Pest eller kolera

‘Du kan endnu nå at springe fra’ har jeg gentagne gange sagt til mig selv i dag, efter at man i går på audiologisk afd. i Århus gav grønt lys for en cochlear implant i min højre øreregion med henblik på at genetablere en rimelig høreevne. Men med udsigt til efterhånden at blive stokdøv vover jeg at springe ud i det, selvom indgrebet i sjældne tilfælde kan medføre ansigtslammelse eller meningitis, og i øvrigt medfører 4 ugers total døvhed inden apparaturet bliver endeligt tilsluttet, samt en længere træning inden hjernen har lært at tyde de nye signaler. Uha, uha – alt dette skal ske i løbet af sommeren. Jeg vil skrive lidt om forløbet på bloggen, om ikke andet så for at holde mig selv lidt ajour med det hele.

Her følger en beskrivelse lånt fra cochlearimplant.dk:

Et CI består af en indvendig del og en udvendig del. Den udvendige del består af taleprocessor, mikrofon og transmitter. Mikrofonen opfanger lyde og sender dem videre til taleprocessoren. Taleprocessoren er en lille computer, som bearbejder lyden og sender den til en lille transmitter (sender). Den sidder fast på en magnet, hvis anden del er opereret ind under huden:

udstyr_paa_hoved

 

Transmitteren overfører signalerne gennem huden til implantatet. Den indvendige del (implantatet), der sender lyden videre til hørenerven, består af dekoderen og elektroderne, som er forbundet med hinanden. Dekoderen opfanger lyden fra mikrofonen. Elektroderne, som er opereret ind i sneglen erstatter de ødelagte “hårceller”.

Oere_m_elektrode

Tale er en kombination af lyde, som indeholder forskellige frekvenser. Cochlear implantatet analyserer frekvensindholdet af talen og sender det via elektroderne i CI videre til hørenerven som elektriske impulser.

Reklamer

4 thoughts on “Pest eller kolera

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s