Ribsgele

Der er simpelthen så mange ribs i år, de hænger fra buskene i tykke klaser, så jeg måtte simpelthen lave noget ribsgele, vist nok for første gang i mit lange husmorliv – men så er det da heller ikke for tidligt. Folk er sandsynligvis revnende ligeglade med min ribsgele, men farven er så flot, at jeg bliver nødt til at forevige den.

DSCN4279Ribsene skylles grundigt, og sammen med en ganske lille smule vand hældes de i en gryde og sættes over svag varme, indtil saften er løbet ud. Massen hældes i en si foret med et porøst klæde og står indtil al saften er løbet ud i skålen. Saften koges op og tilsættes sukker (3/4 kg til 1 l væske). Det hele koges op igen, og geleen skummes, før den hældes over i små rengjorte glas. Opbevares i køleskab, så vi undgår konserveringsmiddel.

Melodi på Hjernen

For nogle nætter siden havde jeg en drøm, hvor en person sang ‘Stemningsmelodien’ fra den gamle danske film ‘Lejlighed til Leje’. Jeg har ikke tænkt på sangen i årevis, men pludselig var den der lyslevende i drømmen, sikkert sunget af Else Sigfuss med den dybe, bløde stemme, som var hende der lagde stemme til den i filmen.

Jeg oplever desværre nogle gange at få en melodi på hjernen og ikke kunne få den ud af hovedet igen, og dette kan være ret træls i længden, uanset om det drejer sig om en popsang eller et stykke Mozart. Men lige nu er det altså ‘Stemningsmelodien’, og i morgenradioen et par dage efter blev jeg minsandten mindet om den igen, da de sendte uddrag af et stykke på Århus Teater instrueret af Christian Lollike, hvor de også sang brudstykker af sangen.

Filmen ‘Lejlighed til Leje’ handler om et ungt par, som dengang i bolignødens dage skal igennem en masse genvordigheder omkring en ledig lejlighed, før de til sidst får hinanden. Det unge romantiske par bliver spillet af Bjørn Watt-Boolsen og Lis Løwert –  som senere bliver til oberst Hackel og fru Violet i Matador. De to var vist i øvrigt gift med hinanden.

Men der er også musik i filmen, Kai Normann Andersens sentimentale ørehængere. Min veninde og jeg var i teenage-årene trofaste biografgængere til alle de musikfilm, der blev spillet i Raadhusteatret, Slotsbio og Kinopalæet i Randers. Vi så også ‘Lejlighed til Leje’ og har sikkert svælget i de iørefaldende melodier og romantiske tekster, for jeg opdager, at jeg den dag i dag kan det meste af teksten til ‘Stemningsmelodien’ udenad.

Findes den mon på Youtube, og kan jeg få den ud af hovedet ved at høre den grundigt igennem? Det er et forsøg værd. Her er den med Lise Reinau i en indspilning fra 1960. Men pas på!

http://www.youtube.com/watch?v=WmDaxpHxE0Y

Fest i gården

Teltet har stået i nieces gård hele sommeren. Først dannede det rammen om Amalies konfirmation, så om brors 50 års fødselsdag og igår om farmands 75 års fødselsdag. Hun er en dygtig festarrangør, min niece, og også gårsdagens fest gik på skinner i en afslappet atmosfære.

Fødselaren selv havde hyret det lokale New Orleans band:

IMG_0455

Og der var pianomusk. Her Griegs ‘Bryllup på Trollhaugen’:

IMG_0448

Samt jazzpiano:

IMG_0458

Et totalt smart outfit var en af de gode fødselsdagsgaver:

IMG_0477

– med knapper i pang-farver:

IMG_0480

Man kunne også få sig en body-painting. Jeg selv fik en sommerfugl på armen for 5 kroner:

IMG_0457

Fin, fin fest.

Nøgne kendsgerninger

I min daglige avis læser jeg, at biodiversiteten, dvs. mangfoldigheden af dyr og planter, i det danske landskab bestandigt svinder ind. Her står, at 6.500 af 32.000 danske plante- og dyrearter er truet. Haren, agerhønen, lærken og viben er på hastig retur, og eksempelvis haren er gået fra en bestand på en halv million i 1960 til under 50.000 i dag. Jeg selv, som normalt nærmest er en magnet for myg, mariehøns og småfluer, mener at kunne konstatere, at der bliver stadig færre af småkravlet –  som jeg ærlig talt hellere vil bides af end undvære. Men hvordan er vi kommet derhen, at vores natur bliver stadig fattigere på dyr og planter?

Over 64 pct. af Danmarks 43.000 kvadratkilometer land bliver pløjet og sprøjtet hvert år af et effektivt og intensivt landbrug, hvilket betyder, at der findes langt færre enge, moser og overdrev samt sammenhængende skovarealer end tidligere.

artikel

Men dansk landbrug er big business, en stor maskine som står for 20 pct. af den samlede danske eksport, så det er svært at indføre reformer som kan indskrænke landbrugsarealet til gavn for den vilde natur. En af mulighederne vil være at spise mindre kød. 80 pct. af det danske landbrugsareal går til dyrefoder, for det kræver mange kilo korn at lave kød. Typisk går der syv kilo korn til ét kilo oksekød, fire kilo korn til ét kilo svinekød og to kilo korn til ét kilo fjerkræ. Danmark er et de lande i verden, der spiser mest kød pr. indbygger – omkring 100 kilo per person hvert år. Samtidig er vi et af de EU-lande, der bruger den mindste andel af vores løn på mad. Disse to statistikker tyder altså på, at vi spiser billigt kød i store mængder i stedet for at spise en mindre mængde kød men af en god kvalitet.

Danmarks Naturfredningforening mener, det er ubetinget nødvendigt at indskrænke landbrugsarealet og foreslår, at 4000 kvadratkilometer land eller 6,5 procent af den danske landbrugsjord tages ud af drift og gøres til overdrev eller skov.

På tilbud

Vi anstrenger os gerne lidt ekstra her i huset for at få en vare billigere på tilbud. I gårsdagens hede var besøget hos Harald  Nyborg dog lige i overkanten af, hvad vi orker. Først gennemtrawle butikken for at finde den vare, vi søger, en tretrins-metaltrappestige, som kan bringe os lidt højere til vejrs både indendørs og udendørs. Da vi endelig får øje på den ophængt højt oppe på en væg, skal vi nedskrive varens bestillingsnummer på en dertil indrettet seddel, som så afleveres ved skranken. Herefter afventer vi stående – der er ingen siddepladser – ordrens effektuering. Efter en rum tid præsenteres vi for fakturaen, som så betales, og med den i hånd begiver vi os ud til lageret, hvor det lykkes os at få et par skummelt udseende fyre til at udlevere os stigen.

Da vi endelig er kommet hjem med sveden perlende på panden, er vi dog allerede nået dertil, at vi synes, at den solide stige til kun 149 kr. såmænd er alle anstrengelserne værd. For nu bagefter kan vi jo sidde og slappe af på terrassen og nyde stilheden, blomsterne og fuglene samt det store fad søde jordbær, som vores nabo lige har været så venlig at forære os:

terrasse1

terrasse

jordbær

Bonderose

Det var ikke bonderoser men silkepæoner, jeg købte i byen igår.

bonderise

Silkepæonerne, som jeg købte, er desværre en afglans af bonderoserne i min barndoms have i landsbyen, som havde store tætfyldte blomsterhoveder, enten dybrøde eller hvide. Men de holdt ikke længe, kort tid efter lå alle de sødtduftende, silkeagtige blade på jorden i et tykt lag. Måske er det derfor, at silkepæonen, som er mere holdbar, er blevet mere populær i dag.