Himmel og helvede på Aros

Den nye cirkelrunde regnbue-installation på toppen af bygningen skal symbolisere himlen i Dantes “Den Guddommelige Komedie”, mens De 9 Rum i kælderens dyb symboliserer helvede. Og det er virkelig en himmelsk oplevelse langsomt at gå den 150 m lange og 3 m brede rundtur i Olafur Eliassons glas-installation i alle spektrets farver på toppen af kunstmuseet Aros.

For en med højdeskræk som mig er det mærkeligt at stå der højt oppe på afgrundens rand og se hele Århus i det mest fantastiske lys.

Man går omkring badet i forskelligt lys og lægger mærke til, at humøret faktisk skifter alt efter hvor man befinder sig –  en sær psykodelisk, drømmeagtig fornemmelse.

Bagefter kom turen til helvedet nede i kælderen, og det var bestemt ikke morsomt hverken lydligt eller visuelt at være i skærsilden. Men det mest spektakulære af de 9 rum var igen Olafur Eliassons værk, en spejlinstallation hvor man så sig selv og andre besøgende i utallige udgaver:

Efter at have været i både himmel og helvede orkede vi ikke mere den dag.

På vejen ud så vi denne væg med snesevis af gamle paraplyer, molestreret af regn og blæst, karakteristisk nok lavet af en engelsk kunstner.

Reklamer

2 thoughts on “Himmel og helvede på Aros

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s