“Nej tak, jeg tror ikke det er en fordel at lade sig vaccinere mod influenza. Den eneste gang jeg lod mig vaccinere, blev jeg syg af det”, sagde jeg til lægen, da han tilbød mig en vaccination. Måske er det alligevel nemesis, der har ramt mig, for i hvert fald har jeg de sidste 8 dage været syg af noget, der godt kunne ligne influenza, med feber, svimmelhed og ondt i musker og led. Det er først i dag, at jeg begynder at kunne begå mig nogenlunde normalt igen. Pyha, og jeg der plejer at prale af aldrig at fejle noget.
Som om det ikke var nok, har stormen Egon bevirket, at der er trængt vand ind i et af vores kælderrum, dog heldigvis i det rum vi bruger til at samle ting sammen til storskrald. Endvidere er opvaskemaskinen brudt sammen, så vi har måttet punge ud til en ny.
Tre uheld oven i hinanden, så må bunden vist være nået, tænker jeg. Nu kan det kun begynde at gå fremad. Så mens kakkelovnen buldrer indenfor og stormen udenfor, sidder jeg i mellemtiden i min bløde sofa og har taget hul på Tolstojs ‘Krig og Fred’ og gået i gang med at hækle en dunblød, isblå sommerstola i et indviklet kniplingsmønster.
Træls kære svigerinde. Godt det går den rigtige vej. Og det går også mod lysere tider. Daglængden er tiltaget med 40 minutter – ca.
Ja, det er dejligt det går den rigtige vej. Lige nu skinner solen.
Sødeste moster. Hvor ærgerligt med al den modstand:-(. Sig endelig til, hvis enten Henrik eller jeg kan være behjælpelig. Stort kram herfra….
Tak, tak, søde Rikke, det går meget bedre. Vi skal nok sige til.
Jeg håber, du er blevet rask nu igen – influenza er en meget ubehagelig sygdom . Øv, sikke noget også med opvaskemaskinen og vandet, der er trængt ind!
Dejligt at modtage lidt indføling i situationen.