Da Grethe forleden fyldte rundt

Dette er et lille eventyr om, hvordan det gik til, at en  sød, ung  københavnerpige gik hen og blev til en ærkejyde, og  nu i dag kan sidde her og fejre sin runde fødselsdag,.

Det hele begyndte med en bror og søster, som boede med deres forældre langt ude på landet. Broren var lidt af en vildbasse og fik tit knubs, når han under deres leg kastede sig ud i farlige foretagender. Storesøster gik derfor ofte og var lidt bekymret for ham. Det blev hun ved med, da familien senere flyttede ind til Randers, og broren var blevet smedelærling på Scandia og om aftenen gik ud på nattesjov sammen med kammeraterne. Hun havde det med at bekymre sig , storesøsteren, og det gjorde hun  stadig, da bror senere tog ud at sejle som maskinist på de store have, helt til Sydamerika, ja  selv efter at han var blevet  militærpoliti i København. Her var hun også selv flyttet til og boede sammen med sin mand ude på Rosenvej i Gentofte, hvor de boede til leje på 1.sal i en villa, og når broren kom ud og besøgte dem, tænkte hun ved sig selv: ”Bare han dog snart kunne finde sig en sød pige”.

Så en dag da han besøgte dem, sagde han minsandten ”Jeg har truffet en pige. Må jeg tage hende med ud og besøge jer?” Der var stor glæde i det lille hjem, da han snart efter kom ud og præsenterede dem for Grethe, som pigen hed, og hun viste sig at være netop den søde pige, som søsteren i sit stille sind havde efterlyst.

Grethe boede i et værelse på Vesterbro og cyklede hver dag ud til Handelsbanken på Gl. Kongevej, hvor hun arbejdede som bankassistent.  Hendes forældre havde en tobaksforretning i Tordenskjoldsgade lige om hjørnet til Det Kgl. Teater, og det var spændende at høre om, hvordan skuespillerne der, bl.a. Poul Reichardt, undertiden kom og købte deres smøger i butikken. Grethes mor havde spurgt Grethe om, hvordan det var gået med besøget hos søsteren og hendes mand, og Grethe fortalte, at det havde været hyggeligt og lidt sjovt, for det ene af deres to værelser var helt fyldt op af en adskilt motorcykel, med smådele, skruer og møtrikker fordelt i konservesdåser, så  der kun lige var plads til et klaver og en divan, men ellers var det gået rigtigt godt.

De 4 unge mennesker sås tit og hyggede sig sammen.  Grethe inviterede på højt smørrebrød inde på Vesterbro. Smørrebrød var heldigvis en direkte vej til brors hjerte, for han havde altid elsket god og rigelig mad, og for søsteren og hendes mand var dette noget ganske andet end de flade madder, de var vant til ude på Rosenvej. De fire havde det også sjovt og hyggeligt på andre måder og gik ofte ud sammen i København og slog til Søren.

Efter nogen tid blev det unge par forlovet, og efter at bror havde suppleret sin uddannelse med en kørelæreruddannelse og Grethe havde skiftet jobbet i København ud med Handelsbanken i Randers, blev der holdt bryllup. Det foregik i Gladsaxe kirke med efterfølgende stor bryllupsmiddag i Grethes onkels villa i Gladsaxe.  Hele familien fra Randers havde taget turen til hovedstaden, og her var alle sejl sat til. Aftenen før brylluppet var alle kvinderne til polterabend med smørrebrød og dans i Lorry, og mændene var i Nyhavn.

Dagen efter strålede det unge par som solen, da de poserede for fotografen ude foran kirken.  Og under den efterfølgende bryllupsmiddag sang gæsterne fra Jylland til københavnernes store forundring ”Jyden han er stærk og sej” for ligesom at forberede Grethe på hendes nye liv som jyde.

Og søsteren – ja, hun var nu befriet for alle sine bekymringer, broren havde fundet den søde pige, som hun havde efterlyst, og familien i Randers havde fået et nyt familiemedlem, som havde begge ben på jorden, og som helt sikkert ville kunne træde til, hvis tingene skulle brænde lidt på i familien derovre i Jylland.