Dagens solstrålehistorie

Jeg har nået en alder, hvor kørekortet skal fornys hvert andet år. Det er surt at skulle punge ud med ca. 700 kr. til bl.a. en lægeattest, når man ellers ikke fejler noget. Men igår måtte jeg bide i det sure æble og tage en tur til lægen i den anledning. Det var ikke min sædvanlige læge, viste det sig, men en charmerende ung kvinde med tørklæde og lang nederdel i flotte rød-orange farver der tog imod. Hun var lægens nye assistent, viste det sig, var færdig med sin lægeuddannelse og stilede nu mod selv at nedsætte sig som praktiserende læge. Jeg blev behandlet overmåde behageligt og kompetent og kunne som tidligere indvandrerlærer ikke lade være med at fryde mig over, at det godt kunne være en af mine tidligere elever, som nu var nået så langt i et uddannelsesforløb. Jeg undlod at spørge hende om, hvor hun kom fra, for i den retning kan man nemt komme til at dumme sig og få svaret Vojens eller Kalundborg. Når man har integreret sig så langt i det danske samfund, vil man helst henregnes som dansker. Men jeg vil umiddelbart skyde på, at hun stammede fra Pakistan.

Hun er et godt eksempel på det store antal indvandrerpiger, som tager en højere uddannelse. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er 61 procent af indvandrerpigerne under uddannelse og har nået det samme niveau som jævnaldrende danske etniske piger. Gid det samme gjorde sig gældende for indvandrerdrengene, som desværre halter bagefter. Ja, nogle af dem kvajer sig ovenikøbet ved at melde sig til Al Qaida og Isis og drage ud og slå sig selv og andre mennesker ihjel i Syrien og Irak. De kunne lære noget af deres søstre, kunne de.

Reklamer

5 thoughts on “Dagens solstrålehistorie

  1. Åh ja, jeg kunne ikke være mere enig med dig – gid indvandrerdrengene ville uddanne sig lige så godt som pigerne.
    Jeg kan godt forstå, du fryder dig over, at den unge læge kunne være en af dine tidligere elever.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s