En cyborgs bekendelser

En cyborg, det er vel det, jeg er, en krop der er sammensmeltet med elektronik. Men jeg må sige, at det er en meget tilfreds og veltilpas cyborg, som hver aften tager det ydre elektroniske udstyr af og lægger sig til at sove i fuldkommen stilhed, for derefter om morgenen igen at smække udstyret på siden af hovedet og høre lyde og tale i omgivelserne næsten som før døvheden satte ind. Jeg kan høre radio igen og se TV uden undertekster, og det er ikke som i min gamle, naturlige døve tilstand, hvor jeg kun kunne forvente, at hørelsen blev dårligere og dårligere. Tværtimod skulle min høreevne nu efterhånden blive bedre og bedre, så jeg også efterhånden vil komme til at kunne nyde musik igen. Så er det ikke bare skønt at kunne sige, at jeg har det virkelig fint

Jeg har lovet mine trofaste bloglæsere, at jeg nok skal begynde at skrive om noget andet end min hørelse. For hvor interessant kan emnet dog være for andre end mig samt andre i samme situation. Men for mig er emnet så væsentligt og hele sagen omkring min nye hørelse så forunderlig, at jeg bliver nødt til at fortælle lidt om, hvordan det hele går.

Som sagt inden for hjemmets fire vægge kører det hele igen næsten som normalt. Det største problem under hele døvheden har været det sociale. Når flere mennesker talte i munden på hinanden, kunne jeg næsten ikke høre noget af det, der foregik, og jeg følte mig efterhånden udenfor og utilpas, når jeg var sammen med mere end 4 mennesker ad gangen.

Men også i sociale sammenhænge går det meget bedre nu.Her på vores vej har vi et fællestelt, som bliver brugt til årets gadefest eller beboernes andre fester. I lørdags dannede teltet rammen om en 50-års fødselsdagsbrunch. Her sad 16-17 mennesker og snakkede, mens et skybrud hamrede på teltvæggene, men jeg kunne sagtens høre, hvad de omkringsiddende sagde og følte mig godt tilpas i selskabet.

Vi spiste en overdådig brunch:

IMG_1334

og sluttede med vin og forårslagkage. Forårslagkage er i øvrigt en Randers-specialitet, som i sin tid blev udviklet hos konditor A.O. Handen i Østergade, hvor jeg i gamle dage sommetider drak kaffe sammen med svigermor.

Jeg vender nok tilbage med beretninger fra Cyborg-fronten.

Reklamer

Udgivet af

Anna Maries Skriveblok

Pensioneret indvandrerlærer, oversætter. Interesser: Bøger, film, katte, mennesker, eksistens, mad, yoga, meditation, sundhed, natur, historie, Randers og omegn.

4 kommentarer til “En cyborgs bekendelser”

  1. kæreste søde Cyborg storesøster
    Jeg bliver IKKE træt af at høre om dit mirakel. Har jo på tæt hold oplevet din tiltagende usikkerhed som døv. Nu kan vi rejse igen uden jeg er konstant nervøs for du bliver påkørt af en vil du ikke kan høre 🙂

  2. Hej Anna Marie

    Jeg er med til at lave radiomagasinet Re-cast, som er et lille, non-profit foretagende.
    Vores septembernummer handler om lyd, og vi kunne godt tænke os at lave et kort interview med en voksen, der for nylig har fået et nyt forhold til lyd – det kunne godt være dig, for du er i hvert fald god til at fortælle om det her på bloggen. Interviewet vil ikke vare mere end 30 minutter, og det kan klares over Skype, hvis du er med på det.

    Hvad tænker du om det?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s