem, da vi havde besøg af en gammel ven, som er ungkarl, og som ikke selv er særlig ferm udi kogekunsten. Han er hooked på vegetarmad, og derfor skal der altid noget særligt på bordet, når han kommer. I sådan en situation henter jeg mors jerngryde frem fra den nederste hylde og går i gang. Alting lykkes i mors gryde. Det gjorde det også denne gang. Der hældes 4 spsk.  rapsolie i gryden, som sættes over stærk varme. 2 løg og 2 fed hvidløg  hakkes og 3 stilke blegselleri og 1 lille rød peberfrugt snittes fint. Dette hældes i den varme olie og steges under lidt svagere varme  i 10 minutter. Må ikke brune. Herefter dumpes 1 lille aubergine og 1/2 squash skåret i små tern ned i gryden, og det hele småsteger videre i 5-6 minutter.  3 tomater i småstykker hældes i og steger med, mens der åbnes en dåse flåede tomater, som også hældes i. Det hele røres godt sammen, og tilsidst suppleres der med 3 spsk. balsamico (helst den tykke sorte crema di balsamico), 1 tsk. oregano, salt og peber. Retten simrer videre over svag varme i 20-25 min., eller indtil auberginerne er blevet mosede, og det hele ligner en mørk simre-gryderet.

Hertil blev der serveret ostegratineret kartoffelmos og blandet salat med mozzarella og oliven.

Desserten bestod af æblekage med makroner og flødeskum, drysset med hakkede nødder og revet chokolade.

Maden faldt i god jord. Mors gryde havde endnu engang reddet middagen.