Imorges da jeg vågnede op, var jeg minsandten blevet et år ældre. Det skulle selvfølgelig fejres med et veldækket brunch-bord. I al hurlumhejen med besøg og gaver glemte jeg desværre at tage et foto af bordet. Men senere på dagen da jeg åbnede computeren og gik ind på Google, blev jeg noget overrasket over at finde denne vignet, og da jeg strejfede den med curseren stod der sørme ‘Tillykke Anna Marie’. Robotterne har holdt deres indtog!