Munkene indførte dem som lægemiddel mod gigt og forstoppelse, og siden er det gået med skvalderkål som med kaniner i Australien, de breder sig uhæmmet – også i blogskriverens have. Derfor er det om at benytte sig af de friske, nye skud, der skyder op netop nu, for de smager fint i flere retter, og skal man tro de gamle munke har de også en gavnlig virkning på helbredet.
Igår gik jeg ud i haven med køkkensaksen og fyldte en stor skål med nye skvalderkål. De blev omdannet til en gang stuvede skvalderkål med brasede persillekartofler og en tynd, hårdtstegt omelet, som vi spiste til aften.
Skvalderkålene hældes i en gryde med kogende vand og koges ca. 1 minut. Hæld dem i en si, pres kogevandet ud og hak dem med en kniv. Gem dog lidt af kogevandet til saucen. Lav en tyk bechamelsauce af smør, mel, fløde 13 og kogevand og rør skvalderkål samt en håndfuld finthakket timian og oregano i. Smag til med salt, peber og muskat.
Man kan også bruge skvalderkål i falafler, selleri/kartoffelfrikadeller, salater og mange andre ting, men udrydde dem på denne måde lader sig nok ikke gøre. Det er nu også lige meget, for de har en køn, grøn farve, så bare jeg kan holde dem lidt nede, er jeg tilfreds.
Anna Maries Skriveblok 