København er en dejlig by. Jeg har selv boet der i over 20 år, men, men, men jeg er snart så træt af at høre om ‘Udkantsdanmark’, ‘Den rådne banan’ og ‘Vandkantsdanmark’ – you name it.
Nu tilhører Randers nok ikke lige kategorien ‘rådden banan’, men ligger tilstrækkeligt meget i udkanten af landet til at nogle har tilbøjelighed til at rynke let på næsen, når man nævner hjemstavnsadressen. Men det er der slet ingen grund til, kan jeg forsikre om. Her i det østjyske smørhul er der godt at bo, kommunen har styr på sagerne, og borgere af forskellig slags tilgodeses på udmærket vis.
Dette oplevede jeg i dag, da jeg spiste frokost på Gaia Papaya, cafeen på Gaia Museum Outsider Art, som er en kulturvirksomhed for mennesker med særlige behov og kunstnere og lærere inden for området. Som de selv udtrykker det på deres hjemmeside:
“en kulturvirksomhed med en udsøgt café, et produktivt rammeværksted, en fantastisk butik, et kreativt værksted og en kunstuddannelse. Frem for alt er GAIA Museum et hus, der med en medarbejderarbejderstab på 55 mennesker med særlige behov og et personale med vidt forskellige fagkundskaber emmer af liv, stemning og uanede muligheder”
Stedet ligger lidt afsides i byen. Jeg anede ikke, at det fandtes, men det er bestemt ikke sidste gang jeg kommer der og spiser, og i hvert fald skal jeg snart derind ind igen og købe den ring i deres lækre butik, som jeg ikke fik mig taget sammen til at købe denne gang.
Marie Boesen Søndergaard
Anna Maries Skriveblok 
Det ser rigtig spændende ud, det sted. Jeg er også grundigt træt af, at man omtaler _min_ by, Hjørring, som udkantsdanmark, del af den rådne banan osv. Vi kan jo ikke bo i København alle sammen. Jeg gætter på, at de fleste af os ikke en gang ville ønske det. Jeg ville i hvert fald ikke. Jeg nyder at bo i en by, hvor jeg med lethed kan komme ud til åbne marker til fods, og hvor man samtidig har mange af de ting, man forbinder med byliv. Best of both worlds!
Jeg tror, at mange efterhånden er grundigt trætte af al den udkantssnak.