Sensommer i Italien

Vejret var dejligt i Italien, vi oplevede kun et par regnskyl den sidste dag i Rom. Vi startede turen i søster og svogers hus i Blera, en lille hyggelig bjergby 70 km nord for Rom, og sluttede med 2 dage i Rom.

DSCN4412

Huset er en lille labyrint af rum og terrasser, og en etage oppe kommer man ud i en dejlig have med udsigt over kløften med alle etruskergravene.

DSCN4428

En af bilturene i omegnen gik til Civita di Bagnoregio, Det er en lille by, som blev grundlagt af etruskerne for 2500 år siden,  højt beliggende på et tuf-plateau med vidt udsyn til alle sider. Byen er meget sårbar over for jordskred, og man er gået i gang med at forstærke plateauet med stålkonstruktioner for at forhindre yderligere geologisk skade. Om vinteren bor her kun 12-15 mennesker og om sommeren ca. 100. Der var lykkeligvis ikke mange turister, da vi var der,  så det føltes næsten som at gå omkring i eventyrland.

DSCN4386
Heldigvis var her også et par restauranter. På en af dem fik vi en lækker frokost.

DSCN4391

Domkirken i Orvieto er stor og flot med en meget smuk mosaikfacade.

DSCN4406

I Maurizios restaurant hænger der et billede af restaurantens grundlægger samt hendes kloge ord om, at den der ikke drikker vin nægter Gud også vand. Så meget italiensk har jeg lært.

DSCN4426

Bleras skyline i aftensol.

DSCN4435

I Tarquinia kan man på museet i et gammelt smukt kardinal-palads se sarkofager og mange brugs- og kunstgenstande fundet i de smukt bemalede etruskiske gravkamre. Etruskerne var et højt udviklet folk, som man ikke ved så meget om. Deres kultur synes græsk inspireret, men efterhånden blev den opslugt af den romerske kultur.

DSCN4451

Efter min smag var der for mange turister på Den spanske Trappe – men jeg var jo selv en af dem.

DSCN4460

Caffé Greco  var tilholdsssted for datidens store kunstnere – Goethe, H.C. Andersen, Thorvaldsen etc. Vi selv foretrak at sidde mere bekvemt og til en lavere pris på den anden side af gaden.

DSCN4465

I Rom kan man overnatte helt luksuriøst i en lejlighed i city med to soveværelser, to badeværelser, opholdrum og køkken.

DSCN4480

Blogskriver foran Basilica di San Maria Maggiora i regnvejr.

DSCN4483

På Peterspladsen sammen med et lille udsnit af næsten hele jordens befolkning.

DSCN4511

Udsigt fra Vatikanmuseet.  Rafael og Michelangelo!  Ubeskriveligt.

DSCN4518
Og så en sidste omgang spaghetti og andet godt før hjemrejsen.

DSCN4525

Op kl. 5.30 for at nå flyet hjemad.

DSCN4536

En rigtig skøn tur. –  Og mine fødder har genvundet deres normale størrelse.

Reklamer

2 thoughts on “Sensommer i Italien

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s