Når jeg ser Dannebrog smælde

Her en morgen i begyndelsen af maj 2014 sidder jeg over kaffen og kigger ud af vinduet og ser naboernes flag blafre lystigt i sydøstenvinden. Jeg må blankt indrømme, at når jeg ser Dannebrog smælde, melder der sig en bestemt følelse i brystet, nok et eller andet med at være stolt af at være dansker, selvom jeg straks må sige, at jeg gyser og får uhyggelige associationer, når jeg ser Dansk Folkeparti fejre flaget som de gør til deres partimøder. Men når det gælder Dannebrog og mig må jeg alligevel indrømme, at jeg dybt nede i roden nok er ærkedansker med alt hvad dette indebærer og fryder mig over at bo i dette herlige smørhul af et land, selvom jeg samtidig er lykkelig over, at vi i dag har så store muligheder for at se ud over vores egen næsetip og føle os som del af den globale verden.

Final

Vi har ikke selv flagstang på matriklen, men beboere her på vejen med flagstang har en aftale om allesammen at flage, hver gang en fra husstanden har fødselsdag. En god tradition med mindst 7 flag på én gang, hvilket denne morgen fik blogskriverens bryst til at svulme endnu engang.

 

Mahlers 4. på Værket

Selvom det ikke var et symfoniorkester, der fremførte Mahlers 4. Symfoni i går eftermiddags på Værket, lykkedes det alligevel Randers Kammerorkesters 17 musikere at få hele stemningen i Mahlers musik frem.

Værket 1 - Kopi

For mig er dette stykke musik af Mahler noget af det smukkeste, der findes. Temaet er en ørehænger, som kan hænge ved i dagevis.  ‘Det himmelske Liv’, teksten i sidste sats blev igår sunget meget smukt af den engelske sopran Lisa Rijmer:

Værket2 - Kopi

 Musikken er skrevet i tiden før 1. verdenskrig og rummer hele tidsalderens følelser af vemod, nostalgi, sammenbrud, sorg,  men den indholder også overstadig glæde. Mahler forklarer selv om den usædvanlige og smukke sidste sats, at det er barnet, der fortæller, hvad der er meningen med det hele.

Skovsvin

Der har kun været 12 solskinstimer i januar måned, men i dag kom solen alligevel frem og mindede os om, at oven over alt det gråbrune er himlen stadig blå, blå.

himmelblå

Så det blev til en frisk travetur ned til færgelejet, som dog blev noget forstyrret af dette syn i vejkanten:

affald

Noget lignende oplevede jeg sidste forår –  en kæmpedynge husholdningsaffald smidt lige oven i anemonerne  i Støvringgårds nyudsprungne bøgeskov. Dengang skrev jeg et frustreret læserbrev til den lokale avis, og svineriet blev da også hurtigt fjernet, men synderne er jo pist væk, så dem får man ikke mulighed for at give en bøde. Det undrer mig bare, at folk ikke kører de 3-4 km, der er til den nærmeste genbrugsplads og losser skidtet af der. Men det koster måske en mindre sum at få det sorteret. Hvad ved jeg. Suk!

Ikke Katrina trods alt

DSCN4613

Vandet stod højt i Randers Fjord, og engen neden for vores vej var oversvømmet. Vores abetræ med det smukke ildrøde efterårsløv knækkede og væltede ud over vejen, og inde i Toldbodgade sad svoger i toppen af sit hus som på en ø med vand til alle sider.

Men som sædvanligt er vi priviligerede her til lands – pebernødder i forhold til Philippinerne og Katrina. Her hos os er vandet sunket, og vores flinke nabo har skåret træet op og fjernet det fra vejen.

Melodi på Hjernen

For nogle nætter siden havde jeg en drøm, hvor en person sang ‘Stemningsmelodien’ fra den gamle danske film ‘Lejlighed til Leje’. Jeg har ikke tænkt på sangen i årevis, men pludselig var den der lyslevende i drømmen, sikkert sunget af Else Sigfuss med den dybe, bløde stemme, som var hende der lagde stemme til den i filmen.

Jeg oplever desværre nogle gange at få en melodi på hjernen og ikke kunne få den ud af hovedet igen, og dette kan være ret træls i længden, uanset om det drejer sig om en popsang eller et stykke Mozart. Men lige nu er det altså ‘Stemningsmelodien’, og i morgenradioen et par dage efter blev jeg minsandten mindet om den igen, da de sendte uddrag af et stykke på Århus Teater instrueret af Christian Lollike, hvor de også sang brudstykker af sangen.

Filmen ‘Lejlighed til Leje’ handler om et ungt par, som dengang i bolignødens dage skal igennem en masse genvordigheder omkring en ledig lejlighed, før de til sidst får hinanden. Det unge romantiske par bliver spillet af Bjørn Watt-Boolsen og Lis Løwert –  som senere bliver til oberst Hackel og fru Violet i Matador. De to var vist i øvrigt gift med hinanden.

Men der er også musik i filmen, Kai Normann Andersens sentimentale ørehængere. Min veninde og jeg var i teenage-årene trofaste biografgængere til alle de musikfilm, der blev spillet i Raadhusteatret, Slotsbio og Kinopalæet i Randers. Vi så også ‘Lejlighed til Leje’ og har sikkert svælget i de iørefaldende melodier og romantiske tekster, for jeg opdager, at jeg den dag i dag kan det meste af teksten til ‘Stemningsmelodien’ udenad.

Findes den mon på Youtube, og kan jeg få den ud af hovedet ved at høre den grundigt igennem? Det er et forsøg værd. Her er den med Lise Reinau i en indspilning fra 1960. Men pas på!

http://www.youtube.com/watch?v=WmDaxpHxE0Y

Fest i gården

Teltet har stået i nieces gård hele sommeren. Først dannede det rammen om Amalies konfirmation, så om brors 50 års fødselsdag og igår om farmands 75 års fødselsdag. Hun er en dygtig festarrangør, min niece, og også gårsdagens fest gik på skinner i en afslappet atmosfære.

Fødselaren selv havde hyret det lokale New Orleans band:

IMG_0455

Og der var pianomusk. Her Griegs ‘Bryllup på Trollhaugen’:

IMG_0448

Samt jazzpiano:

IMG_0458

Et totalt smart outfit var en af de gode fødselsdagsgaver:

IMG_0477

– med knapper i pang-farver:

IMG_0480

Man kunne også få sig en body-painting. Jeg selv fik en sommerfugl på armen for 5 kroner:

IMG_0457

Fin, fin fest.

Paranoia – eller hvad?

Der var stegende hedt i Randers midtby igår, men efter mit månedlige besøg hos zoneterapeuten – det er hende der sørger for mit gode helbred – skulle jeg lige finde et par hvide sommerbukser, der svarede til temperaturen. Jeg måtte svedende kæmpe mig igennem tre butikker, før det endelig lykkedes at finde et par hvide, lette bukser, som forhåbentlig ikke får lov til bare at blive hængende i skabet og efterfølgende blive givet til Kirkens Korshær. De tegner godt. Da jeg efter det vellykkede køb puttede pungen i tasken og lynede den til, sagde ekspeditricen anerkendende: “Ja, det er fornuftigt med lynlåse i taskerne”. Det havde jeg nu ikke tænkt så meget over, selvom jeg måske burde gøre det, efter at have fået stjålet min pung op af tasken i Rom sidste sommer.

Da jeg efterfølgende var et smut i Netto, lod jeg for ikke at få yderligere hedeture vinduerne i den brandvarme bil stå halvt åbne. Ude igen slæbende på Netto-poser stod der en kvinde ved siden af bilen og spurgte: “Hvordan i alverden tør du forlade bilen med vinduerne åbne?”  Noget overrasket over kvindens bekymring svarede jeg, at jeg regnede Randers for lige så fredelig som på Frode Fredegods tid. “Nå ja”, sagde hun undskyldende, “men jeg kommer jo også fra Århus”.

To advarsler på samme dag! Måske skulle jeg til at udvise lidt mere paranoia.

 

Sommer i Danmark

Kan man ønske sig mere? Vinterens trængsler er forlængst forbi. På vores gåtur ned til færgestedet hilser vi på naboens to hunde:

DSCN4104

og hendes heste, som guffer i sig af frisk græs og smørblomster:

DSCN4120

Nede ved færgelejet er ‘Ragna’, Danmarks mindste færge, ved at lægge til. Den er opkaldt efter den første færgemands kone og sejler i fast rutefart mellem Mellerup og Voer:

DSCN4108

Vi ser et opslag om, at den har 50 års jubilæum, og at man fra og med søndag den 9. juni og ugen ud kan blive fragtet over fjorden til halv pris samt nyde gratis kaffe og kringle. Ring hvis nogen af vennerne er interesseret, så kan vi tage en tur sammen over vandet.

Hernede fra færgelejet har vi udsyn til den klump huse, hvor vi selv bor:

DSCN4117