Selleripostej med ærtepuré

Jeg var egentlig alt for udmattet efter 45 minutters intensiv træning i motionscentret til at lave middagsmad, men det lykkedes alligevel. Finn rev et lille selleri i køkkenmaskinen, som ved hjælp af mine renskurede hænder blev blandet med 2 finthakkede løg, 1 syrligt finthakket æble, 3 æg, 2 spsk. creme fraiche, 3 spsk rasp, salt, peber og bagt i varmluftsovn ved 180 grader i 45 minutter. Hertil ærtepure, dvs. fine ærter kogt let med en lille smule vand, blendet og rørt sammen med en klump smør, timian og salt.

Til dessert spiste vi æblemos kogt af Belle Boskop æbler hugget i Denis’ have iblandet rørsukker og vanilje og serveret med kold flødeskum.

Middagsmad

 

Så blev vi mætte endnu engang.

Filmfreak og Netflix

Jeg er en hund efter gode film, så derfor måtte jeg naturligvis anskaffe et abonnement på Netflix. Til den ende købte vi et AppleTV, en smart lille box som foruden at skabe kontakt til Netflix og andre tjenester også kan vise alle de fotos, der ligger på computeren, og via iTunes gengive film og musik.

Desværre viser den danske udgave af Netflix sig at være lidt af en skuffelse. Det er ikke lige volds- og vampyrfilm og kælne,  romantiske dramaer, der falder i vores smag. Der er  langt imellem godbidderne, synes vi. Så er der nogle, der siger, at vi bare kan finde film på den amerikanske udgave af Netflix, som indeholder mange flere gode film, men da jeg er lettere hørehæmmet, foretrækker jeg film med undertekster på, så vi må derfor nøjes med den danske udgave.

… Senere denne aften. Undskyld Netflix – det lykkedes mig i aften at finde en rigtig god og spændende film med en af mine yndlingsskuespillere Ben Affleck i både hovedrollen og som instruktør – Oscarvinderen  “Argo”  om 6 amerikanske diplomaters flugt fra Iran under Khoumeni.

Nu har jeg fået blod på tanden. Der må findes flere gode film på Netflix.

Trampedach

Når man går omkring på Randers Kunstmuseum, får man et mindre chok, når man støder på Kurt Trampedachs på samme tid hyperrealistiske og drømmeagtige værk fra 1977 af den unge mand, der står og fører en tilsyneladende problemfyldt telefonsamtale i telefonboksen, mens hans kæreste står og venter udenfor.

Trampedach

Kurt Trampedachs kunst lærte jeg at kende for snart mange år siden hos nogle venner, som havde købt et stort maleri af ham. Det  hang på væggen i deres spisestue, et fascinerende billede i Rembrandt-brune farver, hvor en ensom skikkelse dukkede frem af alt det mørke, og det kunne derfor være svært at koncentrere sig om den gode mad, der altid blev serveret. Da de købte maleriet, havde de inviteret Trampedach til middag, men sammenkomsten havde angiveligt ikke været helt så vellykket. Dæmonerne har nok været på spil, for Trampedach havde forsynet min venindes fine hvide dug med diverse kruseduller og skitser. Ikke desto mindre opbevarede hun siden dugen som et kært minde.

På mit kontor på sprogskolen hvor jeg i sin tid arbejdede, blev jeg hver dag mindet om Trampedach gennem denne plakat, som hang over skrivebordet.

Trampedach2

Kurt Trampedach døde den 10.november i sit hjem i Sydfrankrig 70 år gammel.

Broderekunst

Jeg er desværre ikke noget ordensmenneske. Det må være min fars gener, der slår igennem, for han var jordens største rodehoved, men igår fik jeg alligevel taget hul på roderiet i kælderen og  gennemgået en af de ‘glemte’ flyttekasser.

Her fandt jeg  en hel masse gamle broderede sager, som må være over 100 år gamle, for de stammer helt tilbage fra Finns mormor, som var  en kunstner på sit felt. De gamle hvide duge og servietter er så smukke, at jeg bliver helt rørt, når jeg tænker på, hvordan hun tålmodigt har siddet og fremstillet alle de fine ting til hjemmet. Jeg har aldrig selv broderet noget. Det har ikke rigtigt været in i min tid, men min mor, som ellers var en moderne kvinde, har også broderet lidt. Jeg har to hovedpudebetræk med hulsømsbroderi og monogram, som hun broderede til mig lige efter jeg blev gift.

DSCN4566

m

DSCN4567

Nu er alle de gamle broderier blevet vasket og strøget, men det ærgrer mig lidt, at jeg ikke rigtigt ved, hvad jeg skal bruge alle de fine småduge og servietter til. Måske kunne jeg anbringe en af dem midt på bordet oven på en mørk dug, næste gang jeg får gæster til spisning.

Ugedage

Sidste uge bød på sygebesøg samt besøg hos øjenlæge, tandlæge, hørespecialist og dyrlæge.  Jo, alderens gebrækkeligheder lægger beslag på ugedagene.

Men denne uge er startet i særdeles fin stil med rengøringshjælp – en helt ny og herlig fornemmelse at få hjemmet shinet op uden at røre en finger – efterfulgt af den ugentlige træning i motionscentret. Og i dag er jeg netop vendt hjem fra biblioteket og har smidt mig i sofaen med en stak herlige bøger.

DSCN4563

For at slappe af oven på byturen har jeg kastet mig over Christian Tornbakkes – alias Christian Grøndals – ‘Det godes Pris’, hvis hovedperson lader til at have Helle Thorning-Schmidt som forlæg. I virkeligheden synes jeg, at indholdet er usmageligt, at bogen er dårligt skrevet og handlingen usandsynlig, men nu er jeg kommet igang, så …. .

Khaled Hosseini har jeg tidligere haft glæde af at læse, så den bliver næste punkt på programmet, og efter mit nylige besøg i Det sixtinske Kapel ser jeg frem til at fordybe mig yderligere i Michelangelos værker i Mogens Nykjærs bog.

The Book of the Secrets af Bhagwan Rajneesh er fra min egen reol. Den omhandler tantriske teknikker, som kræver fordybelse, så den har jeg været i gang med i længere tid. For tiden drejer det sig om, hvordan man kan bruge åndedrættet til at standse tankestrømmen og opnå meditation.

Farvel Mis

 

DSCN2048

Igår var en sørgelig dag, for da måtte vi til dyrlægen og få aflivet Mini, vores søde 9-årige kat. Den havde levet det frie og hårde liv som ukastreret hankat og havde pådraget sig en sygdom, som til sidst desværre ikke lod sig helbrede.

En meget  lille trøst er det, at Muffi, dens 1 år ældre mor, nu kan nyde sit otium i fred og ikke længere bliver jaget omkring i huset af sin uvorne søn, samt at vi ikke længere behøver at slæbe så meget kattemad til huse.