Torveindkøb og Trampedach

Det er et sikkert forårstegn, når der kommer gang i torvehandelen på Erik Menveds Plads. Alligevel fik Finn røde og kolde ører, da vi gik omkring på torvet, efter at frisøren havde befriet ham for noget af hårpragten. Her står han og varmer dem lidt i Kosmisk Rum, Trondur Paturssons glasinstallation på Randers Kunstmuseum

DSCN5626

DSCN5621

før vi går videre for at kigge nærmere på udstillingen Kurt Trampedach in Memoriam, som løber indtil 6. april.

Nogle vil nok kalde Trampedach en skør kugle – mon ikke de fleste billedkunstnere har en rem af huden, men i hvert fald er det et fascinerende univers han tegner. Mange af billederne og skulpturerne er selvportrætter:

DSCN5641

DSCN5636En af mine gamle veninder identificerede sig i den grad med hans ensomme univers, at hun havde anskaffet sig et af hans store, brunlige malerier af en ensom person, der strider sig frem gennem mørket. Det var et flot og imponerende billede, der hang i deres spisestue, men det var ikke ligefrem stimulerende for appetitten, når vi var der til middag.

Han har også malet et billede af Yoko Ono, måske fordi hun ligner ham lidt:

DSCN5629Randers Kunstmuseum har i forvejen et par af hans nærmest uhyggeligt livagtige skulpturer i deres faste udstilling, men denne her er ikke en af dem.

DSCN5631Fugl Føniks hedder billedet her. Ser man nøjere efter, opdager man, at der står Moralsk Fallit forneden i billedet.

DSCN5633Fornemmer man et glimt i højre øje på personen i Hulemaleri, er det fordi der er indsat et lillebitte stykke blåt glas i øjet:

DSCN5640Kurt Trampedach døde i 2013, 70 år gammel.

DSCN5632

 

 

Foråret der udeblev

Vi ledte efter foråret i skoven igår, men vi fandt det ikke, kun opblødte skovveje samt et par, der sad på den vakkelvorne bænk ved skovsøen, som vi troede, vi havde patent på. I det hele taget en skuffende skovtur – og i dag sner det minsandten. Det kan måske skimtes gennem vinduet.

DSCN5606

Heldigvis har vi det lunt inden døre med en pind i kakkelovnen. Jeg er snart halvfærdig med det lette sommersjal i isblåt baby alpakka jeg har gang i og læser Ruth Rendells sidste bog ’13 Trin Ned’. Hun skriver også under navnet Barbara Vine og er min yndling nr.1 blandt spændingsforfattere. Desværre bliver denne nok hendes sidste. Hun er en gammel dame og har fået et slagtilfælde her i januar, har jeg læst mig til på Wikipedia. Forinden har jeg haft fornøjelse af at læse Jens Andersens bog om Astrid Lindgren, som meget fortjent har fået Politikens litteraturpris. Han er god til biografier, Jens Andersen, og har bl.a. også skrevet en interessant bog om Thit Jensen. Store damer fortjener gode eftermæler.

 

Urtepostej

Det er sjovt at eksperimentere med at lave mad. Det er især sjovt, når man først skal til byen og købe ind om et par dage og er nødt til at lave mad efter de forhåndenværende søms princip. Igår aftes var der hovedsagelig lidt champignons og blegselleri at gøre godt med, men det blev alligevel til denne velsmagende urtepostej serveret med brasede kartofler med fintklippet purløg.

DSCN5593Ca. 300 g champignons, 2 stilke blegselleri, 2 løg, 2 fed hvidløg, 2 æg, 100 g knuste hasselnødder, 2 spsk. sojasauce, smør, salt, peber, paprika.

Champignons, blegselleri, løg, hvidløg hakkes fint og koges let møre i en spsk. smør. Røres derefter sammen med nødder, sojasauce, æg, salt, peber og paprika og bages i ovnen ved 175 grader i 35-40 minutter.

I aften må jeg så lægge hovedet i blød igen, for først i morgen skal vi ud og skaffe friske forsyninger til huse.

Brunch og AROS

Vi var blevet godt trætte i fødderne, søstrene og jeg, efter det meste af dagen igår at have travet omkring på Aros. Men som altid på Aros var det alle anstrengelserne værd. Først havde vi dog indtaget en lækker brunch på Café Foodfein i Sønder Allé med økologiske delikatesser og hjemmebagt brød. Selvom jeg normalt ikke er særligt meget for installationskunst, må jeg indrømme, at den mest spektakulære udstilling på Aros netop nu er ‘Something Strange this Way’, seks fantastiske multimedie-installationer af det canadiske kunstnerpar Janet Cardiff og George Bures Miller. Værkerne lader sig ikke gengive fotografisk, men fortjener at blive set og oplevet. Efter at være kommet hjem sad jeg igår aftes og så ‘Smagsdommerne’ på DR K. De havde også været på Aros og var ligesom mig enige om, at denne udstilling var en oplevelse i særklasse. Men vi startede i Regnbuen og fik et lille vue over Århus. DSCN5562 DSCN5561 Psykedeliske i hovederne efter turen i Regnbuen vandrede vi nedad og tog en allround tur gennem dansk kunst. Helt nostalgiske blev vi, da vi faldt over Julius Exners billede af den lille bondedreng med violinen, for dette var jo originalen til det billede, der i barndomsårene hang over fars skrivebord derhjemme sikkert som et minde om ham selv som den lille dreng derhjemme på gården, der hellere ville spille violin end være landmand. DSCN5564 Længere henne ser vi J.F. Willumsens billede af Sophus Claussen, der læser sit digt ‘Imperia’ op for kunstneren selv og Helge Rohde: DSCN5565 Og så kommer der billeder af Richard Mortensen: DSCN5567 Videre nedad går det, for vi er jo slet ikke færdige endnu, selvom fødderne værker. DSCN5568 DSCN5570 Vi skal jo også igennem Michael Kviums maleri-serie Fools bestående af 200 malerier i formatet 30×30 cm af Kviums karakteristiske ansigter: DSCN5577 DSCN5576Endelig er vi kommet helt ned til ‘Boy’ og afslutter med installations-udstillingen:DSCN5584Fin, fin tur. Fødderne er kommet sig.

Vinterfrakken hjemme

I mine yngre dage var det ikke svært for mig at finde smart tøj, der bare uden videre passede og så godt ud. Med alderen er det blevet sværere at finde tøj der passer ordentligt, og som jeg befinder mig godt i. “Det er svært at pynte en savbuk” var et af min mors sjove udtryk, når det drejede sig om at finde tøj til folk, der ikke lige netop lignede topmodeller.

Da jeg desuden hader at prøve tøj i butikker, er jeg de senere år begyndt at købe tøj over internettet, bl.a. i en af mine yndlingsbutikker ‘Esprit’, som har smart tøj i størrelser, der passer fint. Jeg har dog lært, at man ikke skal købe frakker over internettet. Fornylig fik jeg anskaffet mig én, som min mor nok ville synes netop fik mig til at ligne en savbuk eller det, der var værre, og den måtte jeg skyndsomst returnere.

Men i dag er det endelig lykkedes mig at finde den vinterfrakke, jeg har gået og sukket efter og her i den sidste udsalgstid ovenikøbet til halv pris  – 1200 kr. sparet!

Her har vi mig i den:

DSCN5552

God weekend til alle.

Gamle sager

Det er jo herligt, at man bare kan ringe til kommunen og bestille afhentning af storskrald. Selvom vi her i huset ikke er de store forbrugere af ting og sager, ophober der sig alligevel en masse papkasser og indpakninger, elektronik der er gået i stykker, gamle sko osv. Og nu skal det hele stå parat uden for huset senest imorgen kl. 7, og så kommer der to stærke mænd og befrier os for det hele. Jeg elsker at få ryddet op, modsat Finn som af mærkelige årsager har ondt ved at skille sig af med selv det mest ubrugelige bras. ‘Ejer du mere end 8 ting, ejer tingene én’ sagde Piet Hein, og det klinger sødt i mine ører, selvom jeg dog slet ikke kan leve op til idealet.

I anledning af morgendagens afhentning af storskrald gennemgår jeg også kontoret for ting, der skal med, Kontoret er et værelse, der slet ikke fungerer som sådan, men hovedsagelig er opbevaringssted for alle de sager, som vi ikke bruger til daglig, ting vi har fået foræret, arvet eller som har haft betydning for os i gamle dage.

Jeg finder ud af, at der alligevel ikke er noget jeg nænner at skille mig af med inde på kontoret og ender med at blive helt nostalgisk, for på en af hylderne står nogle af de bøger, jeg oversatte i 70’erne og 80’erne, hovedsagelig fra engelsk, men også et par stykker fra tysk og svensk. Det var i en periode, hvor jeg beskæftigede mig meget med forskellige alternative emner, f.eks. drømmetydning, psykoterapi, yoga, meditation og kropsbevidsthed

DSCN5537

Den tids praksis har sat sig dybe spor, men entusiasmen er ikke den samme som dengang, selvom jeg stadig dyrker meditation og yoga og praktiserer sund og grøn mad. Men bøgerne står stadig på hylden derinde og minder mig om min fortid.

Der er også andre sager, der vækker minder fra dengang. I skabet ligger en rød silkepose med en lille krystalkugle og en æske med mine Tarotkort.

DSCN5543

Begge dele samt drømmene brugte jeg til at hjælpe mig selv og andre til at skabe klarhed over os selv og livet i det hele taget. Dengang var det mere almindeligt at beskæftige sig med den slags end det er i dag, hvor det for nogle måske kan lyde lidt tosset. I dag kalder man meditation for mindfulness, og bruger metoden som et redskab til at begå sig bedre i konkurrencesamfundet. Ak ja, hvor forandret!

Jeg vender tilbage til nogle af de gamle sager en anden gang. Lige nu er det storskraldet, der kalder.