Brunch og AROS

Vi var blevet godt trætte i fødderne, søstrene og jeg, efter det meste af dagen igår at have travet omkring på Aros. Men som altid på Aros var det alle anstrengelserne værd. Først havde vi dog indtaget en lækker brunch på Café Foodfein i Sønder Allé med økologiske delikatesser og hjemmebagt brød. Selvom jeg normalt ikke er særligt meget for installationskunst, må jeg indrømme, at den mest spektakulære udstilling på Aros netop nu er ‘Something Strange this Way’, seks fantastiske multimedie-installationer af det canadiske kunstnerpar Janet Cardiff og George Bures Miller. Værkerne lader sig ikke gengive fotografisk, men fortjener at blive set og oplevet. Efter at være kommet hjem sad jeg igår aftes og så ‘Smagsdommerne’ på DR K. De havde også været på Aros og var ligesom mig enige om, at denne udstilling var en oplevelse i særklasse. Men vi startede i Regnbuen og fik et lille vue over Århus. DSCN5562 DSCN5561 Psykedeliske i hovederne efter turen i Regnbuen vandrede vi nedad og tog en allround tur gennem dansk kunst. Helt nostalgiske blev vi, da vi faldt over Julius Exners billede af den lille bondedreng med violinen, for dette var jo originalen til det billede, der i barndomsårene hang over fars skrivebord derhjemme sikkert som et minde om ham selv som den lille dreng derhjemme på gården, der hellere ville spille violin end være landmand. DSCN5564 Længere henne ser vi J.F. Willumsens billede af Sophus Claussen, der læser sit digt ‘Imperia’ op for kunstneren selv og Helge Rohde: DSCN5565 Og så kommer der billeder af Richard Mortensen: DSCN5567 Videre nedad går det, for vi er jo slet ikke færdige endnu, selvom fødderne værker. DSCN5568 DSCN5570 Vi skal jo også igennem Michael Kviums maleri-serie Fools bestående af 200 malerier i formatet 30×30 cm af Kviums karakteristiske ansigter: DSCN5577 DSCN5576Endelig er vi kommet helt ned til ‘Boy’ og afslutter med installations-udstillingen:DSCN5584Fin, fin tur. Fødderne er kommet sig.