Gadeliv i San Francisco 1906

I begyndelsen af april 1906 fastgjorde en entusiastisk fotograf sit filmkamera i forenden af en sporvogn og fotograferede gadelivet i Market Street, San Francisco, den livlige gade der fører op til havneterminalen. Det 10 min. lange filmklip er fantastisk i sig selv ved at vise dagliglivet i en travl amerikansk storby for 105 år siden. Jeg noterer med forundring, at der på gaden går mennesker som ligner mig selv, som sidder her afslappet påklædt bag computeren i 2011, men alle disse mennesker er iført varmt, mørkt og tætsluttende tøj, selvom det må være temmelig varmt i San Francisco i begyndelsen af april, og alle, både kvinder, mænd og børn, har hat på hovedet. Der foregår en livlig, men temmelig langsom trafik af hestekøretøjer, nye bilmodeller – ligner hestekøretøjerne bare forsynet med en motor -, en enkelt rytter og sågar noget så avanceret som en cykel. Og adstadigt, i ro og mag, vandrer folk over gaden uden tilsyneladende at bekymre sig om trafikvirvaret.

Filmen er optaget kun nogle få dage før et af de mest dramatiske ordskælv i nyere tid. Det var jordskælvet i Californien i 1906, som sammen med den efterfølgende storbrand lagde næsten hele San Francisco øde og, der omkom 3500 mennesker. Området, der vises på filmen, så efter katastrofen sådan her ud.

En kursist på sprogcentret, hvor jeg underviste, kom fra San Francisco. Jeg spurgte ham engang, om man ikke var bange, når man boede i sådan et jordskælvsområde, men han svarede smilende, at de havde vænnet sig til, at jorden rystede lidt engang imellem. Det var da også beroligende at få at vide, at ligesom i Japan er de fleste nyere bygninger i San Francisco og Los Angeles jordskælvssikret, så de kan modstå rystelser på op til seks på Richter-skalaen. Det samme gælder San Franciscos broer. Man har bl.a. brugt mange millioner dollars på at jordskælvssikre Golden Gate Bridge.

Kongens store Tale

Sådan en regnfuld aften får man lyst til bare at flade ud i sofaen og prøve at finde en god udsendelse eller film i fjernsynet, men det kan man godt opgive her i sommertiden, for næsten overalt står den bare på genudsendelser og B-film. Men er man så heldig at have et Home Trio abonnement hos TDC, har man mulighed for at leje sig ud af kniben. Det er ikke som i gamle dage, hvor man møjsommeligt måtte bevæge sig ind til Blockbuster og leje film og derefter skulle huske at levere dem tilbage i tide. Nu kan vi bare trykke på en knap, indtaste vores kode og så for et rimeligt beløb vælge mellem alle mulige film i TDC’s arkiv.

Forleden aften blev det til ‘Kongens store Tale’ med Colin Firth i hovedrollen som den engelske konge George den 6., som var stammer, og om hans kamp for at overvinde sit handicap. Det var et godt valg, for det er en rigtig god, gedigen, engelsk film, godt spillet og instrueret og historisk interessant. Da den gamle konge, George den 5., dør i 1936, bliver hans ældste søn Edward konge, men hans regeringstid kommer kun til at vare et årstid, fordi han i længere tid har været forelsket i og dybt betaget af Wallis Simpson, en amerikansk, fraskilt femme fatale, som han ikke vil opgive til fordel for kongeværdigheden , så han må abdicere og overlade tronen til sin yngre bror Bertie, som så i stedet bliver konge under navnet George den 6.

Men da det netop er på en tid, hvor radiofonien vinder frem og kongen for første gang skal holde tale over radioen, og hvor England er konfronteret med situationen i Tyskland, hvor Hitler begejstrer det tyske folk med sine oratoriske evner om udvidet Lebensraum, må den unge konge prøve at overvinde sin stammen. Filmen handler om, hvordan han overvinder sit handicap gennem sit terapiforløb hos en australsk taleterapeut, som bliver hans ven for livet.

Filmen giver også et indblik i, hvad der får Edward til at abdicere og hans forhold til Wallis Simpson. Edward var lidt af en selskabsløve og glad for damer. I ‘Den afrikanske Farm’ fortæller Karen Blixen om hans besøg på farmen i 1920’erne under hans safari I Kenya. Hun skildrer ham som en behagelig person, der nød den mad, hendes afrikanske kok Kamante tilberedte, og de stammedanse folkene på farmen opførte til hans ære.

Edward og Wallis Simpson blev senere til hertugen og hertuginden af Windsor og boede resten af deres dage i Paris. Og George den 6., far til dronning Elizabeth, blev en afholdt konge og et nationalt symbol under 2. verdenskrig og under tyskernes bombardement af London.

Overfart

Ikke overfarten med Charons båd over floden Styx. Det varer forhåbentlig mange år endnu. Men såmænd over Randers Fjord med den lille færge Ragna, som sejler fra Mellerup, hvor jeg bor, til Voer på Djursland.

Igår besluttede vi trods varmen at besigtige herregården Gl. Estrup, som nu er herregårdsmuseum, og hvor vi ikke har været i mange år. Så derfor satte vi os ind i den brandvarme bil og tog den 5 minutters overfart over fjorden. Fra bagbords på færgen kan man helt ude til højre på billedet skimte huset, hvor vi bor.

På vejen tværs over Djursland kom vi forbi herregården Stenalt:

Varme og ophedede nåede vi Gl. Estrup og fik parkeret bilen i skyggen. Vi bedyrede over for hinanden, at det skulle blive et kort besøg, for med 30 grader i skyggen var det alt for varmt til museumsbesøg, men ikke desto mindre var det hele så interessant, at det kom til at vare 4 timer.

Det gamle murstensslot er fra omkring 1600 og har indtil 1926 været i den samme families eje:

 

Slægten Scheel var meget velhavende og ejede foruden Gl. Estrup 7 andre godser. Man sagde, at en af ejerne, Christen Scheel den Rige, ejede så meget jord, at han kunne færdes på egen jord fra Grenaa til Viborg. Væggene i den store riddersal er beklædt med kostbare gobeliner, der viser alle slottene.

I riddersalen er der en hemmelig dør, som fører ned til Christen Scheels alkymistværksted. Her forsøgte han at omdanne bly til guld – eller var det for at finde de vises sten? For nogle af datidens alkymister var alkymi også en metode til at opnå spirituel indsigt.

Rundt omkring på slottets vægge hænger der store malerier af ejerne gennem tiden og af diverse danske konger. En hel væg er helliget familieportrætter malet af Jens Juel. Her er et par stykker af dem:

Der er udstillet kopier af nogle af de flotte kjoler, som damerne på malerierne har på:

Til sidst gik vi en rundtur i den smukke barokhave med orangerierne, hvor man om vinteren opbevarede sarte tropiske og subtropiske planter, som ikke kunne klare den kolde danske vinter:

Endelig hjemme efter en varm og indholdsrig dag kastede vi os over sæsonens yndlingsspise is med jordbær.

Har du lyst til at læse flere skandinaviske blogindlæg, der begynder med ‘O’, kan du finde dem her.