Vinterfrakken hjemme

I mine yngre dage var det ikke svært for mig at finde smart tøj, der bare uden videre passede og så godt ud. Med alderen er det blevet sværere at finde tøj der passer ordentligt, og som jeg befinder mig godt i. “Det er svært at pynte en savbuk” var et af min mors sjove udtryk, når det drejede sig om at finde tøj til folk, der ikke lige netop lignede topmodeller.

Da jeg desuden hader at prøve tøj i butikker, er jeg de senere år begyndt at købe tøj over internettet, bl.a. i en af mine yndlingsbutikker ‘Esprit’, som har smart tøj i størrelser, der passer fint. Jeg har dog lært, at man ikke skal købe frakker over internettet. Fornylig fik jeg anskaffet mig én, som min mor nok ville synes netop fik mig til at ligne en savbuk eller det, der var værre, og den måtte jeg skyndsomst returnere.

Men i dag er det endelig lykkedes mig at finde den vinterfrakke, jeg har gået og sukket efter og her i den sidste udsalgstid ovenikøbet til halv pris  – 1200 kr. sparet!

Her har vi mig i den:

DSCN5552

God weekend til alle.