Mors Gryde

I mors gryde, den blå-emaljerede jerngryde med tyk bund som jeg engang fik af hende i julegave for snart mange år siden, lykkes alting.  Her er det en gang spidskål, der bliver stegt.

174

Forleden aften kom gryden igen frem, da vi havde besøg af en gammel ven, som er ungkarl, og som ikke selv er særlig ferm udi kogekunsten. Han er hooked på vegetarmad, og derfor skal der altid noget særligt på bordet, når han kommer. I sådan en situation henter jeg mors jerngryde frem fra den nederste hylde og går i gang. Alting lykkes i mors gryde. Det gjorde det også denne gang. Der hældes 4 spsk.  rapsolie i gryden, som sættes over stærk varme. 2 løg og 2 fed hvidløg  hakkes og 3 stilke blegselleri og 1 lille rød peberfrugt snittes fint. Dette hældes i den varme olie og steges under lidt svagere varme  i 10 minutter. Må ikke brune. Herefter dumpes 1 lille aubergine og 1/2 squash skåret i små tern ned i gryden, og det hele småsteger videre i 5-6 minutter.  3 tomater i småstykker hældes i og steger med, mens der åbnes en dåse flåede tomater, som også hældes i. Det hele røres godt sammen, og tilsidst suppleres der med 3 spsk. balsamico (helst den tykke sorte crema di balsamico), 1 tsk. oregano, salt og peber. Retten simrer videre over svag varme i 20-25 min., eller indtil auberginerne er blevet mosede, og det hele ligner en mørk simre-gryderet.

Hertil blev der serveret ostegratineret kartoffelmos og blandet salat med mozzarella og oliven.

Desserten bestod af æblekage med makroner og flødeskum, drysset med hakkede nødder og revet chokolade.

Maden faldt i god jord. Mors gryde havde endnu engang reddet middagen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s