Retorik uden indhold

Jeg må altså ud med det! – Jeg er efterhånden så dødtræt af de fleste danske politikere med deres intetsigende bravader, og som svarer i øst, når de bliver spurgt i vest, at jeg må have luft. Jeg følger pænt med i politik, læser min daglige avis, ser Deadline om aftenen inden jeg går i seng, hører politiske diskussioner og analyser i radioen – you name it. For vi har jo et demokratisk system, som vi bør tage alvorligt. Men målet er snart fuldt, og det skulle nødig gå sådan, at jeg taber al interesse for politik og stemmer blankt næste gang.

Jeg er åbenbart ikke den eneste, der har det sådan. Meningsmålinger viser, at hver 3. dansker ikke har tillid til politikere, og mange giver ligefrem udtryk for politikerlede. Skal man stemme rød eller blå blok, det er snart ét fedt. Den ene blok går i kompagniskab med Goldman-Sachs, den anden vil eksportere asylansøgere til lejre i Afrika. Det er næsten kun Enhedslisten, som kan opvise fornuftige og troværdige politikere.

Men nu er der nogle teaterfolk i Ålborg, som med deres Dukkeparti  laver happenings og stunts i stil med Jakob Haugård bare mere seriøst.  De har bl.a. sunget opera oppe fra balkonen under en folketingssamling og laver happenings med masker på. Deres programerklæring lyder sådan her:

Dukkepartiet er et samlingspunkt for alle, der hverken kan eller vil stille sig tilfreds med den aktuelle udformning af det politiske landskab. Partiet består af en gruppe borgere, der ønsker at tage et opgør med vores demokratiforståelse. Et opgør, der skal udstille tomheden for derigennem at genstarte demokratiet.

Dukkepartiet

Og i en kronik uddyber de deres budskab sådan her:

Politikerne er blevet til sælgere af politiske budskaber i pæn indpakning uden indhold, og vælgerne er blevet til ansigtsløse målgrupper, der skal præges, vindes og overbevises til fordel for den politiske elites projekter. Manglen på markante modsætninger mellem de to blokke er ikke noget problem, for valg er blevet et spørgsmål om stil, fremtoning og retorik, ikke om politik. Helle Thorning-Schmidt vedkender sig sit tilhørsforhold til teknokratstanden med en retorik, der er på kanten af det kuldslåede. Lars Løkke derimod har forklædt sig som populist og træder frem som en dansk provins-Berlusconi, der har meget mere end bare interessen for dyre underbukser til fælles med den kompromitterede, forhenværende italienske statsleder.

Deres budskab lyder rigtigt fornuftigt. Jeg har tænkt mig at støtte dem.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s