Når man går omkring på Randers Kunstmuseum, får man et mindre chok, når man støder på Kurt Trampedachs på samme tid hyperrealistiske og drømmeagtige værk fra 1977 af den unge mand, der står og fører en tilsyneladende problemfyldt telefonsamtale i telefonboksen, mens hans kæreste står og venter udenfor.
Kurt Trampedachs kunst lærte jeg at kende for snart mange år siden hos nogle venner, som havde købt et stort maleri af ham. Det hang på væggen i deres spisestue, et fascinerende billede i Rembrandt-brune farver, hvor en ensom skikkelse dukkede frem af alt det mørke, og det kunne derfor være svært at koncentrere sig om den gode mad, der altid blev serveret. Da de købte maleriet, havde de inviteret Trampedach til middag, men sammenkomsten havde angiveligt ikke været helt så vellykket. Dæmonerne har nok været på spil, for Trampedach havde forsynet min venindes fine hvide dug med diverse kruseduller og skitser. Ikke desto mindre opbevarede hun siden dugen som et kært minde.
På mit kontor på sprogskolen hvor jeg i sin tid arbejdede, blev jeg hver dag mindet om Trampedach gennem denne plakat, som hang over skrivebordet.
Kurt Trampedach døde den 10.november i sit hjem i Sydfrankrig 70 år gammel.
Anna Maries Skriveblok 
Motivet på din plakat går lige til hjertet, men jeg har det lidt dobbelt med mange af hans billeder. Det er trist, at Trampedach er væk allerede, men han har vist heller ikke skånet sig selv.
Jeg har altid været fascineret af hans inspiration fra Rembrandt hvad angår lys og farver.
Jeg har det billed herhjemme – har lige fundet det – ved i om man kan sælge sådan et, da jeg ikke har interesse for det
Nadia