IT

Utroligt at tænke på, at det kun er 55 år siden, at Danmark fik sin første computer. Vidunderet blev bygget på Regnecentralen, og blev kendt over hele landet under kælenavnet DASK.  Den fyldte en mindre dagligstue og havde vel samme kapacitet, som  i dag kan rummes i en tændstikæske.

I dag indgår informationsteknologi som en naturlig del i næsten ethvert hjem, og det er jo herligt for de unge og for os gamle, som nåede at hoppe med på vognen i tide. Knapt så morsomt er det for de gamle, som hverken har lyst eller evne til at sætte sig ind i IT-mysteriet, men som i fremtiden henvises til udelukkende at kommunikere med de sociale myndigheder via IT.

Mit eget forhold til computere startede i 1989. Jeg havde i nogen tid gået og tænkt på at investere i en computer, men havde ikke rigtigt vovet at kaste mig ud i foretagendet, ukendt som jeg var med alt det tekniske. Desuden ville det betyde et greb i lommen på 14.-15.000 kr. for bare en billig én af slagsen. Men så fik jeg et tilbud om en bogoversættelse under forudsætning af, at manuskriptet blev afleveret på diskette. Og så var sagen afgjort. For den nette sum af  14.000 kr. købte jeg et stort skrummel af en Olivetti computer med DOS styresystem hos Fona i Næstved og fik den slæbt hjem.

Sammen med computeren fulgte der et par manualer på størrelse med bibelen, og jeg tilbragte nu flere dage og nætter med at prøve at få uhyret til at fungere, dog uden det store held må jeg desværre indrømme. Til alt held kom min svoger på besøg. Han havde lidt mere forstand på det end mig og sad og puklede med dyret en hel nat, før systemet endelig begyndte at virke. Jeg kunne nu noget forsinket begynde på oversættelsen, men overholdt dog deadline og var samtidig blevet mere vant til at håndtere en computer.

Jeg var nu for alvor blevet bidt af computerverdenen, og det varede ikke længe, før jeg inspireret af min IT-guru Ole Grünbaum anskaffede mig en Macintosh Performa og samtidig kom på internettet.

Alt dette bevirkede, at jeg blev IT-ansvarlig på sprogskolen, hvor jeg arbejdede som lærer, og foranledigede, at skolen anskaffede Mac-computere til computerværkstedet, hvilket nok ikke var særlig smart, for kursisterne havde nok mere brug for at gøre sig fortrolig med Windows, som var et langt mere udbredt system, og Mac’erne blev da også efter få år udskiftet med Windows-maskiner. Samtidig måtte jeg med blødende hjerte selv udskifte min egen Mac med en stor Compaq stationær, som fungerer udmærket den dag i dag.

Men det er dog min bærbare Acer, som jeg kan slæbe med mig overalt, som jeg bruger mest.

Mit hjerte hænger dog stadig ved Mac, så hvem ved, måske bliver det en Mac næste gang, der skal købes computer.

Flere emner der begynder med I kan findes her.

Mac eller Windows – en computerhistorie

Min søster har en Mac computer, og det er egentlig min skyld, hvis man da kan tale om skyld i den forbindelse. For selvom jeg selv bruger Windows, hænger min hu og mit hjerte stadig ved Mac. I 1998 skiftede jeg af forskellige årsager over til Windows, og søster arvede min gamle Mac. Den var nem at betjene, og da hun ikke er nogen nørd, fortsatte hun med Mac, da den skulle udskiftes.

Men det er nu ikke særlig smart med en Mac, når man bor i Randers og omegn, for der er ikke megen hjælp at hente, hvis der bliver problemer med dyret. Jeg blev af den grund hidkaldt igår, og det lykkedes mig gennem trial og error metoden igen at få det hele til at fungere.

Hvorfor har jeg så ikke selv en Mac, når jeg nu faktisk foretrækker Mac og bliver helt blød om hjertet, hver gang jeg ser æblet på låget af en bærbar. Jo, det er en længere historie. Mit computerunivers starter helt tilbage i 1989, hvor jeg får tilbudt en bogoversættelse på betingelse af, at oversættelsen bliver afleveret på diskette. Det lyder selvfølgelig meget smartere end de papirdynger med gennemslag, jeg normalt producerer, når jeg laver oversættelser, men gode råd er dyre, for selvom jeg er fascineret af dette forholdsvis nye medie, har jeg ikke en pind forstand på det.

Det ender alligevel med, at jeg går ind i Fona i Næstved, hvor vi dengang boede, og køber den Olivetti computer til 14.000 kr., som de reklamerer med i vinduet. Jeg får den installeret derhjemme, og jeg studerer de tykke manualer og tilbringer søvnløse nætter med at finde ud af funktioner og DOS styresystem og hvad ved jeg.

Endelig kommer jeg i gang, rystende nervøs for at der skal gå i koks i det hele, og det lykkes mig da også et par gange at få slettet store dele af det, jeg har skrevet. Men oversættelsen bliver trods alt færdig til tiden, og jeg er temmelig stolt, da jeg endelig kan sende en lille fiks A-diskette ind til forlaget.

Herefter går det slag i slag, og jeg er godt på vej til at blive en dedikeret computernørd. Jeg studerer ivrigt Politikens computertillæg, redigeret af Ole Grünbaum, som stærkt reklamerer for Mac, og det ender da også med, at jeg skifter Olivettien og det bøvede DOS-system ud med en lille handy Mac. Pragtfuld lille maskine, nem at betjene.

Derfor har jeg da også en stor finger med i spillet, da sprogskolen, min daværende arbejdsplads, til deres nyoprettede computerværksted, indkøber Mac-maskiner. Dette er faktisk ikke særlig smart, da kursisterne efterfølgende skal videre ud i virkelighedens verden og som regel her konfronteres med Windows.

Men alt går strygende dels med mine private computer-færdigheder dels med skolens computerværksted, hvor jeg nyder ry som computer-ekspert, indtil kommunen i 1998 vil donere penge til et bedre computerudstyr på skolen under forudsætning af, at det bliver Compaq maskiner og dermed Windows styresystem. Og således gik det til, at jeg også selv fik et godt tilbud om en stor Compaq, som jeg ikke kunne sige nej til, sagde farvel til min Mac og gav den til søster.

Alt dette ligger til grund for, at jeg bruger  Windows og – skam få mig – ikke Mac. Compaq’en blev ovenikøbet sidste år suppleret med en lille fiks Acer bærbar, som jeg lige nu sidder og skriver på her i sofaen. Men næste gang – tro mig – bliver det en Mac, og så får lillesøster storesøsters Windows – hvis hun overhovedet vil have den.