I dag er vejret lidt kedeligt og gråt, helt anderledes end igår, hvor det var den smukkeste sensommerdag. Dagens motionstur gik ned til færgelejet, hvor husbond her står og skuer ud i horisonten.
Hernede var der også en gruppe kvinder, som var draget ud i det fri med deres pileflet:
Jeg tager lige en halvtimestid hver aften med ørepropperne i og lærer lidt italiensk på Busuu, et udmærket program som fås i mange sprog til en billig penge.
De kloge siger, at sprogindlæring stimulerer de små grå. Det tror jeg gerne, og det er nok en god ide at smidiggøre hjernen, når man nu betænker, hvor meget der er fyldt på den i alle de år. Måske skulle det ovenikøbet lykkes mig at begå mig lidt på italiensk, når jeg skal til Italien her i efteråret og besøge søster og svoger.
Er der mon en WordPress-nørd, der kan hjælpe? Som det fremgår, er der et punkt (403 no title) i menu-linjen under header-billedet. Dette skal ikke være der og er af uransagelige årsager opstået af sig selv. Jeg har prøvet alt for at fjerne det og har søgt hjælp hos WordPress uden resultat. Det irriterer mig bare grænseløst. So please…..
Finn har fanget den lille spidsmus i en papæske og sat den over i naboens have.
Dejlig søndag morgen, solen skinner, og jeg sidder foran den åbne terrassedør og nyder kaffen, mens jeg lytter til P1 til Tore Leifer, min yndlingsradiovært, der har interessante samtaler med to kunstnere, som fortæller om, hvordan de har taget nogle store spring og ændret deres livssituation. Alt er således idyl denne søndag morgen, indtil jeg pludselig stivner, for henover gulvet piler en lille mus, en spidsmuseunge kan vi senere konstatere, efter at den gentagne har krydset gulvet og været inde under diverse møbler.
Lige nu befinder den sig under en af de store højtalere. Muffi har allerede observeret den og ligger på lur og venter på, at den skal dukke frem, men jeg har det ærlig talt rigtigt dårligt med det, for den lille mus er sød, og selvom jeg – tro det eller ej – er bange for mus, ser jeg helst ikke, at den bliver bidt midt over af spidse kattetænder. Så foretrækker jeg, at den tiltrækkes af ostelugten i musefælden her og senere kan blive sat ud i friheden langt fra hjemmet:
Det må blive til en lille pause, for jeg føler, at mit blogskriveri er ved at blive lettere pligtbetonet, og sådan skal det ikke være. Men jeg vender forhåbentligt snart tilbage. Vi ses!
Jeg skal nok lade være med at klage over varmen, selvom min kropstermostat fungerer rigtigt dårligt og jeg de seneste dage har følt mig som i konstant dampbad. Men alternativet – vinteren – er meget værre, så derfor iagttager jeg bekymret svalerne, der allerede er ved at samle sig og forberede sig til deres lange rejse sydpå.
Som sædvanligt er der mange fine stemningsbilleder fra matriklen her:
Anna Maries Skriveblok 