Håndskrift eller tastatur

Forleden dag skulle jeg skrive et lykønskningskort i hånden og kom til at tænke på, at håndskriften nok desværre er ved at uddø. Det er efterhånden blevet sådan, at der kun er brug for at skrive i hånden, når der kræves en personlig underskrift eller der skal skrives kort i forskellige anledninger. Ellers formidler vi alt skriftligt via tastaturer, og  da de fleste mennesker i dag kan betjene et tastatur, glemmer vi at skrive i hånden. Det er nok kun meget gamle mennesker og professionelle grafikere som arbejder med skrift og kalligrafi, der stadig  praktiserer håndskrift. Det er blevet surt at være grafolog i vore dage. Men det er lidt synd, for et menneskes håndskrift er noget helt unikt og karakteristisk for det enkelte individ, og det er vel også derfor, at grafologer mener, at de ud fra håndskriften kan tyde et menneskes karakter. Da jeg for snart mange år siden startede i 1. klasse i en lille landsbyskole, blev der lagt stor vægt på håndskriften. Frøken Sørensen, vores dygtige lærerinde, demonstrerede med gentagne strøg på den bløde linoleumstavle, hvordan det enkelte bogstav skulle se ud, hvorefter vi skrev bogstaver og sætninger i vores hefter, indtil vi til sidst havde erhvervet den flotteste skønskrift. Senere når vi skrev stil og genfortælling, fik vi også en karakter for ‘Orden’, hvilket i praksis betød en ordentlig og letlæselig håndskrift.

Skrift1 Jeg beholdt min fine skønskrift op gennem skoleårene, men da jeg kom i gymnasiet, fik jeg lyst til at eksperimentere lidt med skriften og skiftede over til et nyt ‘r’. Ligeledes blev mit ‘ø’ ændret. Den lille lodrette streg over ‘o’ blev erstattet med en skråstreg gennem bogstavet, men i det store og hele var skriften den samme som i frøken Sørensens tid. Men så begyndte det at gå stærkt. Jeg kom på Handelshøjskolen, som i dag har fået det fine navn Copenhagen Business School,  og skulle være tresproglig korrespondent, og her lærte jeg at skrive på maskine, som jeg i de følgende år praktiserede  i det pulserende erhvervsliv, hvor de elektriske skrivemaskiner havde holdt deres indtog. Min håndskrift gled helt i baggrunden, og det føltes efterhånden uvant at skrive i hånden. Senere da jeg var begyndt som bogoversætter, holdt computeren sit indtog, og der var ikke længere brug for rettelak og gennemslagspapir med carbon. Livet var blevet endnu lettere. En lille diskette kunne nu afsendes til forlaget i stedet for den sædvanlige tykke stak papir. Men så fik jeg brug for håndskriften igen. Jeg skulle undervise flygtninge og indvandrere i dansk sprog og samfundsfag og fik brug for at skrive på tavlen på en måde, som folk fra hele verden kunne tyde, så jeg opfandt min egen mærkelige blokskrift, som alle tilsyneladende kunne læse, og det er også den jeg anvender i dag, når jeg skriver huskesedler og kort til folk: Skrift2 Jeg gad nok vide, om en grafolog ud fra de to skriftprøver vil kunne udsige noget om mine personlighedsegenskaber, eller om jeg vil blive anset for totalt skizofren. Men uanset hvor vemodigt det end er, at håndskriften er i tilbagegang, føler jeg også selv, at det går for langsomt at skrive i hånden, så jeg indrømmer gerne, at jeg sværger til tastaturet.

Reklamer

5 thoughts on “Håndskrift eller tastatur

  1. Dejligt indlæg, Anna Marie. Jeg har lært at ‘skrive pænt’ i skolen lige som dig, men bruger sjældent at skrive i hånden mere, og det er som om, man glemmer at kunne skrive pænt. Lige som dig er jeg også gået over til blokskrift.

  2. Jeg forstår slet ikke, at folk kan skrive i et nogenlunde acceptabelt tempo med andet end den senere såkaldte skråskrift, som jeg lærte i skolen. Det falder mig overhovedet ikke ind at bruge andet – bortset altså fra tastaturet! Ganske vist oplevede jeg i min ultrakorte og helst glemte tid som “løs vikar” i folkeskolen, at eleverne ikke kunne læse, hvad jeg skrev på tavlen, men så brugte jeg den virkelige blokskrift, også kaldet majuskler. I øvrigt synes jeg, at den moderne skrift, der undervises i nu til dags, er både kedelig og upraktisk – men jeg er jo også efterhånden ved at kunne konkurrere med Methusalem.

  3. Jeg synes også at den moderne skrift der undervises i idag er kedelig, men jeg er også i stærk konkurrence med Methusalen. Hvor gammel var det for øvrigt han blev? Der var også en århusianer der hed Drakenberg der blev 146 år.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s